Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/10/2024 - 21:00

Tårerne trillede ved Bagedyst-exit: Har intet med kage at gøre

36-årige Alan Kampman måtte forlade "Den store bagedyst" som den tredje deltager, efter at creme og chokolademousse drillede i hans halloween-kager.

Af: Af Tobias Farholt Jørgensen, Ritzau Fokus

En grynet chokolademousse, en tynd kagecreme og en flad roulade.

Lørdagens halloween-afsnit af "Den store bagedyst" blev en gyser for Alan Kampman.

- Det var der, hvor begrænsninger mødte evner, sagde han blandt andet efter mesterværksudfordringen, der blev den sidste for den 36-årige leder i Københavns metrosystem.

Og tårerne trillede i teltet, da det stod klart, at han måtte forlade programmet som den tredje deltager.

- Der er så mange følelser, der er bundet op på alt det her.

- Det er ikke bare en mousse. Det har sgu intet med kage at gøre. Det er mennesker og oplevelser. Det er fantastisk, sagde en tydeligt berørt Alan Kampman i programmet.

Alan Kampman blev udfordret allerede fra begyndelsen af lørdagens afsnit, hvor han skulle lave sin første roulade nogensinde.

Og selv om rouladen blev en anelse flad, var Alan Kampmans humør det ikke.

- Jeg er personligt meget stolt af min første roulade. Er den god nok til et konditori? Nej. Er den god nok til at blive serveret derhjemme? Ja, lød det fra ham.

Og de to dommere Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo kunne også konstatere, at smagen var god, men rouladen en anelse underbagt - deraf formen.

I afsnittets hemmelige udfordring blev det igen lige ved og næsten for Alan Kampman.

Her var det nemlig cremen, der fejlede, i hans græskarkager.

- Meget blød creme, men bunden er til gengæld helt perfekt, var bedømmelsen fra Kathrine Foged Thomsen.

Det kom ikke just som en overraskende for Alan Kampman, der med det samme havde sagt, at cremen ville komme til at flyde, da han skulle bygge sine kager.

Han måtte tage til takke med at blive næstsidst. Og derfor skulle den også have en ekstra skalle, da deltagerne fik lov at visualisere deres frygt i mesterværksudfordringen.

- Jeg føler mig lidt omringet fra alle sider, men det er jo godt. Så kan jeg skyde til alle retninger og ikke tænke mere over det. Ryggen er måske mod muren, men det betyder bare, at så skal vi fremad, konstaterede den selvsikre bagedystdeltager.

Alan Kampman slog sig løs med en spøgelseskage, der bundede i en frygt for "levende døde".

Men allerede fra start begyndte dejen til hans appelsinbunde at skille.

Med to portioner kagedej i skraldespanden måtte Alan Kampman derfor holde "snuden lige i sporet", hvis marengs- og chokoladepynten også skulle nå at blive klar.

Det lykkedes til dels også, men da dommerne skulle smage på kagen, kunne de konstatere, at ikke alt i kagen var, som det skulle være.

- Det er faktisk en okay appelsinkage, du har lavet, men din chokolademousse er grynet, sagde Markus Grigo, der heller ikke var blæst bagover af kagens udseende:

- Det er en sjov kage, du har lavet, og man får et smil på læben, men mere til en børnefødselsdag vil jeg sige.

Derfor blev det til en afslutning på Alan Kampmans bagedyst-eventyr.

I næste afsnit skal de nu syv deltagere udfordre tyngdeloven og prøve kræfter med is.

Det kan ses på DRTV fra morgenstunden lørdag og på DR1 klokken 20.00.

/ritzau/

Oslo, 18/08/2025 - 16:11

Norsk kronprinsessesøn tiltales for voldtægter af sovende kvinder

Jonas Fæste Laksekjøn/Ritzau Scanpix

Marius Borg Høiby risikerer op til ti års fængsel efter tiltale for blandt andet fire voldtægter af kvinder.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby tiltales for en lang række forhold, herunder fire voldtægter.

Det siger den norske statsadvokat på et pressemøde mandag eftermiddag.

I alt er Høiby tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægterne omhandler blandt andet mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger, skriver det norske medie NRK. Der er syv forurettede kvinder.

28-årige Høiby er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit.

Statsadvokat Sturla Henriksbø kalder det en sag af "stor alvor", da de lovbrud, som Høiby er tiltalt for, kan "sætte varige spor og ødelægge liv".

- Det, at Marius Borg Høiby er en del af kongefamilien, skal selvfølgelig ikke gøre, at han bliver behandlet mildere eller strengere, end hvis tilsvarende forhold var begået af andre, siger han.

Ifølge Henriksbø er den "øvre strafferamme" ti år.

De fire voldtægter, som anklagemyndigheden mener at kunne bevise, er ifølge statsadvokaten begået mod fire forskellige kvinder og omtales som sovevoldtægter. Den første i 2018, en i 2023 og to i 2024, skriver NTB.

Der findes film og billeder af alle hændelserne, siger anklagerne.

I alle tilfældene havde Høiby først haft frivilligt samleje med kvinderne, før han ifølge politiet forgreb sig på dem, mens de sov. Det skriver NRK.

Over for en tidligere sambo er Høiby også tiltalt for mishandling i nære relationer. Imens er han mod en anden tidligere sambo tiltalt for flere voldshandlinger, fredskrænkelser, hærværk og brud på tilhold.

Hans forsvarsadvokat Ellen Holager Andenæs erkender, at det er alvorlige anklager, der er rettet mod Høiby.

- Det er en alvorlig tiltale, der er rejst, men den ligner politiets sigtelse. Så der er ingen dramatisk ændring, siger hun til norsk TV 2.

Tilbage i juni meddelte hun, at Høiby nægtede sig skyldig i det, som dengang var sigtelser for tre tilfælde af voldtægt.

Tiltalen omfatter også blandt andet drabstrusler og brud på norsk færdselslovgivning.

Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus. Det skyldes, at han er født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon, som heller ikke er far til Høiby.

Sagerne mod Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er tiltalen vokset betragteligt i omfang.

Der er endnu ikke sat dato på retssagen. Sturla Henriksbø siger, at "signaler" fra retten og forsvarerne peger i retning af, at en sag kan gå i gang i midten af januar næste år.

I en udtalelse til norske medier skriver det norske kongehus om sagen:

- Det er op til domstolene at behandle denne sag og træffe en afgørelse. Vi har intet at tilføje ud over dette.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 18/08/2025 - 15:36

Norsk kronprinsessesøn tiltales for voldtægter af sovende kvinder

Jonas Fæste Laksekjøn/Ritzau Scanpix

Marius Borg Høiby risikerer op til ti års fængsel efter tiltale for blandt andet fire voldtægter af kvinder.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby tiltales for en lang række forhold, herunder fire voldtægter.

Det siger den norske statsadvokat på et pressemøde mandag eftermiddag.

I alt er Høiby tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægterne omhandler blandt andet mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger, skriver det norske medie NRK. Der er syv forurettede kvinder.

28-årige Høiby er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit.

Statsadvokat Sturla Henriksbø kalder det en sag af "stor alvor", da de lovbrud, som Høiby er tiltalt for, kan "sætte varige spor og ødelægge liv".

- Det, at Marius Borg Høiby er en del af kongefamilien, skal selvfølgelig ikke gøre, at han bliver behandlet mildere eller strengere, end hvis tilsvarende forhold var begået af andre, siger han.

Ifølge Henriksbø er den "øvre strafferamme" ti år.

De fire voldtægter, som anklagemyndigheden mener at kunne bevise, er ifølge statsadvokaten begået mod fire forskellige kvinder og omtales som sovevoldtægter. Den første i 2018, en i 2023 og to i 2024, skriver NTB.

Der findes film og billeder af alle hændelserne, siger anklagerne.

I alle tilfældene havde Høiby først haft frivilligt samleje med kvinderne, før han ifølge politiet forgreb sig på dem, mens de sov. Det skriver NRK.

Over for en tidligere sambo er Høiby også tiltalt for mishandling i nære relationer. Imens er han mod en anden tidligere sambo tiltalt for flere voldshandlinger, fredskrænkelser, hærværk og brud på tilhold.

Tilbage i juni sagde forsvarer Ellen Holager Andenæs, at Høiby nægtede sig skyldig i det, som dengang var sigtelser for tre tilfælde af voldtægt.

Tiltalen omfatter også blandt andet drabstrusler og brud på norsk færdselslovgivning.

Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus. Det skyldes, at han er født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon, som heller ikke er far til Høiby.

Sagerne mod Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er den vokset betragteligt i omfang.

Der er endnu ikke sat dato på retssagen. Sturla Henriksbø siger, at "signaler" fra retten og forsvarerne peger i retning af, at en sag kan gå i gang i midten af januar næste år.

I en udtalelse til norske medier skriver det norske kongehus om sagen:

– Det er op til domstolene at behandle denne sag og træffe en afgørelse. Vi har intet at tilføje ud over dette.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/08/2025 - 11:00

FAKTA: Bevæg dig på din måde

* Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er fysisk aktiv regelmæssigt - helst hver dag.

* Lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen.

* Bevægelse af kroppen kræver hverken træningstøj eller medlemskab i et fitnesscenter. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at bruge din krop.

* Hvert skridt tæller, og det er aldrig for sent at begynde.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 18/08/2025 - 11:00

Gå dig sundere uden at tage 10.000 skridt

Thomas Trutschel/Ritzau Scanpix

Ifølge et nyt studie er 7000 skridt nok til at gavne helbredet. Men det vigtigste er, at du får bevæget dig på en måde, der passer til dig og din hverdag.

Du behøver ikke at stræbe efter de velkendte 10.000 skridt om dagen for at gøre noget godt for dit helbred.

Et nyt studie viser, at færre skridt også har en positiv effekt. Ifølge studiet halveres risikoen for tidlig død allerede ved 7000 daglige skridt, samtidig med at risikoen for demens, depression og diabetes mindskes. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forskerne bag det nye studie har gennemgået 57 tidligere studier, der omfatter 160.000 mennesker. Resultaterne er offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet Public Health.

Paddy Dempsey, der er medforfatter på studiet og medicinsk forsker ved det britiske University of Cambridge, siger til nyhedsbureauet AFP, at de største gevinster ses før 7000 skridt, og derefter har fordelene en tendens til at flade ud.

Ifølge mediet stammer målet om at gå 10.000 skridt angiveligt fra en japansk reklame for en skridttæller fra 1960'erne.

Siden har videnskaben påvist, at der er flere helbredsmæssige fordele ved at tage tusindvis af skridt hver dag.

Men det vigtigste er faktisk, at du får bevæget dig på en måde, du kan overskue. Sådan lyder den overordnede anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, og den støttes også af Anders Vedel, som er konsulent i Danmarks Idrætsforbund.

- I vores optik er al bevægelse god bevægelse, for det er bedre at bevæge sig lidt end slet ikke at bevæge sig, siger han.

- Som udgangspunkt går vi altså ikke så meget op i, om man går 7000 eller 10.000 skridt om dagen. Bare man får dyrket noget idræt eller motion, som man kan overkomme, og som giver en positiv oplevelse.

Han peger på, at gang er en rigtig god fysisk aktivitet, fordi de fleste kan være med.

Du kan både gå alene og sammen med andre lige uden for din dør, og det kræver ikke udstyr at komme i gang.

- Men man gør sig selv en tjeneste ved at gå i sko, der sidder godt og giver god støtte, siger Anders Vedel og uddyber:

- Det behøver ikke være vandre- eller løbesko. Man kan sagtens begynde med de sko, man allerede har. Det vigtigste er at komme ud.

Anders Vedel anbefaler, at du lægger forsigtigt ud og ikke sætter ambitionsniveauet for højt.

For det er vigtigt, at den fysiske aktivitet er en god oplevelse.

- Begynd ikke med en gåtur på 20 kilometer, for så risikerer man hurtigt at køre træt i det og måske aldrig komme af sted igen, siger han.

Hvis du gerne vil tage flere skridt i løbet af dagen, kan det hjælpe at sætte struktur og rammer for din bevægelse.

For eksempel kan en gå-makker give struktur og være en stor hjælp, fordi man motiverer og forpligter hinanden til at komme af sted og bevæge sig.

- Vi ved også, at idræt i foreningsfællesskaber forpligter og fastholder, siger Anders Vedel.

Men i virkeligheden kan man tænke bevægelse ind mange andre steder - også på arbejdet.

- Arbejdspladser kan gøre en forskel ved for eksempel at lægge et møde som en walk and talk, siger han. Det er især en mulighed, hvis mødet ikke kræver en computer.

Det kan også være, du har lyst til at bruge en pause på at gå en lille tur og få lidt frisk luft.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek