* 41-årige Simon Sears blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2014.

* Han har været nomineret til flere fornemme priser for sine roller i DR-dramaet "Herrens veje" og for filmene "Shorta" og "Vinterbrødre".

* Derudover har han haft roller i "Den som dræber - fanget af mørket" og senest i DR-dramaet "Generationer".

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Det er knap ti år siden, at skuespilleren Simon Sears første gang kunne ses på danskernes tv-skærm.

Han debuterede dengang i en birolle i DR-dramaet "Bedrag".

Siden er det blevet til både danske og internationale roller, og aktuelt kan han ses i rollen som overklasseadvokat i Netflix-krimien "Reservatet", der har premiere 15. maj.

Men trods stigende stjernestatus og øget genkendelighed, så ser han absolut ikke sig selv som en del af eliten.

- Jeg kan da godt mærke, at folk kigger lidt mere, når jeg handler i Netto eller sidder i toget, siger han og tilføjer:

- Men jeg genkender ikke, at jeg skulle være del af en kulturelite. Jeg bor der, hvor jeg er vokset op, jeg går til fodboldkampe, og jeg forsøger så vidt muligt at holde fødderne solidt plantet på jorden.

Simon Sears bor i Solrød Strand sammen med sin hustru, islandske Ingibjörg Skuladottir og deres fælles børn, Marlon og Móey Lucia samt sønnen Skuli, som man netop har kunnet se side om side med sin far i DR-dramaet "Generationer".

Simon Sears genkender i det hele taget ikke fortællingen om, at der i en dansk sammenhæng skulle findes en elite blandt landets kulturelle personligheder.

Der skal man ifølge skuespilleren i stedet vende blikket geografisk mod "Reservatet" i Nordsjælland, som også danner rammen om den aktuelle Netflix-serie af samme navn.

Her portrætterer Simon Sears advokaten Mike Vinter-Jensen, der bor i et ekstravagant palæ sammen med hustruen Cecilie og deres to børn, Viggo og Vera.

Som seer kan livet, der skildres i serien, føles langt fra virkeligheden. Men ifølge skuespilleren er historien ikke opstået ud af ingenting.

- De her mennesker findes jo. Klichéer eksisterer af en årsag, de kommer et sted fra. Det gør de her mennesker også. Den elite eksisterer, den er meget håndgribelig, siger den danske stjerne, siger han og fortsætter:

- Jeg har fået lov at opleve dem alle qua mine kammerater og min dansebaggrund. Jeg har flere kammerater, der er gået fra ghetto til "top of the line". Det er et andet liv, og man får et andet perspektiv deroppefra, men i virkeligheden er der ikke så stor forskel på folk.

Den 41-årige skuespiller har en baggrund som professionel danser.

Samtidig har han en italiensk far, der ifølge Simon Sears kommer fra fattige kår. Og det har alt sammen hjulpet ham til at forstå mennesker bedre.

- Jeg kommer et sted fra, hvor der både er rige, fattige og ghetto, og jeg har en anden kulturel baggrund end dansk. Jeg har oplevet mange forskellige ting, og jeg tror, at skuespillet har givet mig en form for ydmyghed og en bedre forståelse for, hvorfor folk reagerer, som de gør.

- Det fede ved skuespillet er netop, at man tager ansvar for nogle personer, og det gør mig kun klogere på andre, for man ved aldrig, hvor folk kommer fra. Der er meget psykologi i det her arbejde. Det er også det, der gør det så pisse interessant, siger han.

Skuespilleren omtaler selv sit job som en gave, men han forsøger i høj grad ikke at lade det stige sig til hovedet. Og han tænker faktisk sjældent over, at folk på gaden nogle gange ved, hvem han er.

- Jeg bryder mig ikke om, når folk tror, at de er mere, end de er. Jeg kommer aldrig til at føle mig bedre end andre, eller at jeg laver noget bedre end andre. Jeg laver noget, jeg synes er pisse sjovt, og jeg vil altid gerne rykke mig og blive bedre, siger han og tilføjer:

- Men mere vil også have mere, når man får en karriere, og det mærker jeg også selv. Så længe det ikke bliver navlepilleri i den forstand, at jeg mister hovedet i forhold til mig selv og min familie.

Krimidramaet "Reservatet" består af seks afsnit, der alle kan ses på Netflix.

/ritzau/

Cykelsikkerhed:

* At kunne starte og bremse.

* At kunne køre uden at slingre.

* At kunne kigge op, mens man cykler.

* At kunne se sig over skulderen.

* At kunne holde balancen, når man fjerner en hånd fra styret.

Trafiksikkerhed:

* At kunne placere sig rigtigt på cykelstien.

* At kunne orientere sig i forhold til andre trafikanter.

* At kunne aflæse skilte.

* At kunne være klar til at reagere hurtigt, hvis noget uforudset sker.

Kilde: Mai-Britt Aagaard Kristensen, projektleder for Cyklistforbundets kampagne "Vi kan cykle!".

/ritzau fokus/

Det kræver en masse øvelser og gentagelser, før et barn er trygt ved at cykle og klar til at blive sendt ud i trafikken. Og det er ikke alle børn, der er lige tålmodige.

Det er her, at cykellegene kommer ind i billedet, siger Mai-Britt Aagaard Kristensen. Hun er projektleder for Cyklistforbundets kampagne "Vi kan cykle!", der laver cykellege målrettet børnehavebørn.

Du som forælder kan sagtens træne derhjemme med dit barn, hvis det skal kunne cykle i skole efter sommerferien.

- Det fede ved det her koncept er, at man leger cyklingen ind, så børnene ikke tænker over, at det er træning. Børnene skal have lyst til at gøre det igen og igen, siger hun.

Hun understreger, at uanset om det foregår på en løbe- eller pedalcykel, skal cykelleg altid foregå på et trafikfrit område. Det kan være en legeplads, en park, skolegården i weekenden eller en lukket vej.

Ifølge projektlederen bør man som forælder have øje for, hvordan man fanger barnets interesse for at cykle.

Et eksempel på en cykelleg er "Kanonkongen".

Her tegner den voksne en cirkel med omkring to meter i diameter på jorden med kridt. Den voksne stiller sig i cirklens midte med en spand med en masse aviskugler eller lette bolde, som I forestiller jer, er kanonkugler.

Barnet cykler rundt om cirklen, mens du kaster kanonkugler efter cyklen og barnet, der skal undgå at blive ramt. Mai-Britt Aagaard Kristensen bemærker, at man skal mærke efter, om barnet har lyst til at blive ramt.

Når der ikke er flere kanonkugler tilbage skal barnet cykle rundt og samle dem op og lægge dem tilbage i spanden.

Et andet eksempel er legen "Dragens hule". Forælderen er drage og vogter over sine skatte, som kan være aviskugler eller lette bolde. Barnet holder på sin cykel ved siden af en spand eller pose, der bruges som skattekiste.

Når dragen falder i søvn - ved at forælderen lukker øjnene - er der fri bane til at barnet kan cykle over og samle skattene. Når dragen vågner, skal barnet cykle tilbage med skattene til skattekisten, hvor der er helle.

Hvis barnet bliver fanget, får det en kildetur.

- Barnet lærer at navigere i et uforudsigeligt miljø og at vende med cyklen. Man lærer at stå af cyklen, holde fast i cyklen, mens man bøjer sig ned, at gå ved siden af cyklen, og der bliver en masse start og stop, siger hun.

Det er egenskaber, som de fleste voksne tager for givet, at man bare kan, men det tager lang tid at mestre de basale ting, som vi kalder cykelsikkerhed, påpeger hun.

Når barnet er trygt på cyklen, er det klar til at komme ud i trafikken.

- Det handler om, at barnet skal have et mentalt overskud til at gebærde sig i trafikken. Hvis alt barnets fokus er på at koncentrere sig om at køre ligeud, er det ikke særligt trygt for hverken barnet eller forælderen, siger projektlederen.

Selv om cykellegene er udviklet til at blive leget i landets børnehaver, kan man allerede begynde at smugtræne med sine vuggestuebørn på løbecyklen, påpeger Mai-Britt Aagaard Kristensen.

- Cykellegene er udviklet, så de kan skaleres op og ned i sværhedsgrad alt efter barnets niveau.

- Løbecyklen er en super genvej til at komme op på en pedalcykel, fordi de får en helt fænomenal balance, siger hun.

Hun anbefaler, at man springer støttehjulene over i overgangen fra løbecykel til pedalcykel.

- Støttehjulene giver bare en falsk form for balance, og de, der har brugt løbecykel, har allerede fået en god balance, så støttehjulene kan sætte barnet et skridt tilbage, siger hun.

Det er trettende år i træk, at Cyklistforbundet laver kampagnen "Vi kan cykle!".

/ritzau fokus/