København, 22/04/2025 - 16:37
Danmark skal have krigsskibe - men detaljer udestår
Først når Natos styrkemål kendes til juni, kommer der mere klarhed over investeringen af krigsskibe.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Det er en politisk ambitionen, at en "stor grad af produktionen" af krigsskibe til den danske flåde kan ske i Danmark. Det fremgår af en flådeplan, som er præsenteret tirsdag i Forsvarsministeriet.
De konkrete detaljer udestår fortsat.
Planen for krigsskibene kommer, først når forsvarsalliancen Natos styrkemål kendes. De kommer til at omhandle krav til Forsvarets styrke, og de ventes først til juni.
Herefter besluttes det, hvad der skal anskaffes og hvordan, og hvor dyrt det bliver.
På et pressemøde siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at detaljerne kommer på plads i første halvdel af 2025.
- Vi skal opbygge og udbygge, så Danmark i fremtiden også har en flåde, der kan beskytte rigsfællesskabets interesser på havet, siger ministeren.
Blandt nogle af de partier, der er med i aftalen, er der uenighed om, hvor vigtigt det er, at krigsskibene bygges i Danmark.
Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne mener, at de skal bygges i Danmark, mens det for De Konservative ikke er vigtigt, hvor i verden skibene bygges. Det politiske slagsmål om byggeriet vil altså fortsætte den kommende tid.
Krigsskibe som eksempelvis luftforsvarsfregatter samt flere arktiske patruljeskibe skal blandt andet være med til at "håndhæve kongerigets suverænitet i Arktis og Nordatlanten", og de skal være med til at kontrollere de danske farvande.
I forhold til Arktis og Nordatlanten skal detaljerne drøftes nærmere med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.
Mens de endelige detaljer om krigsskibe mangler, så er der mere klarhed over andre elementer i flådeplanen.
Der er enighed om anskaffe 26 mindre skibe. Heraf 21 skibe til Marinehjemmeværnet, fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og et skib, som kan overvåge undersøiske infrastruktur såsom havkabler.
Det flugter med det udspil, som regeringen kom med i slutningen af marts. Disse skibe ventes tilsammen at koste cirka fire milliarder kroner.
De finansieres med midler fra forsvarsforliget og den såkaldte "accelerationsfond", som regeringen kalder den, og som har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026 med i alt 50 milliarder kroner.
Tidligere i år fremlagde regeringen og partierne bag forsvarsforliget en aftale, hvor det blevet slået fast, at der afsættes yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033.
De penge blev lagt oven i de 200 milliarder kroner, der i forvejen var øremærket Forsvaret i samme periode.
Det er regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, som står bag forsvarsforliget.
Der er lidt over 19 milliarder kroner tilbage i forsvarsforliget til nye investeringer. Altså forsvarsinvesteringer generelt og ikke kun til en flådeplan. Det fremgår af tirsdagens aftaletekst.
Troels Lund Poulsen har tidligere udtalt, at der skal kigges på ny finansiering for at have råd til flådeplanen, som koster "et tocifret milliardbeløb".
/ritzau/