København, 10/01/2024 - 08:00
Du bliver ikke automatisk slank af populære fastekure
Forskning viser, at periodisk faste i sig selv ikke har en slankende effekt. For at tabe dig med metoden kræver det fokus på det, du rent faktisk spiser.
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
Du bliver, hvad du spiser. Det gælder også, hvis du skipper morgenmaden eller på anden måde praktiserer periodisk faste.
Det har nemlig ikke nogen slankende effekt i sig selv at holde sig fra mad i for eksempel 16 timer af døgnet eller to dage om ugen, som man gør i diverse populære fastekure.
Det fastslår et nyt studie, som har gennemgået en stor bunke forskning på området.
Bag studiet står blandt andre Philip Ruppert, som er postdoc på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet.
- Det afgørende er, hvor mange kalorier vi spiser, i relation til hvor mange kalorier vi forbrænder på en dag. Er dit kalorieindtag større end din kalorieforbrænding, taber du dig ikke signifikant ved at faste, siger han.
Periodisk faste tærer dermed ikke på dine fedtdepoter, hvis ikke du samtidig fokuserer på, hvad og hvor meget du spiser, når du spiser.
- Hvis vægttab er vigtigt for dig i forhold til at faste, skal du ikke overspise, når du endelig spiser. Du skal i stedet forsøge at spise lidt mindre, end du plejer, uddyber Philip Ruppert.
Samme pointe kommer fra Martin Kreutzer, der er selvstændig ernæringskonsulent med speciale i sundhedsoptimerende kost- og livsstilsjusteringer.
- Man skal fastholde en eksemplarisk adfærd rundt om fasten. En af mine klienter har fortalt, at faste virker helt vildt godt for hende, fordi hun spiser meget mindre slik i de perioder, hvor hun godt må spise, siger Martin Kreutzer og fortsætter:
- Det sætter en tyk streg under, hvad der skal til, før det virker. Når periodisk faste virker, er det, fordi det potentielt påvirker hele din adfærd omkring din kost.
Du må derfor ikke tro, at du bliver sund med et fingerknips ved at springe et par måltider over, siger han.
- Faste har en tendens til at blive ophøjet som anti-age og livsforlængende. Sagen er bare den, at populære kure som 16:8 (hvor du må spise mad i et vindue på otte timer om dagen, mens du faster resten af døgnets 16 timer, red.) ikke er kropsligt udfordrende nok til at opnå de store effekter, som man har fundet i forskning, der fokuserer på heldøgnsfaste, lyder det fra Martin Kreutzer.
Periodisk faste har dog ifølge videnskaben en række gavnlige effekter for helbredet, understreger Philip Ruppert. Forskning peger blandt andet på fordele som forbedret blodtryk, forbedret blodsukker og en lavere hvilepuls.
- Den største fordel, jeg oplever selv, er, at jeg føler mig mere mentalt skarp om morgenen, fortæller forskeren, der ikke spiser morgenmad. En gang om året spiser han ikke noget i syv dage.
- Vi er designet til at kunne faste, og det er langt mere behageligt og nemmere, end man tror. Børn og teenagere skal selvfølgelig ikke gøre det, fordi de ikke er fuldt udvoksede endnu. Men normale, sunde voksne kan sagtens faste. Det er en transformerende og befriende oplevelse, siger Philip Ruppert.
/ritzau fokus/
