FAKTA: Top-3 grunde til at danskerne ikke køber genbrugsgaver

Alle mennesker bliver ramt af hammeren. Sorg, smerte, rodløshed, rastløshed og raseri kan slå os ud - nogle gange så voldsomt, at det ender i en kollisionskurs.

Det er et uundgåeligt vilkår i livet. Kunsten er, hvordan man rejser sig igen, mener skuespilleren Sami Darr, som netop nu kan ses i DR-dramaet "Huset".

- Det har faktisk taget mig lang tid at finde ud af, om jeg kunne få det godt, siger han.

- Det er en kæmpe ting at lede efter. Glæden i livet. Det er heller ikke sikkert, den kommer. Men bare man er tilfreds med den, man er.

Sami Darr ved, hvad han snakker om. Han har erfaret arrene på egen krop.

Sami Darr er opvokset i en ghetto. Allerede som barn begyndte han at lave drengestreger. Drengestregerne gik efterhånden længere og længere ud til kanten. Til sidst faldt han ud over den og ned i en kriminel løbebane. Fortæret og foranlediget af vrede.

Han har haft et misbrug af kokain. Og af "skidt og lort", som han siger.

- Der har været op- og nedture. Livet er ikke lige nemt, siger Sami Darr.

- Jeg har været inde at sidde. I et åbent fængsel. Jeg ved, at det ikke er så intenst som det her, siger han i en celle i det nedlagte Vridsløselille Fængsel i Albertslund, hvor optagelserne til "Huset" fandt sted, og interviewet foregår.

- Heldigvis har livet taget en anden drejning, og livet er smukt. Jeg har det godt. Det har jeg faktisk, siger han.

- Når man får et barn, er det ubetinget kærlighed. Færdig slut. Så forstår du, hvordan verden hænger sammen. Så handler det ikke om at vise magt og kæmpe. Det handler om at være et godt menneske, moralsk korrekt, så meget som man overhovedet kan være.

Vridsløselille Fængsel lukkede som fængsel i 2015 og har siden været brugt i forskellige sammenhænge. Blandt andet til at sætte autentiske rammer omkring DR's seneste seriesatsning, "Huset", og nu pressemødet til public servicestationens anmelderroste drama.

"Huset" udspiller sig i et fængsel. Her har fangerne deres egen orden. Sami Darr spiller Houd, kaldet Hulken, der styrer en af gangene og har delt markedet af hashhandel, piller og steroider med Panik, spillet af Dan Boie.

Balancen og de uskrevne regler mellem de to og deres entourage bliver rykket, da fængselsbetjentene - blandt andre spillet af Sofie Gråbøl, David Dencik, Charlotte Fich og Youssef Wayne Hvidtfeldt - har tre måneder til at få bugt med den dårlige omtale, hierarkiet og handlen med stoffer.

I serien bliver kogepladen på komfuret i fængslets køkken kaldt stikker-skafottet, skyldnere bliver straffet med kogende vand, og fjender i fængslet stikkes ned med sylespidsede tandbørster.

Det er ikke urealistiske scenarier, lyder det fra Sami.

- Da jeg var yngre, og vi sloges, var det færdig slut, når den ene faldt ned. Så var kampen ovre. Det er nye tider nu, siger han.

- Folk skyder hinanden. Stikker hinanden. Og jeg har hørt om folk, der får flasker i røven og bliver filmet. Det er virkelig barsk. Jeg er nervøs, når jeg tænker på de unge nu om dage. Det bliver vildere og vildere.

- Det handler om at kanalisere vreden og frustrationerne ud i noget i den rigtige retning - kunst, hvis ikke andet.

Det er her, Sami Darr har fundet sit eget afløb for meget af det, der har ulmet i ham.

- Jeg er stadig ikke perfekt, konstaterer han.

- Jeg begår fejl stadig den dag i dag. Men jeg prøver at stræbe efter at være så godt et menneske, som jeg overhovedet kan.

Sami Darr laver lidt musik, og så laver han film og tv.

Den autodidakte skuespiller har haft roller i DR-dramaet "Ørnen", Erik Clausen-filmen "Ledsaget udgang" og i komedieserien "Tomgang" på den hedengangne kanal TV 2 Zulu i en af de bærende roller.

Også internationalt har han landet flere job. I 2010 spillede han sammen med Hollywood-stjernen John Travolta i actionfilmen "From Paris with Love".

"Huset" er Sami Darrs hidtil største dramatiske rolle, og han gik i bogstavelig forstand ind i rollen med hud og hår. Han tog lidt på for at skabe et mere råt udtryk, og så foreslog han selv instruktørerne at kronrage sig.

- Vi har snakket om, at det var en god beslutning, så det er jeg rigtig glad for, siger Sami Darr og tilføjer:

- Jeg kan også godt lide at ændre karakter fra det ene til det andet og have forskellige looks. Ligesom Mads Mikkelsen - jeg er kæmpefan af Mads Mikkelsen, siger han og tilføjer så:

- Det handler om at spille sin rolle rigtigt og give den en fuld skalle.

Næste afsnit af "Huset" kan ses på DRTV fra fredag morgen og sendes på DR1 søndag klokken 20.00.

/ritzau/

"Kan en kvinde i min alder mon få arbejde på en café?".

Umiddelbart er det ikke et spørgsmål, man forestiller, at en succesfuld skuespiller som Sidse Babett Knudsen stiller sig selv, for de sidste mange år har hun været særdeles efterspurgt med markante roller både herhjemme og i udlandet.

Det er altså ikke arbejde, hun har manglet.

Alligevel har hun et par gange flirtet med tanken om at stoppe som skuespiller, fordi spilleglæden har manglet. Eller rettere: den er blevet slidt op, når hun er endt i et projekt, der ikke har levet op til hendes forventninger.

Det kan for eksempel være en produktion, hvor holdningen er, at man ikke behøver at gøre sig umage for publikum.

- Man må jo følge det, man er i gang med, til dørs, selv om det betyder, at man ender med at forcere noget, der i hvert fald ikke er spilleglæde, og så kan jeg godt føle mig meget tom bagefter, siger Sidse Babett Knudsen og uddyber:

- For mig er spilleglæden helt afgørende for, at jeg kan være skuespiller. Og det er sket nogle gange, at jeg har slidt så meget på den, at jeg har følt, at jeg ikke kunne mere.

Det er i de situationer, at Sidse Babett Knudsen har overvejet at forlade skuespillet.

- Så har jeg tænkt, hvad jeg i stedet kunne finde på. Om en kvinde i min alder kan få arbejde på en café for eksempel, siger hun.

Hidtil er der dog altid sket det, at en ny rolle er kommet til og har vakt spilleglæden til live igen.

Spilleglæde har der for eksempel været masser af for hende i arbejdet med Bille Augusts nye humoristiske periodedrama, Netflix-filmen "Ehrengard", der er baseret på en roman af Karen Blixen og er blevet til i et tæt samarbejde med dronning Margrethe.

Her spiller Sidse Babett Knudsen storhertuginden af Babenhausen, der hyrer en ung kunstner til at lære den uerfarne tronarving om forførelsens kunst.

- Jeg har arbejdet i nogle år uden overhovedet at røre ved komedien, og det er virkelig dejligt at komme tilbage, siger Sidse Babett Knudsen, der "meget hurtigt sagde ja", da hun fik tilbuddet om at være med i "Ehrengard", siger Sidse Babett Knudsen.

Først og fremmest på grund af holdet. Men også fordi hun anede muligheden for endelig at skabe noget, hun har været på udkig efter siden sine tidlige år som skuespiller.

- Da jeg var ung og gerne ville lave komedie, var der ikke så mange muligheder. Ofte handlede det om en ung mand, der kunne dumme sig og opføre sig forkert og alligevel var en charmetrold, som publikum elskede, fordi: "åh, han lærte jo noget til sidst", siger Sidse Babett Knudsen og fortsætter:

- Kvinder derimod kunne ikke på samme måde rode rundt og fik kun lov til at være sjove ved at være "for meget" eller "skidesøde airheads" (naive, red,). Jeg ville bare så gerne lave en kvinde med fejl, og dét fik jeg mulighed for her.

Sidse Babett Knudsen har aldrig tidligere arbejdet sammen med Bille August, men længe haft lyst til det. Blandt andet fordi hun vidste, at han er dygtig, og at hun kunne have tillid til ham.

Tillid er nemlig helt afgørende for, at hun kan yde sit bedste.

- Man må gerne presse mig, hvis jeg kan mærke, at det bunder i en ægte interesse i at få det bedste frem i mig. Man må gerne invitere og lokke, men man må ikke snyde. Det skal være noget, jeg ønsker, og noget, der gerne skulle komme frem i en eller anden form for generøsitet, siger hun.

Sidse Babett Knudsen fortæller, hvordan for eksempel instruktør Susanne Bier, der instruerede hende i "Den Eneste Ene" og "Efter Brylluppet", krævede meget.

- Det opfattede jeg kun som tillid til, at jeg havde mere i mig end det, jeg lige kom med. Men jeg stejler, hvis det er er et magtspil eller et egotrip, siger hun og fortsætter:

- Det vil jeg ikke være med i, og jeg kan tvivle på meget. Men lige her tvivler jeg aldrig. Jeg er virkelig allergisk over for disrespekt og magtspil.

Når hun oplever den slags, siger hun fra. Også selv hun er bange for at gøre det.

- Men jeg gør det alligevel. Jeg står ikke med et stort skilt og råber. Jeg opfører mig ordentligt og alt det der, men kan jeg mærke, at der er noget her, der skurrer, så trækker jeg mig, lyder det fra skuespilleren.

Lige nu er spilleglæden dog intakt, og Sidse Babett Knudsen har masser af genrer og historier, hun har lyst til at prøve kræfter med.

- Men det vigtigste er stadig de mennesker, man arbejder sammen med, siger hun

"Ehrengard" kan ses på Netflix og har ud over Sidse Babett Knudsen blandt andre Mikkel Boe Følsgaard og Alice Bier Zandén, som er datter af Susanne Bier, på rollelisten.

FAKTA: Blå bog om Sidse Babett Knudsen

* Sidse Babett Knudsen er født 22. november 1968.

* Hun er uddannet på den private skuespillerskole Théàtre de L'Ombre i Paris 1987-90.

* Hun filmdebuterede i Jonas Elmers "Let's Get Lost", som også skaffede hende både en Robert og en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle.

* Det egentlige gennembrud kom to år senere med Susanne Biers filmhit "Den eneste ene". Siden har hun medvirket i en lang række film.

* Efter rollen som statsminister Birgitte Nyborg i tv-serien "Borgen" har udlandet også fået øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der blandt andet har haft roller i filmene "A Hologram for the King" og "Inferno" og i serien "Westworld".

* I 2016 modtog Sidse Babett Knudsen den franske filmpris César for Bedste Kvindelige Birolle i "Hermelinen".

* Sidse Babett Knudsen er desuden ridder af den franske kunst- og litteraturorden L’Ordre des Arts et des Lettres.

/ritzau fokus/

* Hvis du hæver klippehøjden på din græsslåmaskine en smule, når du slår græsplænen, giver du græsset de bedste betingelser gennem den kommende vinter.

* Græsset får en højere top, som også styrker rødderne under jorden og gør græsplanterne mere robuste.

* Robuste græsplanter gør det sværere at gro for mos, som ellers har gode betingelser om vinteren i Danmark.

Kilde: Louise Møller, havefaglig rådgiver hos organisationen Haveselskabet.

/ritzau fokus/

Når vi tager de havekyndige briller på i oktober, skal vi begynde at forberede os på nattefrosten.

Sådan lyder det fra Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos den almennyttige organisation Haveselskabet.

- Nogle år skal vi helt ind i december, før der kommer nattefrost, men det kan også godt forekomme i oktober.

- Det betyder blandt andet, at krukkeplanterne med eksotiske planter som oliven og citrus, der ikke kan tåle at stå udenfor om vinteren, skal opbevares et andet sted, siger hun.

Ifølge Louise Møller skal de gerne stilles et frostfrit, lyst og køligt sted - eksempelvis ved et vindue i skuret eller i en havestue.

Du kan også placere planterne i et drivhus, hvor de også vil kunne klare sig i længere tid.

- Ved hård frost kan man også pakke planterne ind i måtter eller isolering, men det er først noget, vi sådan rigtig plejer at opleve hen i januar eller februar måned.

Hvis du er ærekær over for dine eksotiske planter eller blot har givet mange penge for dem, kan det ifølge Louise Møller godt betale sig at opbevare dem på et plantehotel.

- Her bliver dine planter opbevaret gennem vinteren og bliver passet på. Priserne er godt og vel 600-700 kroner for, hvad der svarer til en europalle, fortæller hun.

Og det er der allerede flere som begynder at gøre nu, lyder det fra Dennis Vesterager fra virksomheden Planteopbevaring.

- Det er højsæson for os nu her, hvor folk kommer ind med palmer, citrustræer og fuchsiaer - alt hvad de har stående i krukker på terrassen, kommer de ind med for at beskytte planterne mod kulden.

Ligesom Louise Møller peger Dennis Vesterager på, at denne type planter ikke overlever vinteren, hvis ikke man fjerner dem fra kulden.

- Hos os passer vi på planterne vinteren over og sørger samtidig også for at beskære dem, så de er klar til at komme ud igen til maj, siger han.

I oktober er det også tid til barrodsplanter, da det først er nu, at de er modne nok til at blive gravet op og solgt, fortæller havefaglig rådgiver Louise Møller.

Barrodsplanter er planter, der - som navnet antyder - sælges med bare rødder og uden en potte. Derfor er det vigtigt, at du planter dem hurtigt, så rødderne ikke tørrer ud.

- Grav derfor først det hul, de skal i, inden du tager dem ud af sækken, de kommer i. De tåler nemlig ikke vind eller sol.

Der er mange penge at spare i forhold til at købe planter i en potte, påpeger Louise Møller - især hvis du eksempelvis vil have plantet en hæk.

- Ti ligusterplanter koster omkring 200 kroner afhængigt af størrelsen. Køber du dem i potte, kommer du hurtigt af med 120 per styk, siger hun.

Ifølge Louise Møller er det vigtigt, at du graver randen dyb nok, inden du smider planten i jorden. Rødderne skal nemlig have godt med plads.

- Liguster har bløde rødder, mens bøg har mere stive rødder. Planter du derfor bøg, bør randen nok være lidt bredere og dybere.

- Barrodsplanterne skal stå i nogenlunde samme dybde, som de har stået i på marken, og du bør kunne se på planten, hvor det er, lyder hendes råd.

Til sidst skal du være opmærksom på ikke at vande for meget, medmindre jorden er meget tør. Hold området fri for ukrudt, da det konkurrerer med planterne om næring.

/ritzau fokus/