Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 20/05/2025 - 06:51

Afrikansk svinepest var sidste år i kraftig tilbagegang i EU-lande

I 2023 skete der 1929 udbrud af afrikansk svinepest blandt tamsvin i EU. I 2024 skete der 333 udbrud.

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Antallet af registrerede udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin faldt i 2024 med 83 procent i EU-landene sammenlignet med året forinden.

Det viser den årlige epidemiologiske rapport fra Den Europæiske Myndighed for Fødevaresikkerhed (Efsa).

Således blev der i 2023 registeret 1929 udbrud, mens sygdommen sidste år blev registeret i 333 svinebesætninger i EU-landene. Det er det laveste antal udbrud siden 2017.

Faldet skyldes ifølge Efsa primært færre udbrud i Rumænien og Kroatien.

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom, som kan ramme alle racer af svin. Den udgør ikke nogen fare for mennesker.

For første gang siden 2014 har færre medlemslande desuden registreret udbrud af sygdommen. I 2023 blev der konstateret udbrud i 14 lande. I 2024 blev sygdommen observeret i besætninger af tamsvin i 13 lande.

Faldet skyldes, at Sverige er blevet sygdommen kvit, mens der ikke er blevet registeret udbrud i nye lande, skriver Efsa.

I langt de fleste af de 13 lande, hvor der sidste år blev registeret udbrud af afrikansk svinepest, var der tale om sporadiske udbrud.

Udbruddene skete i 78 procent af tilfældene i besætninger med under 100 svin.

Antallet af registrerede udbrud blandt vildsvin har været stabilt siden 2022. Ifølge rapporten fra Efsa blev 30 procent af udbruddene blandt vildsvin i 2024 registeret i Polen.

Afrikansk svinepest har tidligere skabt frygt for eksporten i Danmark. Smittede svin dør som regel inden for en uge, efter at de er blevet smittet.

Sygdommen har aldrig været konstateret i Danmark. Men den forekommer flere steder i Øst- og Sydeuropa.

I 2014 kom sygdommen for første gang ind i EU via grænselande i øst, og den blev efterfølgende fundet i de baltiske lande og Polen.

Siden spredte den sig yderligere mod vest, og den forekommer nu i flere EU-lande, blandt andet Tyskland.

Danmark har tidligere grebet fysisk ind for at forhindre, at den kommer ind i landet. I 2019 blev der således opført et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

/ritzau/

London, 21/05/2025 - 21:43

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

Clodagh Kilcoyne/Reuters

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O'Hanna er sigtet for at have vist flaget "på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation", lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 21/05/2025 - 21:23

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april.

Den viser angiveligt O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Kneecap lægger denne sommer vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/05/2025 - 08:00

FAKTA: Danskernes favoritretter 2024

På listen over de ti mest populære aftensmadsretter i Danmark i 2024 fylder kød en hel del.

1. Rugbrød med pålæg.

2. Kylling med tilbehør.

3. Pizza.

4. Pasta med kødsovs eller lasagne.

5. Andre pastaretter.

6. Pølser (for eksempel hotdogs, medister eller pølsehorn).

7. Burger.

8. Fisk med tilbehør.

9. Bøf med tilbehør.

10. Sandwich.

Kilde: madkulturen.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/05/2025 - 08:00

Tag gamle tricks i brug og få oksekødet til at række længere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Synes du også, at det er blevet dyrt at hive 500 gram hakket oksekød op ad køledisken? Nej, 400 gram. Få kødet til at række længere med hjælp fra kok.

Kød plus tilbehør. Sådan lyder formularen for de fleste danskere, når de skal have aftensmad på bordet.

En af de populære ingredienser er hakket oksekød, der kan bruges til mange forskellige retter, men i takt med at prisen på kød stiger, kan det være en udfordring at holde sig inden for det samme madbudget som tidligere.

Ifølge Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør for Det Grønne Museum, kan vi lære af vores tidligere generationer for at få det hakkede oksekød til at række længere. For kødet har ikke altid været i centrum.

- Det er et nyere fænomen, at den almindelige dansker har så meget kød og især oksekød til rådighed, at man kan spise det flere gange om dagen.

- Det begyndte i efterkrigstiden, og ellers har det været en præmis gennem historien, at kød var eksklusivt, siger hun.

Hakkekødet fik en stor rolle i de danske køkkener i 1960'erne, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og tiden i køkkenet blev knappere, forklarer hun.

Hun fortæller, at kød engang alene blev brugt som det, vi i dag kalder en bouillonterning - altså for at give smag til aftensmaden, der primært bestod af grøntsager.

Et trick var blandt andet at bruge kødet sammen med grøntsager til at lave pålægssalater til smørrebrød.

Og hvis man synes, at det hakkede oksekød er blevet for dyrt til ens budget, kan man også i dag sagtens udskifte en betydelig del af kødet med andre ingredienser og stadig beholde en kraftig smag.

Det kræver bare, at man køber det rigtige kød, siger Mikkel Hevring de Vries, som er kok og bæredygtigheds- og udviklingskonsulent hos Jespers Torvekøkken.

- Man kan starte med at gå efter kød med en lav fedtprocent. Vi vil hellere have det rene kød. Det har i sig selv den umami, vi vil have. Fedtet giver selvfølgelig noget smag, men den kan vi tilføje andre steder.

- Hvis vi køber 500 gram oksekød med en høj fedtmængde, kan vi risikere, at fedtet sorteres fra, når vi rister kødet, og så står vi pludselig med et mindre produkt, end vi har købt.

Han nævner også, at hvis man køber kød af dyr, der har haft det godt, har det fået det rigtige foder og er vokset på den rigtige måde, hvilket er afgørende for smagen, så man behøver en mindre mængde kød.

- Jo mere volumen i smagen, desto mindre spiser vi. For vi har slet ikke behov for at spise så meget kød, siger han.

Når man erstatter dele af det hakkede oksekød i sine aftensmåltider, er der tre overordnede egenskaber, der skal dækkes ind. Proteinindhold, tekstur og umamismag.

- Linser kan erstatte det hakkede oksekøds protein og tekstur. Vi har for eksempel puy-linsen, belugalinsen og den danske anicialinse, der har lidt pebernoter, siger han.

Hvis man vil prøve det af, kan man begynde med at erstatte halvdelen af kødet med linser, siger han.

Alternativer til linser kan være kvaste grøntsager kørt igennem en kødhakker eksempelvis gulerødder, selleri eller løg. De kan ristes af for at få en karamellisering.

Og for at få umamismag i maden kan man tilføje indkogte tomater, grønne asparges, sojasovs eller miso.

- Efterhånden kender de fleste en linsebolognese, men to andre eksempler kan være en kødtærte eller en karrykål, siger han.

I kødtærten, en klassisk tærte med kødfyld, hvor grøntsager tilberedes i en hvid, cremet sauce og bindes sammen med æg, inden tærten bages, kan man erstatte noget af det hakkede oksekød.

Mikkel Hevring de Vries anbefaler hvide bønner, asparges, friskbælgede ærter eller sauteret spinat.

I karrykålen, som er oksekød ristet af med løg og kål, kan man erstatte noget eller alt kødet med sorte bønner og forskellige svampearter. Og så kan man tilføje rødvin og tomater.

Bettina Buhl forklarer, at kartofler traditionelt har været en klassisk "kødstrækker" i det danske køkken. Man kan for eksempel tilføje moste kartofler i sin kødbollefars.

Andre kødstrækkere kan ifølge Mikkel Hevring de Vries være havregryn, moste bælgfrugter eller revne grøntsager, uanset om det skal bruges til frikadeller eller boller i karry.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek