* Maria Rossing er født den 30. november 1975 i Lemvig i Vestjylland.

* Hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2002 og debuterede samme år i forestillingen "Baby" på Aalborg Teater.

* Maria Rossing har især udfoldet sig på teatret, hvor hun har spillet forestillinger som "En skærsommernatsdrøm", "Mefisto" og "Figaros bryllup".

* Hun har modtaget flere hæderspriser, heriblandt en Robert for "Carmen Curlers" og en Reumert for stykket "Den kaukasiske kridtcirkel".

* I den brede offentlighed har hun medvirket i store film som "Meter i sekundet", "Flaskepost fra P" og "Mødre & fædre" samt julekalenderen "Theo & den magiske talisman" for de mindste.

* Privat er hun gift med skuespilleren Morten Suurballe, som hun har en søn med. Han har to børn fra et tidligere forhold.

Kilder: Det Kongelige Teater og Ritzau.

/ritzau/

At træde ind i universet omkring tv-serien "Carmen Curlers" har på mange måder været en drømmeopgave for skuespiller Maria Rossing.

Derfor er det også vemodigt for hende at sige farvel til den populære serie, der i øjeblikket kører på sin tredje og sidste sæson på DR.

- Jeg kan ikke så godt lide, når ting slutter, så jeg synes, det er hårdt. For mig har det været en once in a lifetime-oplevelse, så det er meget følelsesladet, fortæller Maria Rossing.

Serien er inspireret af virkelighedens iværksætter Arne Bybjerg, som i 1960'erne udviklede den elektriske papillot, Carmen Curlers. Han endte med at sælge virksomheden til amerikanske Clairol, som i DR's udgave hedder Clarice.

Maria Rossing spiller rollen som Birthe, der bestyrer fabrikken, som producerer den elektriske papillot.

"Carmen Curlers" fik med det samme tre sæsoner, så arbejdet med serien har været et fast anker for skuespilleren de seneste år.

For en, der ikke bryder sig om afslutninger, var det noget af et sceneskift, da hun efter 17 år som fastansat på Det Kongelige Teater i hjertet af København for seks år siden sagde op til fordel for et freelanceliv.

Det var et farvel til stedet, der havde dannet den trygge ramme om hendes arbejdsliv, siden hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2002.

- Jeg kan rigtig godt lide at være en del af et ensemble, og derfor har jeg også trivedes rigtig godt med at lave serien, siger Maria Rossing og fortsætter:

- Og selv om det kan lyde lidt gajolpakke-agtigt, så når noget slutter, er der også andet, der kan begynde. Jeg har for eksempel savnet at spille teater, og det kan jeg sige mere ja til nu.

I øjeblikket er Maria Rossing aktuel i teaterstykket "Kejseren af Portugalien", hvor hendes præstation er blevet rost til skyerne af flere anmeldere.

Som skuespiller rammes hun sommetider af følelsen af, at man aldrig er bedre end sin seneste rolle.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er stemmen der et eller andet sted, men det er jo ikke noget, jeg kan bruge til noget. Det er jo bare en irriterende stemme, og det er heller ikke sikkert, at det er sandheden, siger den 49-årige skuespiller.

Med "Carmen Curlers" kan Maria Rossing dog mærke, at serien har ramt plet ude blandt befolkningen.

Premiereafsnittet trak tilbage i 2022 over en million seere til skærmen, og serien har også siden været populær blandt danskerne. Sjette afsnit i den nuværende tredje sæson havde eksempelvis 482.000 seere ifølge analysefirmaet Nielsen.

Maria Rossing oplever, at særligt den ældre generation, der har oplevet tiden, hvor den rigtige Carmen Curlers-virksomhed blev grundlagt, reagerer positivt på serien og på hendes rolle, Birthe.

- Der var en dag, hvor der stod en meget gammel dame og ventede på bussen, og jeg kom cyklende forbi. Hun blev simpelthen så glad for at se mig, og det blev jeg så rørt over, da jeg cyklede videre. Det var tydeligt for mig, at hun genkendte mig som Birthe, fortæller skuespilleren.

Selv identificerer hun sig mest med den udgave af Birthe, som hun portrætterede i seriens første sæson.

I sæson tre bliver Birthes moral nemlig sat på prøve, da hun bliver lovet en stor bonus for at holde salget af Carmen Curlers hemmeligt.

- Hun er blevet lidt mere kynisk og har fået dollartegn i øjnene, og det har også været en sjov opgave at påtage sig som skuespiller, siger Maria Rossing og uddyber:

- Men jeg kan godt genkende de mekanismer i forhold til følelsen af at være gift med sit arbejde. I perioder er man jo bare helt væk i arbejde, og så vågner man op efter premieredagen og tænker: shit, jeg har også et barn, og jeg skal også passe det derhjemme og passe på det.

Senere i november fylder Maria Rossing 50 år, og det har fået hende til at reflektere lidt over fremtiden.

Ifølge hende er der en fortælling om, at når man som kvindelig skuespiller fylder 50, så er det slut.

- Så jeg kan godt være lidt spændt på, hvad fremtiden bringer, siger hun og fortsætter:

- Men jeg har også bare så mange spændende ting og samarbejder, som spirer, så jeg har ro i maven og glæder mig mest bare.

Næste afsnit af "Carmen Curlers" kan ses på DR1 søndag klokken 21.00. Afsnittet er allerede tilgængeligt fra fredag morgen på DRTV.

/ritzau/

* I 2024 streamede hver dansker 1 time og 19 minutter dagligt. Det var en fremgang på 6 minutter (svarende til 8 procent) siden 2023.

* Det er på streamingtjenesterne DRTV og TV 2 Play, der er sket den største fremgang i antallet af streamingminutter siden 2023.

* De to public service-tjenester tegner sig for 54 procent af danskernes streamingforbrug.

* Siden 2018 er tallet for, hvor mange der ser film og serier via tv-kanaler eller tv-pakker, faldet.

* Det er mest udbredt blandt unge mellem 16-24 år at streame på mobil eller tablet, mens man er på farten.

Kilder: TV 2-rapporten "Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 2024" og Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/ 

Streaming er blevet en fast del af manges hverdag - og for nogle en sand tidsrøver.

I tredje kvartal af 2025 brugte hver dansker i gennemsnit en time og ni minutter dagligt på at streame indhold. Det viser en nylig undersøgelse fra TV 2.

Tal fra Danmarks Statistik har desuden vist, at andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende.

Hvis du gerne vil have mere kontrol med dit streamingforbrug, handler det i høj grad om at forstå algoritmerne bag, forklarer Rasmus Rex Pedersen, der er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i streaming.

- Som brugere af de her streamingtjenester har vi generelt været for ukritiske omkring vores forståelse af algoritmerne, siger han.

"Hvis du var vild med "Borgen", vil du også elske "House of Cards"". Du er sikkert selv blevet mødt med et lignende scenarie.

Tippet kommer fra en algoritme, der forsøger at forudsige, hvad du vil synes om baseret på din tidligere adfærd og præferencer.

Og det er smart, når streamingtjenesterne råder over så massive mængder af indhold, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

- Man kalder det for "the paradox of choice" - altså at det kan være svært at navigere i så meget indhold, så vi har brug for nogen, der kan kuratere indholdet for os, siger han.

Ifølge forskeren har mange en ret stor tiltro til, at algoritmen er objektiv.

- Men det er vigtigt at være bevidst om, at de ikke bare er neutrale. Algoritmerne har en klar ambition om at understøtte virksomhedens mål. Og for en stor del af streamingtjenesterne handler det om at fastholde os så længe som muligt, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

Det er noget radikalt anderledes end den måde, vi tidligere har mødt kultur på - særligt i public service-sammenhæng, uddyber han.

Generelt anbefaler forskeren derfor, at du tænker over, hvordan du opsøger noget, der kan supplere det, som algoritmen giver.

- Algoritmerne arbejder statistisk med kvantitative data, og det er vigtigt at supplere med noget kvalitativt som for eksempel at læse anmeldelser eller at tale med folk i sin omgangskreds, siger han.

Ud over at være bevidst om algoritmernes magt, er der dog tiltag, du selv kan forsøge, hvis du vil minimere din streaming, siger medieanalytiker Camilla Mehlsen.

- Man kan sætte sine egne skærmbegrænsninger med en timer. Særligt hvis man bruger sin telefon eller tablet, kan man lægge en tidsbegrænser på de streamingapps, der er de største tidsrøvere, foreslår hun.

For ifølge medieanalytikeren er der ingen tvivl om, at kampen om vores opmærksomhed er vokset.

Netflix-stifter Reed Hastings har sågar tidligere proklameret, at han ser søvn som streamingtjenestens største konkurrent.

- Der er kommet flere og flere udbydere, der kæmper om det. Og de bruger mange af de samme tricks for at fange og fastholde vores opmærksomhed, siger Camilla Mehlsen.

Det gælder for eksempel en funktion som autoplay, hvor indhold såsom videoer eller musik starter automatisk, når noget er slut.

Også anbefalingsalgoritmer, som man også kender fra sociale medier som TikTok, har en enorm stor betydning for, hvor meget indhold vi ser, påpeger Camilla Mehlsen.

- Man ved, at det kan betyde meget at indsætte noget friktion, der kan være små stopklodser i ens forbrug, siger hun og fortsætter:

- Industrien skal pålægges noget ansvar i forhold til fastholdelsesmekanismer. Og der bør særligt være hensyn til mindreårige. Det kan ikke kun være op til den enkelte bruger.

/ritzau fokus/