Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/01/2025 - 08:04

Udelukket dommer: Jeg ville ikke springe ud som homoseksuel

David Coote forklarer, at han havde problemer med sit selvværd, og det førte til et misbrug af kokain.

Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/David Coote forklarer, at han havde problemer med sit selvværd, og det førte til et misbrug af kokain.

Den udelukkede topdommer David Coote er homoseksuel og frygtede at springe ud offentligt.

Det forklarer han i et interview med den britiske avis The Sun, efter at han i december blev fyret efter et par afslørende videoer, hvor han blandt andet tager kokain, kom frem.

42-årige Coote siger blandt andet, at han sprang sent ud som homoseksuel over for sin familie og venner, da han følte skam og kæmpede med sit selvværd.

Derfor havde han heller ikke lyst til at springe ud offentligt.

- Jeg skjulte mine følelser som ung dommer, og jeg skjulte også min seksualitet. Det er en god kvalitet som dommer. Men det er en forfærdelig kvalitet som menneske, og det medførte forskellige former for adfærd, siger Coote til The Sun.

Han håber med interviewet at være med til at nedbryde barrierer i den "machoverden", hvor han ikke havde lyst til at stå ved sig selv.

- Jeg har været genstand for dybt ubehagelige krænkelser i min dommerkarriere, og det ville være meget problematisk at lægge min seksualitet oven i det.

- Jeg ønsker ikke at være den person, som stiller sig selv i skudlinjen, når man tænker på de krænkelser, vi allerede modtager som dommere, siger Coote.

Den engelske dommerforening PGMOL udelukkede i december Coote. Det skete, efter at et par afslørende videoer dukkede op.

I den ene udtalte han sig nedsættende om Liverpool og den tidligere manager Jürgen Klopp. I den anden indtog han tilsyneladende kokain gennem næsen.

Over for The Sun forklarer han, at han var påvirket, da han snakkede grimt om Klopp og Liverpool.

- Jeg havde lange perioder, hvor jeg ikke brugte det (kokain, red.), men det var for at flygte fra de valg, jeg havde taget. For at undslippe stressen og det ubarmhjertige ved jobbet. Det fylder mig med stor skam at sige, at jeg valgte den vej, siger Coote.

Han anslår, at han i 2023/24-sæsonen var involveret i 90 kampe i en periode, hvor han også mistede sin mor, og en onkel blev alvorligt syg. Det var med til at skabe en situation, hvor han havde brug for at "flygte".

Coote var en af de mest erfarne dommere i Premier League. Han dømte også kampe i Uefa- og Fifa-regi. Blandt andet ved EM og OL sidste år.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek