Du er lige kommet ind ad døren efter en lang arbejdsdag, og selv om du har spist i løbet af dagen, er øjnene rettet mod snackposerne i skabet.
Der kan være mange grunde til, at vi spiser, selv om vi egentlig ikke har brug for at spise. Men faktisk bør vi mærke godt efter, om vi er sultne, forklarer ernæringsekspert Marie Steenberger, der ejer den private uddannelse Madmentor.
- Hvis man lærer de forskellige nuancer af sult at kende, lærer man at tilpasse sine spisemængder med de sultsignaler, kroppen sender, siger hun.
Der er flere metoder, hvis du ønsker at mærke efter, om du faktisk er sulten.
For det første råder Marie Steenberger til at anvende en rationel tilgang. Her skal du tænke tilbage på, hvordan dit spisemønster har været i løbet af dagen.
- Hvis man har fået de tre hovedmåltider og måske et mellemmåltid mellem frokost og aftensmad, kan det være, at det ikke er sult.
- Men har man for eksempel ikke fået morgenmad og har spist meget lidt til frokost, kan det sagtens være sult. Og der skal man spise, siger hun.
Derudover kan du lære at skelne mellem det, Marie Steenberger kalder følelsesmæssig og kropslig sult.
Ved sidstnævnte, hvor du bør spise, kan det fysisk gnave i maven. Derimod kan følelsesmæssig sult opstå spontant.
- Den kan komme som et lyn fra en klar himmel og er typisk rettet mod letomsættelige kulhydrater, noget sødt eller fedtholdigt, siger hun.
Vil du forsøge at undgå at spise ved den følelsesmæssige sult, kan du spørge dig selv, hvorfor du egentlig har lyst til at spise.
Er det for eksempel, fordi du er træt, keder dig eller er tørstig? Dermed kan du finde ud af, hvad du i stedet har brug for, forklarer ernæringseksperten.
En anden måde, hvormed du kan finde frem til, om du reelt er sulten, er ved at give dit indre følelsesliv et tjek.
For selv om vi ikke er sultne, kan vi finde på at spise, fordi vi er i følelsesmæssig ubalance. Det fortæller coach i spisepsykologi Mette Fuglsang Larsen.
- Der kan være alle mulige småting, som kan ende med at give en rumlen i maven, men vi skynder os videre i stedet for at håndtere det. Og når dagen er omme, vil de her følelsesmæssige reaktioner stadig være i kroppen, siger hun.
- Og spiser vi noget mad, får kroppen ro på igen, så vi kan fortsætte i det samme spor, siger hun.
Derfor anbefaler coachen, at du i løbet af dagen gør op med dig selv, om du sidder inde med følelser, der bør håndteres.
- I stedet for at have en tanke om, at man hele tiden skal skynde sig videre, kan man prøve at stoppe op og sige: "Nej, jeg må faktisk godt tage den med ro", siger Mette Fuglsang Larsen.
Hun råder også til, at du - enten alene eller sammen med familien - en gang imellem slukker diverse skærme i hjemmet.
Det kan nemlig give bedre rum til at finde ro og bearbejde dagens følelser og indtryk.
- Med familien kan man lave noget, der foregår i et langsomt tempo. Man kan sætte sig ned og snakke eller spille brætspil. Så oplever man, at livet ikke kun handler om, at alting konstant skal gå hurtigt, siger Mette Fuglsang Larsen.
/ritzau fokus/
