Odense, 04/04/2025 - 22:41
FAKTA: Vinderne af X Factor gennem årene
Fredag aften blev den 18. vinder af "X Factor" i Danmark fundet. Det blev 21-årige Leslie Nguyen.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Leslie Nguyen vandt fredag aften årets udgave af "X Factor" med dommer Oh Land som sin musikalske mentor.
Dermed er den 21-årige studerende fra Esbjerg den 18. vinder af underholdningsprogrammet.
Ud over æren og titlen scorer hun også en pladekontrakt med Universal Music Danmark.
Hun får også et skræddersyet forløb, hvor pladeselskabets eksperter står klar til at undervise i alt dét, man skal vide og kunne, for at stå stærkt som ny artist i musikbranchen, lyder det fra TV 2.
Danish Songwriting Academy stiller desuden morgendagens sangskriver- og producertalenter til rådighed, når de åbner døren til en uges sangskriver-camp med et udelukkende fokus på "X Factor"-vinderen.
Og endelig får Leslie Nguyen sit helt eget hjemmestudie.
Vinderne gennem årene er:
* 2025: Leslie Nguyen - dommer Oh Land.
* 2024: Helene Frank - dommer Simon Kvamm.
* 2023: Rosél - dommer Simon Kvamm.
* 2022: Mads Moldt - dommer Thomas Blachman.
* 2021: Solveig Mølle Lindelof - dommer Oh Land.
* 2020: Alma Agger - dommer Thomas Blachman.
* 2019: Kristian Kjærlund - dommer Thomas Blachman.
* 2018: Place on Earth - dommer Thomas Blachman.
* 2017: Morten Nørgaard - dommer Remee.
* 2016: Embrace - dommer Remee.
* 2015: Emilie Esther - dommer Remee.
* 2014: Anthony Jasmin - dommer Thomas Blachman.
* 2013: Chresten Falck Damborg - dommer Ida Corr.
* 2012: Ida Østergaard Madsen - dommer Pernille Rosendahl.
* 2011: Sarah Skaalum Jørgensen - dommer Cutfather.
* 2010: Thomas Ring Petersen - dommer Pernille Rosendahl.
* 2009: Linda Andrews - dommer Lina Rafn.
* 2008: Martin Hedegaard - dommer Remee.
Kilder: DR og TV 2.
/ritzau/