Det bliver endnu en gang Maria Fantino, som byder velkommen til "X Factor".

Den 28-årige tv-stjerne, der debuterede som vært i årets udgave af underholdningsprogrammet, vender tilbage næste år.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

- Maria har klaret sin første sæson med stor dygtighed, empati og nærvær, så selvfølgelig skal hun styre slagets gang igen til næste år, siger TV 2's underholdningsredaktør, Dorte Borregaard, i pressemeddelelsen.

Og det har Maria Fantino takket ja til med den største selvfølgelighed.

- "X Factor" har altid været mit drømmejob, og den første sæson beviste, at det er et drømmejob af en grund, siger hun og fortsætter:

- Jeg er dybt beæret over den modtagelse, jeg har fået og glæder mig til endnu en omgang.

Maria Fantino overtog tjansen som vært på "X Factor" fra Sofie Linde, som stoppede sidste år efter otte sæsoner i spidsen.

Maria Fantino kom fra et job på DR. Hun blev udklækket fra public service-stationens eget udviklingsforløb, Talentholdet, i 2017.

Kort efter fik hun sit store gennembrud i det prisvindende P3-program "Curlingklubben" med makkeren Christian Bonde. Det fortsatte helt frem til sommeren 2023, da det blev annonceret, at Maria Fantino stoppede på DR til fordel for "X Factor".

Når optagelserne til den kommende sæson af programmet går i gang til efteråret, står Maria Fantino altså igen klar til at tage imod de mange auditiondeltagere, der skal afprøve deres sangtalent foran dommerpanelet.

Hvem, som skal bedømme de aspirerende sangere, der drømmer om at gå Martin Hedegaard, Linda Andrews og Basim i bedene, bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

I årets "X Factor" bestod dommertrioen af Simon Kvamm, Oh Land og "X Factors" grand old man, Thomas Blachman.

Det var Simon Kvamms voksne solist, Helene Frank, som vandt årets "X Factor" i april foran et fyldt Arena Randers.

Næste års "X Factor" bliver den 18. sæson i rækken og den syvende, som TV 2 sender, efter at kanalen overtog programmet fra DR.

Den 18. sæson af "X Factor" får premiere i begyndelsen af 2025.

/ritzau/

Tine Fischer tiltræder 1. august som ny direktør for Det Danske Filminstitut (DFI).

Det oplyser Filminstituttet i en pressemeddelelse.

- Jeg er stolt og taknemmelig for, at valget faldt på mig som den direktør, der sammen med filmbranchen og dygtige medarbejdere, skal føre Det Danske Filminstitut ind i en ny tid, udtaler Tine Fischer i pressemeddelelsen.

Tine Fischer har siden 2021 været rektor for Den Danske Filmskole og har også været direktør for den danske dokumentarfilmfestival, CPH:DOX, som hun også var med til at stifte.

Som ny direktør vil hun styrke Det Danske Filminstitut, så det fortsat er en "moderne kulturinstitution, der sætter dagsordener og ikke mindst leverer den viden og nytænkning, der er afgørende for dansk films fremtid", udtaler hun i pressemeddelelsen.

- Vi står i dag med en stærk filmaftale, en ambitiøs branche og et helt unikt vækstlag. Virkeligheden er også, at de digitale medier har ændret både publikum og marked. Derfor har vi brug for et tydeligt, visionært og samlende Filminstitut, siger hun.

Tine Fischer overtager direktørstillingen fra Claus Ladegaard. Han takker af efter 18 år på Filminstituttet, hvoraf han de sidste syv år var administrerende direktør.

Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet, der blev oprettet 1972.

/ritzau/

* Det er ikke lovligt at lade sin hunds hundelort ligge på fortorvet.

* Jævnfør Vejlovens paragraf 70 og Privatvejslovens paragraf 98 kan det straffes med bøde.

* I praksis har politiet dog ikke ressourcer til at håndtere den slags sager.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Det kan få sindene i kog, når en hundelort ikke er blevet samlet op.

Men inden man farer i flint på hundeejerne, kan det give pote at trække vejret og tælle til ti.

Den gode konflikthåndtering handler om at forstå hinanden, fortæller Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler ved medlemsorganisationen Center for Konfliktløsning.

Her er hans gode råd til at håndtere hundelort-konflikterne:

1) Tag konflikten i opløbet.

Der er ikke nogen grund til at lade vreden hobe sig op. Ræk i stedet ud, så snart problemet viser sig.

- Man kommer til at begynde ret langt oppe på konflikttrappen, hvis man har gået med sin irritation længe, siger Jesper Bastholm Munk og tilføjer:

- Men tæl til ti, og find et godt tidspunkt at indlede samtalen.

2) Forstå din modpart.

Det er vigtigt at gå i dialog frem for at finde løsninger, påpeger Jesper Bastholm Munk.

- Begynd med en samtale, hvor man ikke skal tage beslutninger, men hvor man undersøger, hvilket menneske man står over for, og hvordan situationen har påvirket en selv, siger han.

Man skal huske sig selv på, at man ikke skal overbevise nogen - det eneste formål er at forstå, påpeger Jesper Bastholm Munk.

- Derfra kan resten ofte lade sig gøre, siger han.

3) Bliv på din egen side af hækken.

Det er vigtigt at bruge såkaldt jeg-sprog og tale ud fra, hvad man selv oplever.

- Lige så snart man begynder at sige "du", så falder den andens ører af, siger Jesper Bastholm Munk.

Stil opklarende spørgsmål, og anerkend modpartens følelser, hvis bølgerne begynder at gå højt.

- Hvis der bliver sagt noget, der lyder skrapt, så prøv at opsummere kort, hvad vedkommende siger. Overvej, om der er noget, du kan tilslutte dig - for eksempel: "Jeg er enig i, at vi alle skal have lov til at være her", og kom til sidst med dit eget argument, anbefaler han.

4) Find en løsning.

Derefter kan man sammen begynde at finde en løsning, fortæller Jesper Bastholm Munk.

Inddrag gerne bolig- eller ejerforeningen for at finde en fælles løsning for hele opgangen, vejen eller nabolaget, da det kan være sårbart, når det kun omhandler om en selv og naboen, påpeger han.

Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent ved Dansk Kennel Klub, anbefaler også, at man går sammen om at gøre poser til hundelorte og skraldespande mere tilgængelige.

- Bor man i et område, hvor der færdes mange hunde, kan man i fællesskab få skabt flere aflastningsmuligheder, siger hun og tilføjer:

- Jo nemmere, det er at komme til, jo større er sandsynligheden for, at hundelortene bliver samlet op og smidt ud.

Et tiltag kan være at lave skilte eller købe klistermærker, som boligejere kan sætte på deres skraldespande for at vise, at poserne må smides ud her.

Man kan også få indkøbt et stativ med poser, så hundeejerne kan snuppe en, hvis de er kommet afsted uden eller er løbet tør.

- Man skal ikke fratage hundeejeren ansvaret, for det vil altid være ejerens ansvar at samle op efter sin hund. Men hvis man kan gøre det nemmere eller mere tilgængeligt, kan man også være med til at opdrage næste generation af hundeejere, siger Lise Lotte Christensen.

/ritzau fokus/