København, 05/05/2024 - 21:50
KL-formand kritiserer regeringens bureaukrati efter stigning på 11 milliarder
Svar til Folketinget viser, at udgifter til statslig administration er steget med 11,2 milliarder på seks år.
Af: /ritzau/
Udgifter til statslig administration er steget med 11,2 milliarder kroner fra 2017 til 2023.
Det fremgår af et nyt svar fra Finansministeriet til Folketinget, skriver Berlingske.
I samme periode er de kommunale serviceudgifter vokset med 11,7 milliarder.
En sammenligning, som Kommunernes Landsforening (KL) har foretaget, viser, at udgifterne til administration i staten de seneste seks år er steget lige så meget som de samlede kommunale serviceudgifter.
Med serviceudgifter forstås udgifter til skoler, daginstitutioner, ældreomsorg med videre.
Det møder harmdirrende kritik fra Martin Damm. Han er borgmester for Venstre i Kalundborg og står i spidsen for landets 98 kommuner i KL.
- Det er uhyrligt. Nogen må ganske enkelt stoppe det. Nogen er nødt til i det her land at sætte sig i spidsen for at komme det til livs. Ingen er gået til valg på at ville bruge så mange penge på administration, siger Martin Damm til Berlingske.
Ifølge avisen har KL dog udeladt de ekstra milliarder, der i samme periode er givet til regionerne og sundhedsvæsenet, fra sit regnestykke.
Martin Damms kritik mod statens bureaukrati kommer, efter at kommuner og regioner i regeringsgrundlaget for SVM er blevet pålagt at nedbringe sine udgifter til administration med tre milliarder kroner over fire år.
Pengene er brugt på højere løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte.
- Regeringen har en fortælling om, at vi ikke skal bruge færre penge på administration og flere på direkte velfærd. Men kæden hopper af, fordi det ikke er kommunerne, der har haft en stor vækst i administration, men staten, siger Martin Damm til Berlingske.
Avisen skriver, at det af Finansministeriets svar til Folketinget fremgår, at det er på samtlige ministerområder, at der er sket en meget stor stigning i antallet af administrativt ansatte fra 2017 til 2023.
Eksempelvis er Statsministeriet vokset med 36 procent, Erhvervsministeriet med 55, Indenrigs- og Sundhedsministeriet med 58 procent.
Særligt har skatte-, justits-, forsvarsministerierne trukket op.
Cirka halvdelen af stigningen kan henføres til de tre ministerier, fremgår det af finansminister Nicolai Wammens (S) svar til Folketinget.
Mandag indleder KL forhandlinger med regeringen om næste års økonomi til skoler, ældrepleje, daginstitutioner og alle de andre velfærdsområder, som landets 98 kommuner driver.
/ritzau/