Man kan hurtigt få ondt i maven, hvis man i øjeblikket kigger sig rundt i en usikker verden.

Når Linda P i år inviterer publikum til Tivolirevyen, håber hun på, at det er latter, der skal forårsage eventuel ømhed. Også selv om hun vil kigge magthaverne i sømmene og fortælle publikum nogle sandheder om virkeligheden.

Men hvordan håndterer man så dybt alvorlige problematikker i et format med komik og sang?

- Det er jo netop ved at grine af det, der er morsomt i det, siger Linda P.

- For mig er Donald Trump et lejrbål, jeg kan kigge på i timevis. Det er jo komedie hele tiden.

I år er det første gang, at komiker Linda P står bag visionen for den traditionsrige danske revy.

Hun er den kreative chef og har håndplukket et cast, der ud over hende selv består af Kurt Ravn og Thomas Warberg.

Søs Egelind var oprindeligt også en del af plakaten, men hun har trukket sig grundet forskellige forventninger til produktionen.

Hun kan endnu ikke sige noget konkret om indholdet, og selv om hun selv nævner den amerikanske præsident, Donald Trump, er det ikke nødvendigvis bare ham, der skal laves sjov med.

- Det kan også være sjovt med nogle af dem omkring ham, eller det kan være med noget helt andet, fortæller hun.

Linda P finder inspiration ved at kigge på verden og andre mennesker.

Her har hun blandt andet observeret, hvordan medierne bombarderer danskerne med historier om krig, ødelæggelse og verdenssituationen.

Det påvirker mange og særdeles unge mennesker, tror hun.

- Det kommer revyen til at handle rigtig meget om: at man skal huske at holde fast i sig selv, så man ikke bliver gal, siger hun.

Tivolirevyen er ikke helt ny for den 40-årige komiker. Da den i 2023 vendte tilbage med Lisbet Dahl som instruktør, var Linda P nemlig for første gang en del af holdet.

Selv om det i år er Mads M. Nielsen, der er instruktør, er det i år primært en vision fra den nye kreative chef, Linda P.

- Det er dejligt, fordi så kan man jo sætte det præg på det, som man godt kunne tænke sig, siger hun.

Tivolirevyen har en historik på bagen, der strækker sig helt tilbage til det 19. århundrede.

Linda P kunne godt tænke sig, at revyen blev noget, som var for alle generationer, og de vil i år forsøge at give det nogle andre farver.

- Med al respekt for det, der har været før, så er det her et bud på at prøve at gøre noget nyt.

Tivolirevyen har premiere 5. juni i Glassalen i Tivoli, hvor det spiller frem til 13. juli.

/ritzau/

Prins Harry ønsker at blive forsonet med den britiske kongelige familie.

Det siger han i et interview med britiske BBC.

Her fortæller prinsen, at "nogle medlemmer" af hans familie aldrig kommer til at tilgive ham for blandt andet at have skrevet en bog.

Men han ville "elske", hvis der skete en forsoning.

- Der er ingen mening i at fortsætte med at skændes mere. Som jeg sagde: Livet er dyrebart, siger prinsen.

Ønsker den kongelige familie ikke en forsoning, "er det helt op til dem", lyder det videre fra den 40-årige prins.

I interviewet siger han også, at han og faren kong Charles ikke taler sammen.

- Han vil ikke tale med mig på grund af denne her sag om sikkerhed, siger prinsen med henvisning til en appelsag, som han tabte fredag.

Prins Harry er den yngste søn af kong Charles og prinsesse Diana, der døde i en bilulykke i Paris i 1997. Han er lillebror til prins William, der skal arve den britiske trone.

I 2020 trak prins Harry, som i dag har titel af hertug af Sussex, sig fra sine officielle pligter. Han flyttede til Californien i USA sammen med sin amerikanske hustru, hertuginde Meghan.

Tre år senere udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen "Reserven". Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

I interviewet med BBC omtaler han en appelsag, som han tabte fredag.

Sagen handler om, at prinsen ikke længere får automatisk politibeskyttelse på britisk jord. Det er sket på baggrund af en beslutning, som blev truffet i 2020 af det britiske indenrigsministerium.

Storbritanniens High Court, som svarer til en dansk landsret, afgjorde sidste år, at det var berettiget, da prinsen mistede retten til politibeskyttelse.

Prins Harry fik tilladelse til at appellere afgørelsen, og det er den sag, som han fredag tabte ved appeldomstol i London.

- Jeg kan ikke se en verden, hvor jeg ville bringe min kone og mine børn tilbage til Storbritannien på nuværende tidspunkt, siger han.

Han tilføjer, at han "elsker sit land" og "savner dele af Storbritannien".

- Det er virkelig ret trist, at jeg ikke vil kunne vise mine børn mit hjemland, lyder det videre fra prinsen.

Sammen med Meghan har han to børn: Archie på fem år og treårige Lilibet.

Efter interviewet, som blev lavet i Californien, har en talsperson fra Buckingham Palace udtalt sig.

Her lyder det, at alle spørgsmål vedrørende prinsens politibeskyttelse "er blevet undersøgt gentagne gange og omhyggeligt af domstolene" - og hver gang er man nået frem til "den samme konklusion". Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

* Kør forsigtigt især i skovområder ved daggry og skumring, hvor dyrene er mest aktive.

* Hjorte og andre store dyr er ofte mere aktive i foråret, når de har unger, og igen fra september til november under brunstperioden.

* I højrisikoområder for dyrepåkørsler er der ofte skilte, hastighedsbegrænsninger og faunapassager. Vær derfor opmærksom på skiltning og advarsler.

* Dyreøjne kan reflektere billygterne i mørke. Får du øje på refleksioner ved vejens kant, så sæt hastigheden ned, og vær parat til at bremse.

* Hjorte bevæger sig i flok. Ser du en hjort, er der som regel flere i nærheden. Vær opmærksom på, om flere dyr følger efter.

Kilde: Alm. Brand.

/ritzau fokus/

Forårssolen står tidligere op, og fuglene synger i maj. Men det er også blevet den tid på året, hvor mange hjorte bliver påkørt.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse bliver der hvert år påkørt over 10.000 hjorte i Danmark, og maj er en af de måneder, hvor risikoen er størst. Det er i denne periode, at de unge rådyr for første gang begynder at bevæge sig rundt.

Dyrene har ingen forståelse for farerne i trafikken, og deres pludselige bevægelser på vejene kan føre til alvorlige ulykker, fortæller Christian Johansen, som er direktør for motor i forsikringsselskabet Alm. Brand.

- Flere bilister glemmer, at risikoen for påkørsler af hjorte ikke kun er et efterårsfænomen. I foråret er hjortene særligt aktive, og det kan skabe farlige situationer i områder tæt på skove og marker, siger han.

Fire ud af ti hjortepåkørsler sker, når mørket er faldet på, viser tal fra Dyrenes Beskyttelse. Helt konkret er det i tidsrummet mellem klokken 21.00 og 00.00, at risikoen er størst.

- Hjortene er mest aktive om natten, så det er særligt fra lige før solnedgang, at man skal være ekstra opmærksom, selv om hjortene også krydser veje i dagtimerne, oplyser biolog hos Dyrenes Beskyttelse Peter Gravlund Nielsen i en pressemeddelelse.

- De opholder sig typisk i skove, enge, levende hegn eller lignende natur, så i de områder vil sandsynligheden for krydsende hjorte være størst. Derudover er det værd at vide, at hjorte er flokdyr. Så en hjort krydser sjældent vejen alene.

Hvis en hjort eller et andet dyr pludselig springer ud på vejen, er det vigtigste råd at bevare roen.

Du kan give dig selv mere tid til at reagere ved at sænke farten og være ekstra opmærksom, når du kører gennem områder med tæt bevoksning i ydertimerne.

- En lavere hastighed kan være helt afgørende for, om du når at reagere i tide og dermed undgår skader på bilen eller personskade, siger Christian Johansen.

Han understreger vigtigheden af at holde øje med advarselsskilte og reflekterende dyreøjne i vejkanten.

Hvis uheldet er ude, og du påkører et dyr, skal du holde ind til siden, tænde havariblinket, tage sikkerhedsvest på og sætte en advarselstrekant op. Herefter kan du vurdere eventuelle skader på bilen.

- Hvis man efter en påkørsel kan mærke, at bilen føles anderledes, er det vores klare anbefaling, at man ikke kører videre, før bilen er blevet undersøgt. Det samme gælder, hvis der ses væsker fra bilen, såsom kølervæske og olie, siger Christian Johansen og uddyber:

- Som hovedregel er det dog bedst at være på den sikre side og få bilen undersøgt efter en påkørsel. Det kan få fatale konsekvenser i trafikken, hvis bilen eksempelvis har ratslør.

Ratslør betegner det stykke, du kan dreje rattet, uden at hjulene bevæger sig.

Hvis det påkørte dyr er skadet eller løbet væk, skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.

Er dyret dødt, bør du flytte det ind til siden, så det ikke er til fare for andre bilister. Du kan ringe til Falck på 70 10 20 30, hvis du ikke selv kan eller vil flytte det døde dyr.

/ritzau fokus/