Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/06/2025 - 10:42

Digital svindel har været forsøgt på tre ud af fire danskere

Minister for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at digital svindel kan være svært at gennemskue.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Tre ud af fire danskere - eller nærmere bestemt 76 procent - er blevet forsøgt svindlet digitalt.

Eksempelvis via samhandel mellem to parter, nethandel eller såkaldt phishing, hvor en hacker kan forsøge at lokke oplysninger fra modtageren af en mail eller sms eller skabe sig uberettiget adgang til et system.

Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i pressemeddelelse.

Her henvises der til en ny analyse om danskernes kendskab til informationssikkerhed 2024 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Den er lavet sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) mener, at digital svindel er blevet svært at gennemskue for borgerne.

- Vi kan se, at danskerne er meget bevidste om truslerne og generelt har et højt vidensniveau, men det kan være svært at omsætte den viden til sikker adfærd, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Analysen får ham til at igangsætte en oplysnings- og kampagneindsats. Analysen vil også indgå i arbejdet med den kommende cyber- og informationssikkerhedsstrategi, lyder det.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Michael Poulsen

* Født 1975 i Ringsted.

* Forsanger, guitarist og primær sangskriver for Volbeat, der har opnået enorm succes verden over.

* Volbeat udsendte deres første album i 2005. Deres efterfølgende albummer, "Rock the Rebel / Metal the Devil" fra 2007 og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood" fra 2008, gik begge direkte ind som nummer et på de danske hitlister og solgte platin.

* Bandet har i årenes løb modtaget 141 platin- og guldplader for salg af plader verden over. Det samlede albumsalg har rundet seks millioner.

* I 2013 blev Volbeat nomineret til en amerikansk grammy for sangen "Room 24", som de skrev sammen med kollega og ven King Diamond.

* I 2023 etablerede Michael Poulsen dødsmetalbandet Asinhell.

* "God of Angels Trust" udkommer 6. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek