Det nytter ikke noget at være en ja-hat, hvis du konstant ignorerer dine egne grænser.

Den lektie må hovedpersonen Emil i den nye Viaplay-serie "Kald mig far" grueligt meget igennem for at forstå.

Med en kvælende konfliktskyhed og et konstant behov for at please andre tilsidesætter han nemlig gang på gang sig selv - som da han for eksempel helt uden protest accepterer et kærlighedsforhold mellem sin mor og bedste ven.

"Kald mig far" sætter den grænseløse rummelighed på spidsen. Men temaet vækker alligevel genklang i skuespiller Johanne Milland, der i serien spiller den unge kvinde Siv, som Emil, spillet af Alex Høgh Andersen, så småt forelsker sig i.

For et par år siden flød hendes bæger over, og hun gik ned med stress.

- Jeg kunne ikke mere. Det handlede rigtig meget om at sætte grænser for sig selv. Det gjorde det i hvert fald for mig for at kunne komme tilbage igen, husker Johanne Milland.

- Jeg tror, det er det samme med Emil, hvis vi skal perspektivere til serien. Han prøver at redde hele verden, fordi det på en eller anden måde forventes af ham. Så må han gøre op med sig selv, om han kan det eller ej. Jeg tror, det er enormt menneskeligt, siger hun.

Stressen ramte i 2020 kort før Johanne Millands 25-års fødselsdag. Som nyuddannet musicalperformer og skuespiller stod hele verden åben for hende med masser af spændende projekter forude.

De første tegn var fysiske: sovende arme, sovende fingre, hjertebanken og flimren for øjnene.

Og så ramte hun en mur.

- Lige pludselig kunne jeg ikke noget, fortæller hun.

- Så var jeg et barn lige pludselig. Det var meget svært at stå i en situation, hvor jeg skulle frem i mit liv og så slet ikke kunne det, fortæller Johanne Milland, der først følte sig helt på toppen igen i sommeren 2022, hvor optagelserne på "Kald mig far" gik i gang.

Men det betød ikke, at karrieren havde stået på pause op til da.

- Jeg lavede filmen "Venuseffekten", lige efter jeg var gået ned med stress. Så faktisk lavede jeg den, mens jeg var i stress. Jeg lavede også "Atlantis - the musical". Så jeg arbejdede undervejs.

Spørgsmål: Hvordan kunne du det?

- Det kunne jeg heller ikke. Men jeg havde virkelig gode mennesker rundt om mig, som var virkelig gode til at passe på mig, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror egentlig, det var en gave for mig at kunne komme på arbejde og lære mig selv, hvornår jeg skulle sige nej til noget.

Johanne Milland husker ikke ret meget fra tiden, hvor hun indspillede "Venuseffekten", men hun husker, at produktionen gjorde alt, hvad den kunne for at hjælpe hende godt igennem.

- De var meget sådan: "Hvad end du har brug for, så gør vi det", fortæller hun.

- Hvis jeg havde det ubehageligt en dag på arbejdet, talte jeg også om det med vores instruktør, Anna Emma Haudal, og så brugte jeg det egentlig også i min karakter.

Også folkene bag "Atlantis - the musical" gjorde en stor indsats for at passe godt på Johanne Milland.

- Det var for eksempel ved at give mig min egen garderobe og noget så åndssvagt som at sørge for, at der var et badekar på hotelværelset. Det var bare rigtig dejligt.

Selv om stressforløbet var hårdt, lærte det hende, at det hjælper at sige højt, hvordan hun har det, og hvornår hun skal sige fra.

- Det har gjort mig bedre til at sætte grænser og bedre til at lytte til min krops signaler for, hvornår nok er nok. Og så har det givet mig en større forståelse af mig selv og en større empati for mig selv, siger Johanne Milland og fortsætter:

- Så det er blevet nemmere for mig at være sammen med mig selv. Men jeg oplever også, at andre mennesker har nemmere ved at være omkring mig, fordi de bedre kan læse mine grænser.

"Kald mig far" kan ses på Viaplay og TV 3 28. april.

Seriens rolleliste byder også på navne som Ellen Hillingsø, Alex Høgh Andersen, Magnus Haugaard, Peter Gantzler, Roberta Hilarius Reichhardt og Søren Sætter-Lassen.

/ritzau/

Stemmeafgivningen til Eurovision for de lande, der ikke selv deltager i det internationale melodigrandprix, er blevet forsinket.

Det fremgår af en meddelelse på den hjemmeside, som seere fra disse lande skal afgive deres stemme igennem.

Forsinkelsen gælder, "indtil en igangværende efterforskning vedrørende den hollandske deltager er blevet afsluttet", lyder det i meddelelsen.

- Vi beklager ulejligheden, lyder det.

Det fremgår ikke, hvornår det kan ventes, at hjemmesiden åbner for forhåndsafstemningen.

Natten til lørdag dansk tid oplyste European Broadcasting Union (EBU), at politiet i Malmø undersøger en hændelse med Joost Klein, som repræsenterer Holland i årets Eurovision.

Det skete, efter at Joost Klein var blevet udelukket fra at deltage ved fredagens anden generalprøve forud for finalen lørdag.

Flere svenske medier har skrevet, at sagen handler om, at Klein skal have været i en fysisk konfrontation med en fotograf. Det er dog ikke bekræftet fra officielt hold.

Holland var blandt de ti lande, der torsdag aften gik videre til finalen. Landet stiller op med sangen "Europapa".

Vinderen af årets internationale melodigrandprix bliver fundet i den store finale, som afvikles fra Malmö Arena i Sydsverige lørdag aften.

Seere i de af verdens lande, der ikke har en deltager på scenen i Eurovision, har ifølge reglerne knap 24 timer til at afgive deres stemme.

Seere i de lande, der deltager i Eurovision, kan først stemme, fra lige inden den første sang bliver spillet.

Israel er årets mest omdiskuterede deltager i det internationale melodigrandprix. Landets deltagelse har vakt vrede grundet krigen i Gaza.

Israel har dog taget et hop op hos bookmakerne. Fredag befandt landet sig lige under den foreløbige favorit, kroatiske Marko Purišic, som optræder under kunstnernavnet Baby Lasagna.

/ritzau/

* Et godt tidspunkt at spise i løbet af dagen kan være, når du mærker en lille sult. Du er altså hverken meget sulten eller helt mæt.

* Denne sult kommer typisk tre til fire timer efter et måltid. Hvis ikke du reagerer på den, kan den udvikle sig til en ekstrem sult. 

* Ekstrem sult er kendetegnet ved, at du kan have en gnaven i maven. Du kan også blive i dårligt humør eller svimmel. Samtidig kan det være svært er at fokusere på andet end mad. 

Kilde: Marie Steenberger, ernæringsekspert og ejer af Madmentoruddannelsen.

/ritzau fokus/

Du er lige kommet ind ad døren efter en lang arbejdsdag, og selv om du har spist i løbet af dagen, er øjnene rettet mod snackposerne i skabet.

Der kan være mange grunde til, at vi spiser, selv om vi egentlig ikke har brug for at spise. Men faktisk bør vi mærke godt efter, om vi er sultne, forklarer ernæringsekspert Marie Steenberger, der ejer den private uddannelse Madmentor.

- Hvis man lærer de forskellige nuancer af sult at kende, lærer man at tilpasse sine spisemængder med de sultsignaler, kroppen sender, siger hun.

Der er flere metoder, hvis du ønsker at mærke efter, om du faktisk er sulten.

For det første råder Marie Steenberger til at anvende en rationel tilgang. Her skal du tænke tilbage på, hvordan dit spisemønster har været i løbet af dagen.

- Hvis man har fået de tre hovedmåltider og måske et mellemmåltid mellem frokost og aftensmad, kan det være, at det ikke er sult.

- Men har man for eksempel ikke fået morgenmad og har spist meget lidt til frokost, kan det sagtens være sult. Og der skal man spise, siger hun.

Derudover kan du lære at skelne mellem det, Marie Steenberger kalder følelsesmæssig og kropslig sult.

Ved sidstnævnte, hvor du bør spise, kan det fysisk gnave i maven. Derimod kan følelsesmæssig sult opstå spontant.

- Den kan komme som et lyn fra en klar himmel og er typisk rettet mod letomsættelige kulhydrater, noget sødt eller fedtholdigt, siger hun.

Vil du forsøge at undgå at spise ved den følelsesmæssige sult, kan du spørge dig selv, hvorfor du egentlig har lyst til at spise.

Er det for eksempel, fordi du er træt, keder dig eller er tørstig? Dermed kan du finde ud af, hvad du i stedet har brug for, forklarer ernæringseksperten.

En anden måde, hvormed du kan finde frem til, om du reelt er sulten, er ved at give dit indre følelsesliv et tjek.

For selv om vi ikke er sultne, kan vi finde på at spise, fordi vi er i følelsesmæssig ubalance. Det fortæller coach i spisepsykologi Mette Fuglsang Larsen.

- Der kan være alle mulige småting, som kan ende med at give en rumlen i maven, men vi skynder os videre i stedet for at håndtere det. Og når dagen er omme, vil de her følelsesmæssige reaktioner stadig være i kroppen, siger hun.

- Og spiser vi noget mad, får kroppen ro på igen, så vi kan fortsætte i det samme spor, siger hun.

Derfor anbefaler coachen, at du i løbet af dagen gør op med dig selv, om du sidder inde med følelser, der bør håndteres.

- I stedet for at have en tanke om, at man hele tiden skal skynde sig videre, kan man prøve at stoppe op og sige: "Nej, jeg må faktisk godt tage den med ro", siger Mette Fuglsang Larsen.

Hun råder også til, at du - enten alene eller sammen med familien - en gang imellem slukker diverse skærme i hjemmet.

Det kan nemlig give bedre rum til at finde ro og bearbejde dagens følelser og indtryk.

- Med familien kan man lave noget, der foregår i et langsomt tempo. Man kan sætte sig ned og snakke eller spille brætspil. Så oplever man, at livet ikke kun handler om, at alting konstant skal gå hurtigt, siger Mette Fuglsang Larsen.

/ritzau fokus/