Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

28/05/2023 - 08:00

Haven i juni: Plant agurken og gem hæksaksen

Køkkenhave og drivhus melder klar til varmeglade grøntsager, og måske ser du og din liguster stort på ældgammel tommelfingerregel.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Sommeren står i fuldt flor. Alt har lyst til at gro i juni, og som haveejer er der masser at tage sig til.

1) Gå amok i køkkenhaven.

I begyndelsen af juni plejer jordtemperaturen at være nået højt nok op til, at du kan så eller plante de grøntsager, som kræver varme for at trives. Det gælder blandt andet bønner, squash, græskar og majs.

- Hvis man sår dem for tidligt, får de en dårlig spiring, og så får man ikke særligt livskraftige planter, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Du sikrer de bedste betingelser for de nye planter i køkkenhaven ved at sørge for at holde jorden fugtig.

Husk derfor at vande rigeligt, og nedsæt fordampningen ved at dække jorden med for eksempel græsafklip, halm eller luget ukrudt uden frø.

Også i drivhuset kan der rykke flere beboere ind. Det kan være peber, chili, melon og agurk, siger Mia Stochholm, som er uddannet økologisk landmand og redaktør på tidsskriftet Praktisk Økologi.

- Agurkeplanter er helt vildt sarte. Derfor skal du sikre dig, at du ikke køber nogen, der har fået kulde og træk, råder hun.

2) Lad hækken blomstre efter bålet.

En gammel huskeregel siger, at hækken skal stå skarpt inden sankthans. Men sådan er det ikke hjemme hos hverken Mia Stochholm eller Louise Møller.

- Jeg synes, man skal vente med at klippe hækken til sidst på sommeren. Lad din ligusterhæk blomstre, for det skaber et rigt liv med sommerfugle og humlebier, lyder det fra Mia Stochholm.

Hvis du venter, er du også helt sikker på, at alle fugleungerne er fløjet fra rederne inde i hækken.

- Jeg foretrækker selv at klippe hæk i sidste halvdel af juli. På den måde skal jeg også kun klippe den ene gang om året, siger Louise Møller.

3) Vær lidt vildere.

Junihaven rummer et virvar af travle bier og smukke sommerfugle. Ønsker du at skrue op for det summende insektliv, kan du overveje, om du kan skabe flere steder for dem, hvor de godt kan lide at være.

- Det kan være hjørner i haven, hvor du lader tingene gro lidt vild. Simpelthen slippe kontrollen og lade ukrudtsplanterne være, siger Louise Møller.

For eksempel er mange sommerfuglelarver glade for brændenælder, kløver og tidsler.

Mia Stochholm foreslår, at du kun slår græsset der, hvor du færdes, og giver resten lov til at vokse frit. Det vil nemlig også skabe plads til padder og pindsvin.

- De små dyr, der holder til i vores haver, trives, hvor der er uforstyrret. Vi rydder i det hele taget alt for meget op i vores haver, fortæller hun.

Sidst på sæsonen kan du give det høje græs en tur med en buskrydder eller en le.

- Med det materiale, som du får ud af det, har du starten på en rigtig fin kompostbunke, fortæller Mia Stochholm.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek