Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/07/2025 - 14:15

Barack Obama skal lave komik til HBO Max

HBO Max har bestilt en sjov serie om amerikansk historie. Michelle og Barack Obamas selskab skal stå for produktionen af serien med Larry David i hovedrollen.

Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

Af: Af Simone Gisselmann Elfving, Ritzau Fokus

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama har bevæget sig ud på ukendt terræn.

Han skal være med til at producere en ny komedieserie for film- og serietjenesten HBO Max. Det skriver Warner Bros. Discovery i en pressemeddelelse.

Men det er ikke rollen som producent, der er ny for ekspræsidenten, der har produktionsselskabet Higher Ground sammen med hustruen Michelle Obama.

Det er derimod arbejdet med den amerikanske skuespiller Larry David, som skal stå i spidsen for serien, der er kommet bag på Barack Obama.

- Jeg har siddet over for nogle af verdens mest vanskelige ledere og kæmpet med nogle af vores mest uløselige problemer. Intet har forberedt mig på at arbejde sammen med Larry David, siger han i pressemeddelelsen.

63-årige Barack Obama har tidligere været med til at producere thrilleren "Leave the world behind" samt basketballserien "Court of gold".

Den kommende serie er endnu unavngiven, og det oplyses heller ikke, hvornår man kan forvente at kunne se første episode. Det lyder dog, at miniserien skal give et indblik i amerikansk historie i anledning af landets 250-års jubilæum.

Serien kommer til at bestå af seks afsnit af 30 minutters varighed hver, og manuskriptet er skrevet af blandt andre 78-årige Larry David, der også indtager hovedrollen i serien.

Larry David har tidligere optrådt på HBO Max i komedieserien "Curb your enthusiasm", der sluttede sidste år efter 24 år. Tv-serien har også været stærk inspiration for den danske serie "Klovn".

Derudover stod Larry David sammen med komiker og skuespiller Jerry Seinfeld bag hitkomedieserien "Seinfeld".

/ritzau/

København, 14/07/2025 - 15:40

Kendt sportsvært styrer slagets gang i ny TV 2-satsning

Den tidligere badmintonspiller Camilla Martin forstår, hvad ti kendte danskere går igennem, når de i det nye program "Boksen" træder ud på ukendt grund.

TV 2's faste sportsvært Camilla Martin skal stå i spidsen, når et nyt underholdningsprogram får plads på kanalens sendeflade.

Hun kender nemlig alt til hård konkurrence fra sin baggrund som professionel badmintonspiller, og derfor forstår hun deltagerne, når ti kendte danskere sendes ud på ukendt grund i "Boksen".

Som navnet antyder, er en boks et af hovedelementerne i programmet, der får premiere 1. august. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

- I "Boksen" står de bogstaveligt talt i blinde, og det er vildt at se, hvordan selv de mest kontrollerede, målrettede og rutinerede mennesker reagerer, når al forberedelse ryger, og de skal navigere i kaos.

- Under pres i de uforudsigelige rammer kommer det helt rå og ægte frem, siger redaktør på programmet Elias Højbjerg Ravn i en pressemeddelelse.

Seerne kan ifølge ham forvente "uforudsigeligt, underholdende og superfascinerende" tv.

De dystende stjerner tæller blandt andre musikeren Alex Vargas.

- Jeg ser faktisk mig selv som underdog i "Boksen", og jeg frygter, at jeg kommer til at stå dér med mine molakkorder og ikke kunne noget - men jeg er et kæmpe konkurrencemenneske, så uanset hvad vi står foran, vil jeg vinde, siger Alex Vargas.

Også den tidligere frømand og instruktør i "Korpset" Rune Viborg samt influenceren Mascha Vang skal dyste i programmet.

Opgaverne kan være alt fra faldskærmsudspring til at laste et godstog, og deltagerne kender hverken regler eller det endelige mål - de ved blot, at det handler om at vinde over de andre deltagere.

Programmet kan ses på TV 2 og TV 2 Play fra 1. august.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/07/2025 - 14:15

Barack Obama skal lave komik til HBO Max

Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

HBO Max har bestilt en sjov serie om amerikansk historie. Michelle og Barack Obamas selskab skal stå for produktionen af serien med Larry David i hovedrollen.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama har bevæget sig ud på ukendt terræn.

Han skal være med til at producere en ny komedieserie for film- og serietjenesten HBO Max. Det skriver Warner Bros. Discovery i en pressemeddelelse.

Men det er ikke rollen som producent, der er ny for ekspræsidenten, der har produktionsselskabet Higher Ground sammen med hustruen Michelle Obama.

Det er derimod arbejdet med den amerikanske skuespiller Larry David, som skal stå i spidsen for serien, der er kommet bag på Barack Obama.

- Jeg har siddet over for nogle af verdens mest vanskelige ledere og kæmpet med nogle af vores mest uløselige problemer. Intet har forberedt mig på at arbejde sammen med Larry David, siger han i pressemeddelelsen.

63-årige Barack Obama har tidligere været med til at producere thrilleren "Leave the world behind" samt basketballserien "Court of gold".

Den kommende serie er endnu unavngiven, og det oplyses heller ikke, hvornår man kan forvente at kunne se første episode. Det lyder dog, at miniserien skal give et indblik i amerikansk historie i anledning af landets 250-års jubilæum.

Serien kommer til at bestå af seks afsnit af 30 minutters varighed hver, og manuskriptet er skrevet af blandt andre 78-årige Larry David, der også indtager hovedrollen i serien.

Larry David har tidligere optrådt på HBO Max i komedieserien "Curb your enthusiasm", der sluttede sidste år efter 24 år. Tv-serien har også været stærk inspiration for den danske serie "Klovn".

Derudover stod Larry David sammen med komiker og skuespiller Jerry Seinfeld bag hitkomedieserien "Seinfeld".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/07/2025 - 11:00

FAKTA: Buksbomhalvmøl er ikke invasiv

* Buksbomhalvmøl er en relativt ny art i Danmark. Den kommer oprindeligt fra fugtige, subtropiske områder i Østasien.

* Den blev første gang registreret i Danmark i 2013 og har siden spredt sig.

* Arten kan dog ikke betegnes som invasiv, fordi den ikke truer bestande af nogen hjemmehørende arter.

* Buksbomhalvmøllets larver minder om larverne fra stor kålsommerfugl.

Kilde: naturbasen.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/07/2025 - 11:00

Hold øje med disse ubudne gæster i haven

Francois Nascimbeni/Ritzau Scanpix

Sommeren byder på irriterende plageånder, der æder sig gennem dine afgrøder og planter.

Du er langtfra ene om at nyde haven under sommersolen. Både bede, buske og græsplæne kan blive ædt ihjel af umættelige larvemunde.

Her er tre ubudne gæster, du skal holde øje med.

1) Kållarver.

Dyrker du rucola, pak choi eller andre kålsorter i køkkenhaven, kan du være temmelig sikker på at få besøg af kålsommerfuglen, som ynder at lægge sine æg i netop kålplanter.

Og får laverne lov, spiser de gerne hele bedet, fortæller Anja Kelvin, der er anlægsgartner hos den almennyttige organisation Haveselskabet.

- Man kan undgå det ved at lægge en fiberdug eller et finmasket net hen over bedet, siger hun og råder til, at du placerer nettet på en måde, hvor det er en smule hævet over planterne.

På den måde kan du forhindre, at kålsommerfuglen presser sit læggeorgan ind mellem maskerne i nettet og lægger æg på bladene.

Alternativt kan du hver aften gå en tur i haven og kigge efter og fjerne de små klaser af æg, der som oftest findes på bagsiden af kålbladene.

2) Gåsebiller.

Skuer du over din græsplæne i juli, kan du være uheldig at få øje på en sværm af gåsebiller. Deres larver spiser græsrødderne, og det kan i værste fald føre til, at store dele af plænen ødelægges.

- Græsset falder i store flager. En måde at undgå det på er ved at holde græsplænen gødet, så rodnettet er i stand til hele tiden at vokse, siger Peder Glud, der er uddannelsesleder på anlægsgartneruddannelsen ved Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

Gåsebillelarverne kan også bekæmpes med biologisk bekæmpelse. Det er muligt at købe en slags mider, som sættes ud, og som spiser larverne.

- Fuglene spiser også mange af dem. Så det er en god ting at sætte redekasser op, så du sørger for, at der er fugle i haven, siger Peder Glud.

3) Buksbomhalvmøl.

Havens stedsegrønne buksbom kan ad flere omgange gennem sommeren blive ramt af angreb fra buksbomhalvmøl. Igen er det larverne, der gør stor skade.

- De spiser bladene på buksbom ret voldsomt og hurtigt. De har en dobbeltcyklus, så larverne er store nu og forpupper sig, og så kommer der en generation mere, som kan nå at give den gas, inden sommeren er omme, siger Anja Kelvin fra Haveselskabet.

Hendes bedste tip er at gøre det til en vane løbende at fjerne larverne en efter en. Hvis du har høns, kan du smide larverne ind til dem. Ellers anbefaler Anja Kelvin, at du smider larverne ud med det grønne affald.

- Smider du dem på komposten, kravler de bare tilbage, siger hun.

Alternativt findes der biologiske bekæmpelsesmidler, som du kan sprøjte buksbommen med.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek