Nyon, 04/08/2025 - 09:33
Brøndby kan trække Anderlecht i europæisk skæbnekamp
Uefa har bekræftet seedninger og inddelt holdene i grupper før mandagens lodtrækninger.
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Kasper Dolbergs Anderlecht kan blive Brøndbys sidste hurdle før ligaspillet i Conference League.
Også spanske Rayo Vallecano, franske Strasbourg, hollandske AZ Alkmaar og schweiziske Lugano er mulige modstandere for Brøndby.
Det fremgår af de puljer, som deltagerfeltet mandag morgen er blevet inddelt i forud for en lodtrækning til alle tre europæiske turneringer i senere på dagen. Den foregår i Nyon, hvor Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har hovedkvarter.
Fire danske hold er aktuelle.
FC København vidste allerede på forhånd, at holdet er seedet i Champions Leagues playoffrunde, hvis man besejrer Malmö FF samlet i tredje runde.
FCK's mulige modstandere i Champions Leagues playoffrunde:
* Basel.
* Sturm Graz.
* Vinderen af Slovan Bratislava-Kairat.
* Vinderen af Qarabag-Shkëndija.
* Vinderen af Dynamo Kiev-Pafos.
Taber FCK til Malmö FF, er de mulige modstandere i Europa Leagues playoffrunde:
* Sigma Olomouc.
* Taberen af Slovan Bratislava-Kairat.
* Taberen af Qarabag-Shkëndija.
* Taberen af Dynamo Kiev-Pafos.
FC Midtjylland møder norske Fredrikstad i de kommende uger, og i tilfælde af samlet sejr er de mulige modstandere i Europa Leagues playoffrunde:
* Genk.
* Samsunspor.
* Aberdeen.
* Vinderen af RFS-Kups.
Taberen FCM, spiller holdet playoffrunde i Conference League, og her er de mulige modstandere:
* Crystal Palace.
* Vinderen af Rapid-Dundee United.
* Vinderen af Partizan-Hibernian.
* Vinderen af Shamrock-Ballkani.
* Taberen af Panathinaikos-Shakhtar Donetsk.
I Conference League dyster Brøndby i første omgang mod islandske Vikingur. I tilfælde af sejr er de mulige modstandere i playoffrunden.
* Rayo Vallecano.
* Strasbourg.
* Vinderen af Anderlecht-Sheriff.
* Vinderen af AZ Alkmaar-Vaduz.
* Vinderen af Lugano-Celje.
Silkeborg dyster mod polske Jagiellonia i Conference League. Vinder holdet samlet, vil det være seedet i playoffrunden, og de mulige modstandere er:
* Vinderen af Universitatea-Spartak Trnava.
* Vinderen af Zalgiris-Arda Kardzhali.
* Vinderen af Hajduk Split-Dinamo City.
* Vinderen af Lausanne-Astana.
* Vinderen af Paks-Polissya.
Lodtrækningen begynder med Champions League klokken 12.00, fortsætter med Europa League klokken 13.00 og slutter med Conference League klokken 14.00.
/ritzau/