Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/03/2024 - 10:00

Styrk din hjerne med motion og gåture

Når du bevæger kroppen, sætter du gang i produktionen af nye hjerneceller, fortæller forsker og forfatter til ny bog.

Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Der skal mere end mental gymnastik til at holde hjernen skarp hele livet. Fysisk aktivitet spiller nemlig også en rolle for, hvor god form du er i på øverste etage.

Det slår hjerneforsker Troels W. Kjær fast i den nye bog "Gik Einstein til fitness?", som han har skrevet sammen med journalist Jeppe Kyhne Knudsen.

- Fysisk aktivitet frigiver et protein, der kaldes BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor, red.), og det hjælper både med at lave flere nerveceller og flere forbindelser mellem nervecellerne, siger Troels W. Kjær og fortsætter:

- Nerveceller har at gøre med alt, hvad du tænker og gør. Hjernen har en fem millimeter tyk hjernebark, som rummer milliarder af nerveceller, og det er dem, der gør, at vi kan tænke og være kreative, se og høre og bevæge os.

Skabelsen af nye celler og forbindelser på indersiden af din hovedskal er vigtig. For hjernen skrumper støt, fra du er i begyndelsen af tyverne og fremefter. Men den proces kan motion altså være med til delvist at kompensere for. Dog er det ikke hvilken som helst træning, der gør godt.

- Der er nogle få sportsgrene, som skader hjernen på den ene eller anden måde. Blandt dem er amerikansk fodbold, boksning og bjergbestigning, fortæller Troels W. Kjær.

Til gengæld er fodbold uden hovedstød en gevinst for din svindende hjernemasse. Det samme gælder gang, løb, dans, cykling og svømning.

- Forskning tyder på, at svømning er rigtig godt, fordi vi her bruger alle muskelgrupper, og fordi vi ligger ned, mens vi bevæger os, hvilket øger blodgennemstrømningen til hjernen. Men fælles for alle disse sportsgrene er, at de alle styrker hjernen med signalstoffer, der bygger nye nerveceller.

Du behøver dog ikke decideret dyrke en sport for at sætte gang i produktionen af ny hjernekapacitet. En simpel gåtur tæller også med i regnskabet. Det handler om at opbygge en rutine, hvor du giver dig selv de bedste betingelser for at lykkes med at få noget motion, lyder det fra Troels W. Kjær.

- Lad bilen stå, og gå i stedet hen for at handle ind. Få det ind i hverdagen, at du kommer ud og kommer i gang. Nogle gange gør vi hverdagen lidt for let for os selv, hvor det faktisk ville gøre os godt lige at tage en omvej.

Selv gør Troels W. Kjær flere ting i løbet af en almindelig hverdagsuge for at styrke hjernen. På hans arbejdsplads har de for eksempel en regel om, at de et par gange om dagen sammen går et par runder om bygningen for både at få en pause, noget bevægelse og noget frisk luft.

- Derudover plejer jeg at cykle på arbejde, og så har jeg købt en ladcykel, så jeg kan køre hen og hente børnebørn. I min fritid spiller jeg golf, og så bestræber jeg mig på at gå 10.000 skridt hver dag. Jeg har altid min skridttæller på mig. Det har jeg haft i ti år, fortæller hjerneforskeren.

Bogen "Gik Einstein til fitness?" udkommer 12. marts på Politikens Forlag.

/ritzau fokus/

København, 14/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ina-Miriam Rosenbaum

* Ina-Miriam Rosenbaum blev født 11. juni 1959.

* Den 66-årige skuespiller blev uddannet fra Statens Teaterskole i København i 1982.

* Hun er kendt fra roller i tv-serier som "Sygeplejeskolen", "Orkestret" og "Agent".

* Hun har spillet med i teaterstykker som "The Sanjay Shah Shitshow" og "Hitler on the Roof".

* Hun er datter af entertaineren, musikeren og forfatteren Simon Rosenbaum.

* Hun er søster til den danske skuespiller Pia Rosenbaum. Sammen optrådte de to søskende med sangen "Smil over Strøget" ved Dansk Melodi Grand Prix 1979.

* Hun har i 2011 og 2018 modtaget en Reumert for Årets Kvindelige Hovedrolle.

Kilder: IMDB, Lex.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 08:00

TV 2-skuespiller forbløffet over succesfuldt langdistanceforhold

Ina-Miriam Rosenbaum, der er aktuel i julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet", bor 450 kilometer fra kæresten, hvilket er med til at styrke deres forhold.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og der er uden tvivl amoriner i luften for Ina-Miriam Rosenbaums karakter, Berit, i årets TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Rent privat er kærligheden for 66-årige Ina-Miriam Rosenbaum i bedste velgående.

- Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med i 16 år.

Det er dog ikke hver dag, at skuespilleren har mulighed for at se kæresten, bassisten og kropsterapeuten Michael Andersen - han bor nemlig 450 kilometer væk i det nordjyske.

De pendler, så ofte som det er muligt for at blive genforenet med hinanden, men kærlighedsrejserne er ikke uden udfordringer.

- Det er aldrig lykkedes os at få det i system. Vi arbejder på meget forskellige tidspunkter. Vi er selv ret forbløffede over, at det har kunnet lade sig gøre - men det kan det, når man vil hinanden, fortæller Ina-Miriam Rosenbaum.

Et oversat engelsk udtryk siger, at fravær gør hjertet ømt, og det er også tilfældet for de to pendlende kærester.

- Når man lever på den måde, som vi gør, så fungerer det på en eller anden måde meget godt, at man altid har et savn og altid længes. Man kan også trække sig og være for sig selv, for at fokusere på det, man nu skal, fortæller skuespilleren.

Parret har dog en fælles ambition om at finde et sted i landet, hvor de kan slå sig ned sammen.

- Vi har en drøm om at bo sammen på et tidspunkt. Det må vise sig, hvornår det bliver.

For den erfarne skuespiller, der spillet med i en lang række af teaterforestillinger, film og tv-serier som "Hitler on the Roof", "Mørkeland" og "Orkestret", er det meget klart, hvad rigtig romantik er.

- Rigtig romantik er, når man overrasker hinanden med noget, som man ved, glæder den anden - eller noget, som man ikke er sikker på, vil glæde den anden, men alligevel prøver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek