Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/03/2024 - 10:00

Styrk din hjerne med motion og gåture

Når du bevæger kroppen, sætter du gang i produktionen af nye hjerneceller, fortæller forsker og forfatter til ny bog.

Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Der skal mere end mental gymnastik til at holde hjernen skarp hele livet. Fysisk aktivitet spiller nemlig også en rolle for, hvor god form du er i på øverste etage.

Det slår hjerneforsker Troels W. Kjær fast i den nye bog "Gik Einstein til fitness?", som han har skrevet sammen med journalist Jeppe Kyhne Knudsen.

- Fysisk aktivitet frigiver et protein, der kaldes BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor, red.), og det hjælper både med at lave flere nerveceller og flere forbindelser mellem nervecellerne, siger Troels W. Kjær og fortsætter:

- Nerveceller har at gøre med alt, hvad du tænker og gør. Hjernen har en fem millimeter tyk hjernebark, som rummer milliarder af nerveceller, og det er dem, der gør, at vi kan tænke og være kreative, se og høre og bevæge os.

Skabelsen af nye celler og forbindelser på indersiden af din hovedskal er vigtig. For hjernen skrumper støt, fra du er i begyndelsen af tyverne og fremefter. Men den proces kan motion altså være med til delvist at kompensere for. Dog er det ikke hvilken som helst træning, der gør godt.

- Der er nogle få sportsgrene, som skader hjernen på den ene eller anden måde. Blandt dem er amerikansk fodbold, boksning og bjergbestigning, fortæller Troels W. Kjær.

Til gengæld er fodbold uden hovedstød en gevinst for din svindende hjernemasse. Det samme gælder gang, løb, dans, cykling og svømning.

- Forskning tyder på, at svømning er rigtig godt, fordi vi her bruger alle muskelgrupper, og fordi vi ligger ned, mens vi bevæger os, hvilket øger blodgennemstrømningen til hjernen. Men fælles for alle disse sportsgrene er, at de alle styrker hjernen med signalstoffer, der bygger nye nerveceller.

Du behøver dog ikke decideret dyrke en sport for at sætte gang i produktionen af ny hjernekapacitet. En simpel gåtur tæller også med i regnskabet. Det handler om at opbygge en rutine, hvor du giver dig selv de bedste betingelser for at lykkes med at få noget motion, lyder det fra Troels W. Kjær.

- Lad bilen stå, og gå i stedet hen for at handle ind. Få det ind i hverdagen, at du kommer ud og kommer i gang. Nogle gange gør vi hverdagen lidt for let for os selv, hvor det faktisk ville gøre os godt lige at tage en omvej.

Selv gør Troels W. Kjær flere ting i løbet af en almindelig hverdagsuge for at styrke hjernen. På hans arbejdsplads har de for eksempel en regel om, at de et par gange om dagen sammen går et par runder om bygningen for både at få en pause, noget bevægelse og noget frisk luft.

- Derudover plejer jeg at cykle på arbejde, og så har jeg købt en ladcykel, så jeg kan køre hen og hente børnebørn. I min fritid spiller jeg golf, og så bestræber jeg mig på at gå 10.000 skridt hver dag. Jeg har altid min skridttæller på mig. Det har jeg haft i ti år, fortæller hjerneforskeren.

Bogen "Gik Einstein til fitness?" udkommer 12. marts på Politikens Forlag.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek