Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/03/2024 - 10:00

Styrk din hjerne med motion og gåture

Når du bevæger kroppen, sætter du gang i produktionen af nye hjerneceller, fortæller forsker og forfatter til ny bog.

Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Der skal mere end mental gymnastik til at holde hjernen skarp hele livet. Fysisk aktivitet spiller nemlig også en rolle for, hvor god form du er i på øverste etage.

Det slår hjerneforsker Troels W. Kjær fast i den nye bog "Gik Einstein til fitness?", som han har skrevet sammen med journalist Jeppe Kyhne Knudsen.

- Fysisk aktivitet frigiver et protein, der kaldes BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor, red.), og det hjælper både med at lave flere nerveceller og flere forbindelser mellem nervecellerne, siger Troels W. Kjær og fortsætter:

- Nerveceller har at gøre med alt, hvad du tænker og gør. Hjernen har en fem millimeter tyk hjernebark, som rummer milliarder af nerveceller, og det er dem, der gør, at vi kan tænke og være kreative, se og høre og bevæge os.

Skabelsen af nye celler og forbindelser på indersiden af din hovedskal er vigtig. For hjernen skrumper støt, fra du er i begyndelsen af tyverne og fremefter. Men den proces kan motion altså være med til delvist at kompensere for. Dog er det ikke hvilken som helst træning, der gør godt.

- Der er nogle få sportsgrene, som skader hjernen på den ene eller anden måde. Blandt dem er amerikansk fodbold, boksning og bjergbestigning, fortæller Troels W. Kjær.

Til gengæld er fodbold uden hovedstød en gevinst for din svindende hjernemasse. Det samme gælder gang, løb, dans, cykling og svømning.

- Forskning tyder på, at svømning er rigtig godt, fordi vi her bruger alle muskelgrupper, og fordi vi ligger ned, mens vi bevæger os, hvilket øger blodgennemstrømningen til hjernen. Men fælles for alle disse sportsgrene er, at de alle styrker hjernen med signalstoffer, der bygger nye nerveceller.

Du behøver dog ikke decideret dyrke en sport for at sætte gang i produktionen af ny hjernekapacitet. En simpel gåtur tæller også med i regnskabet. Det handler om at opbygge en rutine, hvor du giver dig selv de bedste betingelser for at lykkes med at få noget motion, lyder det fra Troels W. Kjær.

- Lad bilen stå, og gå i stedet hen for at handle ind. Få det ind i hverdagen, at du kommer ud og kommer i gang. Nogle gange gør vi hverdagen lidt for let for os selv, hvor det faktisk ville gøre os godt lige at tage en omvej.

Selv gør Troels W. Kjær flere ting i løbet af en almindelig hverdagsuge for at styrke hjernen. På hans arbejdsplads har de for eksempel en regel om, at de et par gange om dagen sammen går et par runder om bygningen for både at få en pause, noget bevægelse og noget frisk luft.

- Derudover plejer jeg at cykle på arbejde, og så har jeg købt en ladcykel, så jeg kan køre hen og hente børnebørn. I min fritid spiller jeg golf, og så bestræber jeg mig på at gå 10.000 skridt hver dag. Jeg har altid min skridttæller på mig. Det har jeg haft i ti år, fortæller hjerneforskeren.

Bogen "Gik Einstein til fitness?" udkommer 12. marts på Politikens Forlag.

/ritzau fokus/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek