Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/03/2024 - 10:00

Styrk din hjerne med motion og gåture

Når du bevæger kroppen, sætter du gang i produktionen af nye hjerneceller, fortæller forsker og forfatter til ny bog.

Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Der skal mere end mental gymnastik til at holde hjernen skarp hele livet. Fysisk aktivitet spiller nemlig også en rolle for, hvor god form du er i på øverste etage.

Det slår hjerneforsker Troels W. Kjær fast i den nye bog "Gik Einstein til fitness?", som han har skrevet sammen med journalist Jeppe Kyhne Knudsen.

- Fysisk aktivitet frigiver et protein, der kaldes BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor, red.), og det hjælper både med at lave flere nerveceller og flere forbindelser mellem nervecellerne, siger Troels W. Kjær og fortsætter:

- Nerveceller har at gøre med alt, hvad du tænker og gør. Hjernen har en fem millimeter tyk hjernebark, som rummer milliarder af nerveceller, og det er dem, der gør, at vi kan tænke og være kreative, se og høre og bevæge os.

Skabelsen af nye celler og forbindelser på indersiden af din hovedskal er vigtig. For hjernen skrumper støt, fra du er i begyndelsen af tyverne og fremefter. Men den proces kan motion altså være med til delvist at kompensere for. Dog er det ikke hvilken som helst træning, der gør godt.

- Der er nogle få sportsgrene, som skader hjernen på den ene eller anden måde. Blandt dem er amerikansk fodbold, boksning og bjergbestigning, fortæller Troels W. Kjær.

Til gengæld er fodbold uden hovedstød en gevinst for din svindende hjernemasse. Det samme gælder gang, løb, dans, cykling og svømning.

- Forskning tyder på, at svømning er rigtig godt, fordi vi her bruger alle muskelgrupper, og fordi vi ligger ned, mens vi bevæger os, hvilket øger blodgennemstrømningen til hjernen. Men fælles for alle disse sportsgrene er, at de alle styrker hjernen med signalstoffer, der bygger nye nerveceller.

Du behøver dog ikke decideret dyrke en sport for at sætte gang i produktionen af ny hjernekapacitet. En simpel gåtur tæller også med i regnskabet. Det handler om at opbygge en rutine, hvor du giver dig selv de bedste betingelser for at lykkes med at få noget motion, lyder det fra Troels W. Kjær.

- Lad bilen stå, og gå i stedet hen for at handle ind. Få det ind i hverdagen, at du kommer ud og kommer i gang. Nogle gange gør vi hverdagen lidt for let for os selv, hvor det faktisk ville gøre os godt lige at tage en omvej.

Selv gør Troels W. Kjær flere ting i løbet af en almindelig hverdagsuge for at styrke hjernen. På hans arbejdsplads har de for eksempel en regel om, at de et par gange om dagen sammen går et par runder om bygningen for både at få en pause, noget bevægelse og noget frisk luft.

- Derudover plejer jeg at cykle på arbejde, og så har jeg købt en ladcykel, så jeg kan køre hen og hente børnebørn. I min fritid spiller jeg golf, og så bestræber jeg mig på at gå 10.000 skridt hver dag. Jeg har altid min skridttæller på mig. Det har jeg haft i ti år, fortæller hjerneforskeren.

Bogen "Gik Einstein til fitness?" udkommer 12. marts på Politikens Forlag.

/ritzau fokus/

Los Angeles, 15/04/2024 - 04:44

Serie om stenrig og dysfunktionel familie vinder to priser

"Succession" om den dysfunktionelle familie bag et mediedynasti vandt priser ved Writers Guild Awards.

Tv-serien "Succession" vandt søndag to priser ved den årlige prisuddeling Writers Guild Awards.

Det skriver underholdningsmediet Variety.

Priserne uddeles til de bedste manuskriptforfattere bag årets film og tv-serier. Desuden hyldes teater, dokumentar og computerspil.

"Succession", der handler om et mediedynasti og den dysfunktionelle familie bag, vandt priserne for henholdsvis Bedste Dramaserie- og Episode.

"The Bear" vandt prisen for Bedste Komedieserie, mens "Beef" fra Netflix vandt prisen for Bedste Miniserie.

Prisen for Bedste Nye Serie gik til "The Last of Us" på HBO, mens "Last Week Tonight with John Oliver" vandt i kategorien Bedste Talkshow.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

FAKTA: Peter Hesse Overgaard

* Peter Hesse Overgaard fylder 70 år til maj.

* Han er uddannet skuespiller fra Team Teatret i Herning.

* Han har været en del af dansk scenekunst siden 80'erne.

* Han fik sin filmdebut og sit gennembrud i filmen "Isfugle", som gav ham en bodilstatuette og en robertpris i 1984.

* Skuespilleren fik endnu en bodilstatuette i 1987. Den blev han belønnet med for sin præstation i "Flamberede hjerter".

* Privat er han gift med skuespiller og dramatiker Hanne Trolle.

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

FAKTA: Skærm dig mod pollen i hverdagen

* Luft ud tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen i luften.

* Tør dit tøj indendørs eller i tørretumbleren i stedet for at hænge det udenfor.

* Brug solbriller og eventuelt en kasket for at begrænse mængden af pollen, du får i ansigtet.

* Skyl håret, inden du går i seng om aftenen, så du undgår pollen på hovedpuden.

Kilde: Astma-Allergi Danmark.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/04/2024 - 08:00

Træt af pollen? Det skal du vide om allergivaccination

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Forår betyder pollen i luften, men du skal være ekstraordinært hårdt ramt, før det bliver relevant med en vaccination mod din allergi.

Næsen løber, øjnene svier, og du føler dig sløv og træt. Pollenallergi kan være en ret så irriterende forårsbebuder, men hvornår er det relevant for dig at blive decideret vaccineret mod den?

- Vores råd vil altid være, at du taler med din læge. Det er vigtigt, at der bliver udarbejdet en individuel behandlingsplan, lyder det fra Christine Højer Eriksen, der er sundhedsfaglig koordinator i patientforeningen Astma-Allergi Danmark.

- Symptomerne skal drøftes, også i forhold til hvordan de begrænser dig og påvirker din livskvalitet. Og ud fra det træffer lægen en beslutning om den rette behandling, uddyber hun.

Hos forsikringsselskabet Gjensidige melder man om et stigende antal sager og henvendelser om tilskud til allergivaccinationer.

Om der er tale om en generel stigning i antallet af allergivaccinationer, har Charlotte Gotthard Mørtz, der er formand for Dansk Selskab for Allergologi og professor ved Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital, ikke nogen fornemmelse af.

- Men der er rigtig mange, der lider af allergi. Det er omkring 30 procent af vores population, der har høfeber eller helårsallergi, fortæller hun.

Hun råder dig, der er pollenallergiker, til at afprøve andre løsninger i samarbejde med din egen læge, inden du overvejer vaccination.

- Hvis du har milde og kortvarige symptomer, kommer det ikke på tale med allergivaccination. Men er der tale om moderate eller svære symptomer, hvor du har behov for fast behandling i længere perioder, kan man overveje det, siger Charlotte Gotthard Mørtz.

Hun peger på, at behandlingen af pollenallergi typisk består af en daglig dosis særlig næsespray med steroid og antihistamintabletter.

- Det er vigtigt, at man tager sin næsesteroid fast gennem pollensæsonen. Det virker ikke, hvis du kun tager det en gang imellem, understreger hun.

Oplever du stadig symptomer på trods af næsespray og antihistaminer, må du igen tage fat i din læge. Her vil du, hvis ikke det allerede er sket, blive grundigt undersøgt med blodprøver og priktest for at finde frem til, hvad det helt præcist er for pollen, du reagerer på.

Kommer vaccination herefter på tale, skal du indstille dig på, at processen bliver en lang en af slagsen.

- Behandlingen kræver, at man er vedholdende som patient, fordi den foregår over tre til fem år, hvor du hver sjette uge får en injektion. Man kan også få pillebehandlinger, hvor man skal huske at tage en pille hver dag i tre år, fortæller Charlotte Gotthard Mørtz.

Samtidig skal du gøre dig det klart, at du ikke kan regne med at blive totalt symptomfri, når behandlingen slutter.

- Men de fleste er rigtig glade for behandlingen og får en markant bedre livskvalitet. Desuden kan udvikling af astma forebygges, siger professoren og fortsætter:

- Man må dog ikke tænke, at man aldrig kommer til at mærke noget til sin høfeber igen. Man vil stadig kunne opleve milde symptomer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek