Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Oslo, 14/09/2024 - 14:32

Norsk politi udvider sigtelse mod Mette-Marits søn

Der er nu fire forurettede i sagen mod Marius Borg Høiby, som lørdag er løsladt igen efter anholdelse.

Lise Aserud/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/NTB

Norsk politi har udvidet sigtelsen mod Marius Borg Høiby, der er kronprinsesse Mette-Marits søn.

- På nuværende tidspunkt er der fire forurettede i sagen. Oslo politidistrikt efterforsker sagen med høj prioritet, meddeler politiet.

Marius Borg Høiby blev anholdt fredag aften, men er løsladt igen lørdag eftermiddag, oplyser hans forsvarer til norsk TV 2.

Sigtelsen mod ham omfatter nu også hensynsløs adfærd og brud på et polititilhold.

I forvejen var Høiby sigtet for et tilfælde af vold.

- Det blev besluttet, at han skulle anholdes på grund af fare for gentagelse, meddeler politiet lørdag formiddag.

Den 27-årige mand blev i begyndelsen af august i år anholdt og sigtet for trusler og vold mod sin daværende kæreste.

I sidste uge blev det kendt, at kronprinsesse Mette-Marits søn har fået et polititilhold mod en ekskæreste. Der er tilsyneladende tale om den kvinde, der anmeldte Marius Borg Høiby for vold i august.

Politiet i Norge efterforsker yderligere to mulige voldssager mod Marius Borg Høiby. Her er det to andre ekskærester, Nora Haukland og Julianne Snekkestad, der er de forurettede.

I begge tilfælde "omfatter sigtelsen hver sit tilfælde af mishandling i nære relationer", skriver politiet i en pressemeddelelse lørdag.

Desuden er Marius Borg Høiby nu også sigtet for at have truet yderligere en person.

Inden politiets melding om en udvidet sigtelse var mediet VG i kontakt med Høibys forsvarer.

Han kunne oplyse, at den 27-årige søn af kronprinsessen er anholdt, fordi han angiveligt har brudt et polititilhold mod sin ekskæreste.

Forsvareren, Øyvind Bratlien, siger, at Høiby er anklaget for at have kontaktet den forurettede fra et skjult telefonnummer. Det afviser Høiby ifølge forsvareren at have gjort.

- I mine 17 år som forsvarer har jeg ikke oplevet eller hørt om en anholdelse på så tyndt et grundlag, sagde han til VG, inden politiet kom med meddelelsen om den udvidede sigtelse.

Det har ikke været muligt for VG at få en kommentar fra det norske kongehus.

Selv om den 27-årige nordmand er søn af kronprinsesse Mette-Marit, er han ikke en del af det officielle kongehus i Norge.

Mette-Marit fik ham, før hun mødte kronprins Haakon og giftede sig ind i den norske kongefamilie.

/ritzau/NTB

New York, 17/09/2024 - 23:35

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Jane Rosenberg/Reuters

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får den 54-årige rapper, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Dommeren afviste Combs anmodning om kaution med begrundelsen, at hun var bekymret for en magtubalance i sagen, hvor folk er "udsat for tvang".

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024

Heri lyder det, at han i årevis skulle have "misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd".

Combs står allerede over for flere civile søgsmål, hvor han beskrives som en voldelig sexforbryder, der har brugt alkohol og stoffer til at bedøve sine ofre.

I marts blev hans hjem ransaget som følge af anklagerne.

For mindre end et år siden - midt i november sidste år - blev Combs sagsøgt for voldtægt af sin ekskæreste, sangerinden Cassie.

I søgsmålet hævdedes det, at Combs udsatte Cassie - Casandra Ventura - for tvang ved brug af fysisk magt og euforiserende stoffer i over et årti, da de havde et forhold. Han skulle have voldtaget hende i 2018.

Søgsmålet endte med et forlig, som offentligheden ikke har set.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

New York, 17/09/2024 - 23:09

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får rapperen, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser, skriver BBC, der har indsigt i tiltalen.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2024 - 13:00

FAKTA: Bliv klogere på undersøgelsen

* Miljøstyrelsens undersøgelse af pesticider i afskårne blomster er foretaget fra september 2022 til juni 2023.

* Styrelsen valgte at undersøge roser, nelliker og krysantemum, da disse tre blomsterarter er populære blandt danske forbrugere.

* Der blev besøgt én producent i Colombia, mens man besøgte tre producenter i Ecuador og to i Kenya.

* Samlet blev der købt 60 blomsterbuketter bestående af enten roser, krysantemum eller nelliker på
et dansk blomstermarked. En enkelt blomst fra hver buket blev sendt til laboratorieanalyse.

* Undersøgelsen påviste rester fra 90 forskellige pesticider på tværs af de tre blomstertyper. 31 er ikke godkendt til brug i EU - ni er forbudt at bruge i EU, fordi de udgør en fare for mennesker eller miljø. De øvrige har ikke en godkendelse af andre grunde.

Kilder: Miljøstyrelsen og rapporten "Kortlægning og risikovurdering af pesticider i afskårne blomster fra lande uden for EU".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2024 - 13:00

Husk at vaske hænder: Dine smukke blomster kan indeholde pesticider

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

En undersøgelse viser, at der er pesticidrester i afskårne blomster. Derfor skal du minimere kontakten, når du har med disse at gøre.

Det er ikke kun flotte buketter, der pynter i vindueskarmen, du får med hjem fra butikken.

Flere importerede afskårne blomster indeholder nemlig pesticidrester, som du kan komme i kontakt med. Derudover kan miljøet blive udsat for stofferne, når blomsterne bortskaffes som affald.

Over længere tid har Miljøstyrelsen undersøgt roser, nelliker og krysantemum fra Kenya, Ecuador og Columbia, der alle er store blomsterproducenter.

- Vi tog udgangspunkt i at spørge lokale producenter, hvilke pesticider de bruger. De gav os nogle lister, og her kunne vi se, at der var en række pesticider, som ikke var godkendt til brug i EU, siger Maria Thestrup Jensen, der er kemiker med fokus på kemikalier og biocider hos Miljøstyrelsen.

Som en del af undersøgelsen blev der herhjemme købt importerede blomsterbuketter og foretaget en kemisk analyse af enkelte blomster Og det viste sig, at der var rester tilbage fra sprøjtningen med pesticider.

I alt blev der fundet 90 forskellige pesticider, hvoraf 31 dem ikke er godkendt til brug i EU. Af de 31 er 9 forbudt at bruge i EU, fordi de udgør en fare for mennesker eller miljø.

Selv om de ikke-godkendte pesticider var til stede i så små mængder, at de ikke udgør en risiko for mennesker eller miljøet, opfordrer Maria Thestrup Jensen til, at du er opmærksom.

- Man bør helt generelt minimere sin kontakt med pesticider. For man kan også blive udsat for pesticider fra andre produkter, og det kan samlet have en negativ effekt og for eksempel udvikle allergi, siger Maria Thestrup Jensen.

Derfor bør du først og fremmest vaske hænder efter håndtering af blomsterne.

Derudover kan du forsøge at gå efter økologiske blomster.

Herhjemme er udvalget af disse dog begrænset, forklarer Nikola Kiørboe, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

- Der er enkelte producenter af økologiske blomster, som leverer til forhandlere, og så kan man spørge i butikken, om de har økologiske blomster. For det er ikke sikkert, at det fremgår tydeligt. Men generelt er udbuddet altså ikke særligt stort, siger hun, siger hun.

Både Forbrugerrådet Tænk og Miljøstyrelsen råder til, at du holder dig til blomster, der er dyrket i EU, hvis du vil være sikker på, at de kun indeholder pesticider, som har fået grønt lys af myndigheder inden for unionen.

Miljøstyrelsens undersøgelse blev foretaget fra september 2022 til juni 2023. Kortlægningen blev udgivet tidligere på året.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek