Tidligere fredag meldte TV 2 ud, at Rolf Sørensen ikke kommer til at kommentere cykelløb på kanalen i resten af 2025.

Oven på det udtaler den tidligere cykelrytter sig for første gang, siden han i sommer meldte afbud af personlige årsager til at kommentere Tour de France, få dage før løbet gik i gang. Han har et ønske om at vende tilbage på skærmen til næste år.

- Efter en god dialog med TV 2 er vi blevet enige om, at vi venter med at tale om 2026-sæsonen og min rolle senere på året, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Rolf Sørensen til Ritzau.

- TV 2 har været en fast del at mit arbejdsliv i mere end 20 år, og sammen med det øvrige hold har vi udviklet vores dækning inden for cykelsporten til et meget højt niveau. Og den udvikling vil jeg gerne være med til at understøtte næste år.

Afbuddet til Tour de France var andet år i træk, at kommentatoren meldte fra til det franske etapeløb. Sidste år var det hjerteproblemer, der gjorde, at Rolf Sørensen ikke kunne kommentere løbet i Frankrig.

- Jeg synes, TV 2's dækning med nye eksperter har været forfriskende, og jeg skal ikke lægge skjul på, at mit afbud til Touren sidste år og i år har været tunge og svære beslutninger - både for mig personligt og professionelt. Det har heller ikke været optimalt i forhold til TV 2’s planlægning, og det har jeg også beklaget, siger cykelkommentatoren.

Den personlige situation havde ikke ændret sig, da Vuelta a España gik i gang, og derfor kommenterer Rolf Sørensen heller ikke det igangværende løb. Men nu er han ved at være et sted, hvor han igen er klar til at indtage kommentatorboksen.

- Både som cykelrytter og som kommentator må jeg konstatere at mit liv går op og ned, lyder det fra Rolf Sørensen.

- De seneste år har jeg fået nogle forskrækkelser i forhold til mit helbred og min private økonomi. Men det vigtigste, jeg har lært fra cykelsporten, er at kæmpe sig tilbage. Fysisk er jeg et godt sted, og mine privatøkonomiske sager er der ved at være styr på.

/ritzau/

Hertuginde Katharine af Kent er død i en alder af 92 år, oplyser det britiske kongehus fredag.

- Det er med dyb sorg, at Buckingham Palace meddeler, at Hendes Kongelige Højhed hertuginden af Kent er død, står der i en meddelelse fra den britiske kongefamilie.

Hertuginden blev født Katharine Lucy Mary Worsley og ophøjet til hertuginde, da hun blev gift med prins Edward, hertug af Kent, i 1961.

Hertuginden af Kent var kendt for sin uformelle stil og foretrak derfor at blive kaldt Katharine Kent.

Hertuginden er især kendt for sit lange engagement i den verdensberømte tennisturnering i Wimbledon, hvor hun siden 1969 har hjulpet med at overrække de prestigefyldte trofæer.

Parret havde tre børn og ti børnebørn.

Hun skabte overskrifter i 1994, da hun - med dronning Elizabeths tilladelse - konverterede til katolicismen. Det var hun den første fremtrædende kongelige til at gøre i Storbritannien siden indførelsen af tronfølgeloven i landet i 1701. Denne lov kræver ikke blot, at monarken er medlem af Den Anglikanske Kirke, men gør, at ethvert medlem af kongefamilien, der gifter sig med en katolik, automatisk mister sin plads i tronfølgen.

Da tronfølgeloven imidlertid ikke omtaler giftemål med anglikanere, der siden konverterer til katolicismen, beholdt hendes gemal, hertugen af Kent, sin plads i tronfølgen.

/ritzau/

* Forskellen i prisen på flexboliger og traditionelle sommerhuse varierer en hel del fra kommune til kommune.

* Den største forskel finder man i Tønder Kommune. Her ligger kvadratmeterprisen for et almindeligt sommerhus i snit på 19.230 kroner. Det er 244 procent højere end den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en flexbolig, der ligger på 5585 kroner.

* Den mindste forskel finder man i Syddjurs Kommune. Her koster en flexbolig 15.098 kroner per kvadratmeter, mens kvadratmeterprisen for et sommerhus ligger på 23.255 kroner. Det svarer til en prisforskel på 54 procent.

* I Guldborgsund Kommune, hvor der ifølge Boligsiden indtil videre er blevet solgt flest flexboliger i år, ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 5.831 kr. for en flexbolig, mens et typisk sommerhus i kommunen handles til en kvadratmeterpris på 19.560 kroner. Det er en prisforskel på 235 procent.

* Rundt regnet kan man altså få 100 kvadratmeter flexbolig i Guldborgsund for godt 580.000 kroner, mens et sommerhus i samme størrelse koster næsten 2 millioner kroner.

Kilder: opgørelse fra Boligsiden og Louise Kastberg, der er boligøkonomisk fagekspert hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Du skal være ved muffen for at kunne købe et sommerhus. For nylig rundede den gennemsnitlige pris for et sommerhus i Danmark to millioner kroner, hvilket er rekordhøjt.

Men det behøver ikke slukke drømmen for dig, der fantaserer om et fristed væk fra hjemmet. Det er nemlig knap så dyrt at kaste penge efter en flexbolig, som er en helårsbolig uden bopælspligt.

- Flexboligen kan for nogle være en spændende vej at gå og er ofte et billigere alternativ til et traditionelt sommerhus, siger Louise Kastberg, som er boligøkonomisk fagekspert hos Videncentret Bolius.

Ifølge en opgørelse fra Boligsiden er der i gennemsnit en prisforskel på 150 procent på sommerhuse og flexboliger i de 22 af landets kommuner, hvor der handles flest flexboliger.

Det vil sige, at du i de fleste kommuner med flexboliger kan få dem til under halv pris af, hvad et sommerhus i tilsvarende størrelse koster, pointerer Louise Kastberg. Der er dog flere aspekter, du bør være opmærksom på, inden du finder pengepungen frem.

- Ofte ligger flexboliger ikke i et klassisk sommerhusområde. De kan for eksempel være små bondehuse, der er omgivet af marker og skov, eller huse, der ligger i små landsbyer ude på landet, siger hun.

Du skal altså ikke sætte næsen op efter det klassiske sort-hvide sommerhus i træ, når du går på udkig efter en flexbolig. Flexboligerne ligger typisk heller ikke lige så tæt på stranden, som sommerhusene gør.

- Til gengæld er der med flexboligen ofte mulighed for i højere grad at blive en del af lokalsamfundet der, hvor man køber huset, påpeger Louise Kastberg.

Et andet opmærksomhedspunkt er standen på huset, du køber.

- Nogle af de her huse er i en sølle forfatning og kræver, at du putter en del penge i dem, for at de kommer op at køre. Her skal du være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du kan hente de penge hjem igen ved et senere salg.

Du vil også kunne opleve, at din bank er mindre villig til at låne dig penge til en flexbolig, fordi de ofte ikke er lige så nemme at sælge som sommerhuse.

- Du skal være indstillet på, at du måske skal stille med en større del af købesummen kontant end det normale udbetalingskrav på fem procent, understreger Louise Kastberg.

Flexboligen har du - på samme vis som med et sommerhus - mulighed for at leje ud, når du ikke selv bruger den.

En anden fordel er, at du nemt kan gøre din flexbolig til dit permanente hjem, hvis du finder ud af, at det er det, du vil. Her er ingen strenge regler, som der er med sommerhuse.

- Det kan være, at du tænker, at der er så fedt på Langeland, at du gerne vil slå dig ned der permanent. På den måde kan flexboliger også være en god mulighed for folk, der gerne vil teste, om landlivet er noget for dem, siger Louise Kastberg.

/ritzau fokus/