København, 02/08/2025 - 09:29
Nye regler for kunstig intelligens stiller krav til OpenAI og Google
Om et år træder næste bølge af EU-krav i kraft, hvor mange danske virksomheder står for skud. DI er bekymret.
Michael Dwyer/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Lørdag træder endnu en bølge af EU-krav til virksomheders håndtering af kunstig intelligens i kraft.
Denne gang gælder det en række krav om information og gennemsigtighed til de virksomheder, som selv bygger AI-modeller til alment brug.
Det er blandt andet OpenAI, som står bag ChatGPT, og Google, som står bag Gemini. Det forklarer Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for DI Digital.
- Reglerne er målrettet de helt store udbydere af de store sprogmodeller. De stiller krav til, hvordan de skal dokumentere, sikre indsigt, og at de skal have en politik for, hvordan de behandler ophavsret, siger han.
Derfor har denne bølge af krav fra EU heller ikke direkte betydning for danske virksomheder, lyder det.
Men mange danske virksomheder har systemer, som bygger ovenpå de store sprogmodeller.
Det kan være eksempelvis en chatbot, som er baseret på ChatGPT, forklarer Andreas Holbak Espersen.
Og de får fremadrettet adgang til mere information om, hvordan sprogmodellen er bygget og trænet. Den information sikrer, at de danske virksomheder lever op til kravene.
I EU's AI-forordning bliver systemer med kunstig intelligens inddelt i fire forskellige kategorier ud fra en risikovurdering.
En del af kravene er allerede gældende, herunder et krav om, at AI-systemer er forbudt, hvis de vurderes at udgøre en uacceptabel risiko mod borgernes sikkerhed, værdighed eller rettigheder.
For de krav, der træder i kraft lørdag, gælder, at systemerne vurderes at udgøre en begrænset risiko.
Om et år træder endnu en bølge krav i kraft. Det er krav til de systemer, som vurderes at have en høj risiko for borgernes sikkerhed, værdighed eller rettigheder.
Og her vil danske virksomheder ifølge Andreas Holbak Espersen blive ramt af øgede krav.
Det kan eksempelvis være virksomheder, som bruger kunstig intelligens i ansættelsesprocesser eller i sundhedssystemet.
- Vi har endnu ikke set, hvordan man skal leve op til kravene, eller hvordan man skal dokumentere. Det er mange danske virksomheder meget bekymrede for, fordi det er en stor byrde, siger Andreas Holbak Espersen.
- Derfor har vi også råbt vagt i gevær. Det nytter ikke noget at få nogle regler hurtigt, hvis ikke man har nogle standarder og vejledninger, som siger, hvordan man skal gøre.
/ritzau/