Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/09/2025 - 09:00

FAKTA: De unge ved mindst

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* I Sampensions spørgeundersøgelse svarer 37 procent af de 1000 adspurgte, at de enten "i lav grad" eller "slet ikke" har styr på, hvad de kan få udbetalt fra forsikringerne i deres pensionsordning, hvis de bliver alvorligt syge eller ikke kan arbejde.

* Tre procent svarer "ved ikke" til spørgsmålet.

* Den manglende viden slår især ud blandt de yngste af undersøgelsens deltagere.

* 45 procent af de 18-34-årige i undersøgelsen angiver, at de "i lav grad" eller "slet ikke" har styr på forsikringerne i pensionsordningen, mens fem procent svarer "ved ikke".

Kilde: Spørgeundersøgelse foretaget af Epinion for pensionsselskabet Sampension.

/ritzau fokus/

København, 29/09/2025 - 08:42

The Minds of 99 tager på miniturné til næste forår

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

The Minds of 99 spiller seks koncerter i København og Herning i marts og april næste år.

Det danske band The Minds of 99 satte nye standarder for koncerter herhjemme, da bandet fyldte Parken i København tre dage i træk sidste sommer.

Siden har de ikke optrådt som hovednavn til en koncert, men det bliver der lavet om på nu.

Koncertarrangøren Live Nation fortæller i en pressemeddelelse, at The Minds of 99 spiller seks koncerter i marts og april næste år.

Først gælder det to optrædener i Jyske Bank Boxen i Herning, og herefter følger fire koncerter i Royal Arena i København.

De to koncerter i Herning skal foregå fredag 20. og lørdag 21. marts. De to følgende weekender spiller The Minds of 99 så i København.

Forsanger Niels Brandt tror, at de nye koncerter kan blive endnu mere intense i de indendørs arenaer end i Parken, og så lover han, at bandet har nye sange med til koncertrækken.

- Hvor mange og hvordan de ender med at lyde, kan vi ikke sige endnu - men energien er stærk, siger han.

De tre koncerter i Parken samlede i alt 147.000 koncertgængere, og i februar i år udkom en dokumentarfilm om de tre døgn i juni.

Bandet spillede på en række festivaler denne sommer, herunder Tinderbox i Odense og Northside i Aarhus.

Seneste koncert foregik til Fyrfest i Viborg 30. august. Det var samtidig årets sidste, fremgår det af orkestrets Instagram-profil.

Det officielle billetsalg begynder på fredag. Inden da vil modtagere af bandets og Live Nations nyhedsbrev dog få mulighed for at skaffe sig billetter.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 08:17

The Minds of 99 tager på miniturné til næste forår

The Minds of 99 spiller seks koncerter i København og Herning i marts og april næste år.

Det danske band The Minds of 99 satte nye standarder for koncerter herhjemme, da bandet fyldte Parken i København tre dage i træk sidste sommer.

Siden har de ikke optrådt som hovednavn til en koncert, men det bliver der lavet om på nu.

Koncertarrangøren Live Nation fortæller i en pressemeddelelse, at The Minds of 99 spiller seks koncerter i marts og april næste år.

Først gælder det to optrædener i Jyske Bank Boxen i Herning, og herefter følger fire koncerter i Royal Arena i København.

Forsanger Niels Brandt tror, at de nye koncerter kan blive endnu mere intense i de indendørs arenaer end i Parken, og så lover han, at bandet har nye sange med til koncertrækken.

- Hvor mange og hvordan de ender med at lyde, kan vi ikke sige endnu - men energien er stærk, siger han.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 09:00

FAKTA: De unge ved mindst

* I Sampensions spørgeundersøgelse svarer 37 procent af de 1000 adspurgte, at de enten "i lav grad" eller "slet ikke" har styr på, hvad de kan få udbetalt fra forsikringerne i deres pensionsordning, hvis de bliver alvorligt syge eller ikke kan arbejde.

* Tre procent svarer "ved ikke" til spørgsmålet.

* Den manglende viden slår især ud blandt de yngste af undersøgelsens deltagere.

* 45 procent af de 18-34-årige i undersøgelsen angiver, at de "i lav grad" eller "slet ikke" har styr på forsikringerne i pensionsordningen, mens fem procent svarer "ved ikke".

Kilde: Spørgeundersøgelse foretaget af Epinion for pensionsselskabet Sampension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/09/2025 - 09:00

Få styr på pensionens livsvigtige forsikringer

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Det er en god idé at tjekke op på, hvilket sikkerhedsnet du har i din pensionsordning. For det er det, du får brug for, hvis livet ramler.

Din pensionsordning har ikke kun med en fjern fremtid at gøre. For de flestes vedkommende rummer den også forsikringer, der kan blive relevante her og nu, hvis uheldet er ude.

En hel del danskere har dog tilsyneladende ikke noget overblik over, hvordan de er dækket. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 1000 personer for pensionsselskabet Sampension.

Her svarer knap fire ud af ti af de adspurgte, at de ikke har helt styr på, hvilken økonomisk støtte der er at hente i pensionsordningen, hvis de pludselig bliver alvorligt syge eller kommer ud for noget, der gør, at de ikke længere kan arbejde - altså livsomvæltende situationer, som en almindelig ulykkesforsikring ikke dækker.

- Mange tænker nok på pensionsordningen som en opsparing, der går mange år, før man får brug for, og så glemmer man, at den også har en forsikringspakke, som kan bruges, hvis der er noget, der går galt i livet, pointerer Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension.

Er du i tvivl om, hvordan du egentlig er dækket gennem din pensionsordning, bør du ret nemt kunne finde ud af det. Det siger Anne Garde Slothuus, der er forsikringsekspert i Forsikringsoplysningen under brancheorganisationen Forsikring og Pension.

- Der, hvor du ser det bedst, er på hjemmesiden pensionsinfo.dk eller via "min side" hos det selskab, hvor du har dine pensionsordninger, siger hun og råder til, at du rådfører dig med din arbejdsgiver, da du også kan være dækket gennem dit arbejde.

De fleste pensionsselskaber tilbyder i øvrigt et pensionstjek, hvor du taster dine oplysninger ind og får en vurdering på, om du er tilstrækkeligt dækket.

Helle Dalsgaard råder dig til at tjekke op på dækningen, hver gang der sker noget stort i dit liv. Det kan være alt fra jobskift til skilsmisse eller huskøb.

I nogle perioder af livet kan det endda være relevant at skrue lidt op for forsikringsdækningen via pensionsordningen, mener hun.

Det gælder især i de år, hvor andre er allermest økonomisk afhængige af dig, og hvor det derfor kan få store konsekvenser, hvis du mister evnen til at arbejde og ikke længere hiver en løn hjem hver måned.

- Børn har du jo forsørgelsespligt over i 18-20 år, så her er forsikringerne en måde at sørge for, at du sikrer familien og dine nærmeste, siger Helle Dalsgaard.

Senere hen kan du så vælge at skrue ned for forsikringsdækningen igen.

- Så er det ikke sikkert, at du har behov for den samme forsikringsdækning, og du kan i stedet overveje at sætte flere penge ind på selve pensionsopsparingen, siger Helle Dalsgaard.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek