En bedemand, en støttepædagog og en socialrådgiver skal igennem en lille snas af nogle af de adskillige strabadser, som frømænd og jægersoldater har gennemgået for at blive en del af elitestyrkerne.

"Korpset" på TV 2 vender tilbage med sin ottende sæson, som denne gang dog er uden chefinstruktøren Thomas Rathsack.

- Det er en fælles beslutning, da praktikken desværre ikke kunne gå op i år, oplyser TV 2 i en mail til Ritzau og tilføjer:

- Vi er glade for de sæsoner, hvor Thomas har været en del af programmet, og han er altid velkommen tilbage.

Instruktørerne i denne sæson er de tidligere jægersoldater Rune Krogh Danielsen og Erik B. Jørgensen, som har været med i samtlige sæsoner med undtagelse af henholdsvis den tredje og femte, samt af tidligere frømand Rune Viborg, der har været med siden sæson seks.

Instruktørerne fuldendes af debutanten Bastian Riis Mortensen, som ligeledes har fortid i Frømandskorpset.

Forløbet i "Korpset" udspiller sig over otte dage, og udfordringerne er tilrettelagt af instruktørerne, som har taget afsæt i deres egne oplevelser og erfaringer.

I ottende sæson vil de 14 såkaldte aspiranter, som udover den førnævnte bedemand, støttepædagog og socialrådgiver også tæller en tømrer, en sygeplejerske og en arkitektstuderende, blive udfordret på helt nye måder, afslører TV 2.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, få strips på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse, lyder det.

Ottende sæson af "Korpset" får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

/ritzau/

Da Gordon Kennedy var 30 år gammel, fandt han ud af, at der var noget, hans familie aldrig havde fortalt ham.

Den danske skuespiller medvirker i DR-dramaserien "Generationer". En fortælling om familiehemmeligheder, der kommer op til overfladen efter at være holdt skjult i årtier. Og fra sit eget liv kender han til følelsen af, at en fortielse efter mange år pludselig ser dagens lys.

Midt i sit voksne liv fik han at vide, at han ikke havde den samme far som sin bror.

- Jeg rystede, da jeg fik det at vide. Hele mit familiemønster blev jo bare trukket væk under mig, fortæller Gordon Kennedy nu.

Det viste sig, at hans storebrors biologiske far var en portugisisk mand, som de stadigvæk ikke har kendskab til den dag i dag.

Gordon Kennedys biologiske far besluttede sig for at adoptere storebroren, inden han blev født.

De er derfor praktisk talt vokset op med den samme far.

For Gordon Kennedy var informationen derfor også hurtigt uden den store betydning for deres indbyrdes forhold, men chokket satte sig alligevel i ham.

- Jeg var irriteret over, at man skulle holde noget så ligegyldigt hemmeligt, siger han og fortsætter:

- Det ændrede jo ikke en skid. Men jeg kan huske, at i den første uge reagerede min krop mere, end mit sind gjorde. Jeg rystede og syntes, at det var mærkeligt, at man ikke fortæller det.

Gordon Kennedys bror havde vidst det, siden han selv var 18 år gammel. Det var på den måde en hemmelighed i deres søskendeflok gennem 15 år.

- Det var jo en forløsning for ham endelig at få fortalt mig og min søster, at det var sådan, det hang sammen, fortæller Gordon Kennedy.

Broren prøver faktisk nu at opsøge sin biologiske far. De har navnet på ham, men det er et almindeligt navn i Portugal, hvor de formoder, at han befinder sig.

- Det var sådan en flirt, min mor havde, da hun var i Lissabon. Så det sker jo, siger Gordon Kennedy.

Manden har derfor heller ikke spillet nogen rolle i deres liv.

Den i dag 57-årige skuespiller og komiker har selv sit britiske navn fra sin skotske far. Selv om han blev født i Skotland, har han boet hele sit liv i Danmark.

Han er kendt for at være den ene halvdel af komedieduoen Timm og Gordon med Timm Vladimir. De var særligt populære i 1990'erne, hvor de blandt andet lavede tv-programmet "Transit" og filmen "Stjerner uden hjerner".

"Generationer" får premiere fredag 11. april på DRTV og søndag 13. april på DR1.

* De ansatte, der oplever et godt samarbejde på arbejdet, havde i 2023 7,8 sygefraværsdage i gennemsnit. For dem, der ikke har et godt samarbejde, var antallet 10 sygefraværsdage.

* 28 procent af ansatte uden gode relationer på arbejdet føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det gælder kun for 14 procent af dem, der har et godt samarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse som en del af den Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Der er 19.282 personer, som har besvaret spørgsmålene.

/ritzau fokus/

Når du har et godt forhold til dine kolleger, bliver arbejdsdagen ikke bare nemmere.

Gode relationer på arbejdet gavner også din sundhed, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening.

Medarbejdere, der har et godt samarbejde med deres kolleger, har i gennemsnit to færre sygedage om året end dem, der ikke har.

Og 28 procent af ansatte uden gode relationer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Til sammenligning gælder det for 14 procent af dem, der oplever et godt samarbejde, viser analysen.

Ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Ligaya Dalgaard er det velkendt, at gode relationer på arbejdspladsen er beskyttende for trivsel og stress.

- Omvendt kan konflikter, manglende social støtte og uklare roller udgøre risikofaktorer i forhold til stress og sygefravær, siger hun.

Også Janne Skakon, der er organisationspsykolog og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan genkende fordelene ved godt kollegaskab.

- Vi ved, at gode kolleger kan bidrage til at sænke stress og sygefravær. Det kaldes også for beskyttende og forebyggende faktorer, siger hun og uddyber:

- Men gode kolleger kan ikke stå alene, da blandt andet den enkeltes situation og øvrige organisatoriske forhold også har betydning.

Både Ligaya Dalgaard og Janne Skakon vurderer, at man som medarbejder selv kan gøre en indsats for at bidrage til en positiv kollegial kultur.

Men et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats, understreger Janne Skakon:

- Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, kan iglo-modellen bruges til at analysere og foreslå indsatser.

Iglo står for individ, gruppe, ledelse og organisation.

- De repræsenterer fire niveauer, som påvirker hinanden, og man kan ofte gøre en indsats på alle niveauer, siger hun.

- På individ- og gruppeniveau kan man som kollega prøve at være tilgængelig, eksempelvis hvis kolleger har brug for at sparre.

Man skal også selv turde række ud til sine kolleger, hvis man har brug for hjælp.

Den enkelte medarbejder kan desuden med fordel reflektere over sin egen rolle på arbejdspladsen, og hvordan man selv kan bidrage til, at der er gode relationer.

- Har man det svært på arbejdet, kan man overveje at tale med en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller sin leder, siger Ligaya Dalgaard og fortsætter:

- Hvis det heller ikke hjælper, og problemerne har stået på i længere tid, skal man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Man kan også huske at gøre mere lavpraktiske ting som at huske at sige godmorgen, fortæller Janne Skakon.

- Det signalerer, at man ser og værdsætter hinanden. Der er også noget overskud i det, siger hun.

- Ligesom i andre relationer er en god kollega ærlig og handler med de bedste intentioner. Det gør også, at tilliden til hinanden bliver større, og at man kan forvente både med- og modspil.

Og ifølge Ligaya Dalgaard kan gode relationer gøre en forskel, fordi kolleger så typisk holder øje med og støtter hinanden:

- Det kan dreje sig om både følelsesmæssig støtte og en hjælpende hånd med arbejdsopgaver.

/ritzau fokus/