Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/08/2025 - 11:41

Regeringen lover bred gaveregn i udspil til finanslov for 2026

Regeringen vil fjerne elafgiften i to år, ansætte flere pædagoger og sænke afgifterne på kaffe og chokolade.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der bliver delt gaver ud til alle borgere i Danmark med regeringens udspil til en finanslov for 2026.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) fredag ved præsentationen af udspillet til statens budget for næste år.

- Alle danskere kommer til at få gavn af det udspil, vi kommer med her i dag, siger finansministeren.

Regeringens udspil til finansloven kommer, få måneder før vælgerne skal stemme til kommunal- og regionalvalget i november. Til den tid vil der maksimalt være et år til folketingsvalget, så mange ser det som et startskud.

Ifølge iagttagere har regeringen af den grund været mere rundhåndet end andre år og har blandt andet fundet milliarder af kroner til at fjerne afgifterne på el i to år, flere pædagoger i institutioner og lavere afgifter på chokolade og kaffe.

Mange borgere oplever, at det er dyrt, når de handler madvarer, ifølge Wammen. Derfor skal priserne sættes ned.

- En typisk arbejderfamilie i hus vil få 8500 kroner ekstra i 2026. Det vil kunne mærkes, siger finansministeren.

Det går godt i Danmark, og så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

- Dansk økonomi er ikke kommet af sig selv, det er resultatet af mange års ansvarlige reformer, siger Wammen.

Pengene i statskassen kommer fra borgernes skatteindtægter, så derfor bliver finansministeren spurgt til, hvorfor pengene ikke bliver givet tilbage til borgerne. Han sender spørgsmålet videre til økonomiminister Stephanie Lose (V).

- Det er rigtigt, at indtægterne i statskassen er stigende. Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne.

- Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt, siger hun.

Pressen har på forhånd omtalt en række af regeringens udspil såsom mindre forældrebetaling for institution, fjernet moms på bøger og billigere levering af mad til ældre i kommunal sammenhæng.

Forhandlingsreserven er ligesom sidste år på 500 millioner kroner, som resten af Folketingets partier kan komme med særlige ønsker til.

Udspillet til forhandlingsreserven er en pulje penge til finanslovsforhandlingerne, hvor resten af Folketingets partier kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det beløb ventes dog at stige.

I 2023 gik hele 11 partier med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen.

Den ventes at være forhandlet færdig på nogle måneder og er oftest på plads i november.

/ritzau/

København, 04/09/2025 - 16:42

Modedesigner Giorgio Armani er død i en alder af 91 år

Sarah Meyssonnier/Reuters

Den italienske modedesigner Giorgio Armani er død i en alder af 91 år. Det oplyser modehuset Armani.

Den italienske modedesigner Giorgio Armani er død.

Det meddeler modehuset Giorgio Armani i en meddelelse.

- Med uendelig stor sorg meddeler Armani, at selskabets skaber, grundlægger og utrættelige drivkraft, Giorgio Armani, er død, lyder det i meddelelsen fra modehuset.

Giorgio Armani, som stiftede modeselskabet Armani i 1975, blev 91 år.

Giorgio Armani havde haft det skidt i en periode og var blandt andet nødt til ikke at deltage i Armanis modeshows under modeugen for mænd i Milano i juni.

Det er ifølge Reuters første gang i Giorgio Armanis karriere, at han ikke har deltaget i et af Armanis modeshows.

Armani oplyser, at der vil blive sat et begravelseskammer op i Milano lørdag og søndag. Kammeret vil være åbent fra klokken 09.00 til klokken 18.00.

Efterfølgende vil der være en privat begravelse, hvilket ifølge meddelelsen var Giorgio Armanis eget ønske. Modehuset oplyser ikke dagen for begravelsen.

Giorgio Armani blev født i 1934 i den norditalienske by Piacenza.

Hans far arbejdede i hovedkvarteret for det lokale fascistparti, før han blev bogholder for et transportfirma. Hans mor var hjemmegående.

Men på trods af begrænsede midler havde hans forældre en form for indre elegance. Det fortalte Giorgio Armani i dokumentarfilmen "Made in Milan".

Han fortalte blandt andet, hvordan morens sans for stil viste sig i det tøj, hun lavede til sine tre børn.

- Vi var misundt af alle vores klassekammerater. Vi så rige ud, selv om vi var fattige, sagde han ifølge Reuters.

I sin barndom oplevede Giorgio Armani Anden Verdenskrig tæt på.

I selvbiografien "Per Amore" ("For kærlighed" på dansk, red.) beskriver han en hændelse, hvor han kastede sig ned i en grøft og dækkede sin lillesøster med sin jakke, da et fly begyndte at skyde over hovederne på dem.

Efter krigen flyttede familien til Milano, hvorfra Giorgio Armani senere ville lede modehuset Armani fra.

Egentlig studerede han først medicin, men han droppede ud efter to år for efterfølgende at udføre sin militærtjeneste.

I Milano scorede Giorgio Armani et job som vinduesdekoratør i et shoppingcenter, og så var kimen til et liv inden for mode lagt.

Han fik sit gennembrud som modedesigner, da han begyndte at arbejde for designeren Nino Cerutti.

I 1975 debuterede Giorgio Armani med sin første herrekollektion og blev hurtigt populær i Europa.

Modeselskabet Armani etablerede han i samarbejde med sin romantiske partner Sergio Galeotti.

Galeotti havde aids og døde som 40-årig i 1985.

Giorgio Armani var ved sin død den eneste storaktionær i modehuset, som genererede en omsætning på 2,3 milliarder euro - 17 milliarder kroner - i 2024.

Han efterlader sig ingen børn til at arve modehuset. Men både hans lillesøster og andre familiemedlemmer vil sandsynligvis arve, vurderer Reuters.

Han har blandt andet to niecer og en nevø, som alle har ledende positioner i Armani.

Giorgio Armani oprettede desuden en fond i 2016, som indtil hans død ejede symbolske 0,1 procent af modehuset.

I 2017 sagde Giorgio Armani til den italienske avis Corriere della Sera, at formålet var at hjælpe hans arvinger med at komme ud af det med hinanden samt at undgå, at modehuset blev opkøbt af andre eller brudt op.

Han sagde desuden, at det var forventningen, at fonden og de øvrige arvinger skulle have en større ejerandel, når han en dag døde.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 04/09/2025 - 16:00

Modedesigner Giorgio Armani er død - 91 år

Sarah Meyssonnier/Reuters

Den italienske modedesigner Giorgio Armani er død i en alder af 91 år. Det oplyser Armani ifølge Reuters.

Den italienske modedesigner Giorgio Armani er død.

Det meddeler modeselskabet Armani, som han stiftede, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Med uendelig stor sorg meddeler Armani, at selskabets skaber, grundlægger og utrættelige drivkraft, Giorgio Armani, er død, lyder det i meddelelsen fra modehuset.

Giorgio Armani blev 91 år.

Han stiftede modeselskabet Armani i 1975.

Giorgio Armani havde haft det skidt i en periode, og var blandt andet nødt til ikke at deltage i Armanis modeshows under modeugen for mænd i Milano i juni.

Det er ifølge Reuters første gang i Giorgio Armanis karriere, at han ikke har deltaget i et af Armanis modeshows.

Armani oplyser, at der vil blive sat et begravelseskammer op i Milano lørdag og søndag. Efterfølgende vil der være en privat begravelse. Modehuset oplyser ikke dagen for begravelsen.

Giorgio Armani blev født i 1934 i den norditalienske by Piacenza.

Hans far arbejdede i hovedkvarteret for det lokale fascistparti, før han blev bogholder for et transportfirma. Hans mor var hjemmegående husmor.

Men på trods af begrænsede midler havde hans forældre en form for indre elegance. Det fortalte Giorgio Armani i dokumentarfilmen "Made in Milan".

Han fortalte blandt andet, hvordan morens sans for stil viste sig i det tøj, hun lavede til sine tre børn.

- Vi var misundt af alle vores klassekammerater. Vi så rige ud, selv om vi var fattige, sagde han ifølge Reuters.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

, 04/09/2025 - 10:00

FAKTA: Bælgfrugter er en del af kostrådene

* Bælgfrugter er modne, tørrede frø fra bælgplantens frugter. De vokser i bælg og kendes som ærter, bønner og linser.

* Kendte typer er for eksempel brune bønner, røde linser og kikærter.

* Bælgfrugter er en del af Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Det anbefales, at man spiser cirka 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen ved siden af de anbefalede 600 gram grøntsager og frugter.

* Det er vigtigt, at du tilbereder bælgfrugter korrekt. Det skyldes, at bælgfrugter kan indeholde naturligt forekommende lektiner, der kan forårsage sygdom ved indtag.

* Lektinerne inaktiveres ved korrekt tilberedning. Følg derfor anvisningen på produktet.

Kilder: Fødevarestyrelsen og Hjerteforeningen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/09/2025 - 10:00

Spar penge ved at peppe bolognesen op med disse proteinbomber

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Bælgfrugter på middagsbordet er et godt valg for både klimaet og pengepungen, og de kan sagtens inkorporeres i en travl hverdag, siger kogebogsforfatter.

De er sunde og budgetvenlige og kan gøre en stor forskel, hvis du gerne vil skrue ned for kødet, men stadig spise proteinrigt.

Bælgfrugter bliver af Fødevarestyrelsen omtalt som hverdagens små klimahelte, da de er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

Hvis bælgfrugter er ukendt land for dig, så frygt ej. Det er nemlig ikke spor besværligt at komme i gang med at bruge dem i din hverdag, lyder det fra Kristine Melgaard-Mani.

Hun er aktuel med kogebogen "Bælgfrugter på bordet" og driver instagramprofilen familieliv_paabudget med budgetvenlige retter og sparetips.

- Du får rigtig meget mad for pengene. Og så smager de godt. Mange tror måske, at bælgfrugter er meget melede, men der skal nærmest ingenting til for at forvandle dem til et rigtig godt måltid, siger hun.

Noget, der måske kan afskrække mange, er, at bælgfrugter ofte skal lægge i blød inden brug.

Men du kan sagtens bare bruge udblødte typer på dåse, siger Kristine Melgaard-Mani.

- I det store billede er der ikke forskel på smagen, synes jeg, og heller ikke i forhold til sundhed, uddyber hun.

Hvis du er helt grøn, er en god introduktion til bælgfrugternes verden edamamebønner.

- De er bare megagode i alle salater, vil jeg vove at påstå, siger Kristine Melgaard-Mani og forklarer videre:

- Du kan købe dem på frost både med og uden bælg. De skal blot koges i et par minutter, og så er de klar til brug.

Bælgfrugter er ikke kun gode som tilbehør til salat. Linser og bønner er også gode at strække kødretter med.

Linser kan for eksempel bruges i en bolognese som supplement til oksekød, og de kan også fint erstatte kødet helt, forklarer Kristine Melgaard-Mani, der anbefaler typen belugalinser.

- En klassiker som frikadeller kan du også sagtens lave med halv kød og halv linser. Og supper, der også er et hit hos mange, får en rigtig god fylde, hvis man smider for eksempel røde linser i, siger kogebogsforfatteren.

Mange elsker en god burger. Også her kan du sagtens erstatte burgerbøffen med bønner.

Følger du Kristine Melgaard-Manis opskrift koster fire bønnebøffer 15 kroner.

- Alle de penge, vi sparer på kødet, kan vi bruge på at købe vildt meget lækkert tilbehør, siger hun.

De fleste bælgfrugter er ret milde i smagen, men heldigvis er de gode til at optage smag, forklarer hun.

Du kommer langt med helt almindelige krydderier, som du kan finde på hylderne i dit lokale supermarked.

- Jeg er vildt glad for at bruge røget paprika og løgpulver. Så hav gerne et lille, men godt udvalg af tørrede krydderier, siger Kristine Melgaard-Mani.

Fordi bælgfrugter heller ikke indeholder særligt meget fedt, kan du med fordel bruge en ekstra klat smør for at give lidt fedme til smagen, lyder forfatterens råd.

Og så kan du sagtens fryse dine retter med bælgfrugter ned for at spare tid i en travl hverdag.

- Jeg vil dog anbefale, at man tør retten op i køleskabet, inden man genopvarmer den. Så splatter linserne ikke ud, når retten opvarmes. Det giver det bedste resultat, siger Kristine Melgaard-Mani.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek