Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Oslo, 12/01/2025 - 12:29

Norges dronning Sonja forlader hospital med normal hjerterytme

Da dronning Sonja lørdag blev indlagt, lød det, at det ikke var alvorligt. Søndag har hun forladt hospital.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Norges dronning Sonja har forladt et hospital i Lillehammer, efter at hun blev indlagt med hjerteflimmer på en skitur.

Det skriver nyhedsbureauet NTB søndag formiddag på baggrund af meldinger fra en fotograf, som har set den 87-årige dronning forlade hospitalet i en bil.

Senere har også det norske kongehus bekræftet, at hun er udskrevet.

- Dronningen er i dag udskrevet fra hospitalet i Lillehammer med normal hjerterytme, skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse søndag.

Da dronning Sonja blev indlagt lørdag, lød det:

- Dronningen fik hjerteflimmer i forbindelse med en skitur tidligere i dag. Situationen anses ikke for at være alvorlig, og dronningen har det godt efter forholdene.

Dronning Sonja blev indlagt til observation på sygehuset i Lillehammer, oplyste kongehuset. Der var tale om forkammerflimmer, lød det videre.

De hyppigste symptomer på forkammerflimmer er hjertebanken, åndenød og uro i brystkassen. Mere sjældent ses det, at personen bliver svimmel, får en trykkende fornemmelse i brystet eller besvimer.

Dronning Sonja er gift med Norges kong Harald, som også er 87 år. Han fik sidste år en pacemakeroperation.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn, kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

/ritzau/

København, 12/01/2025 - 15:52

Dato for kronprins Christians værnepligt er offentliggjort

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I november kunne kronprinsen afsløre, at han til februar starter som værnepligtig. Nu er datoen ude.

Snart får Antvorskov Kaserne i Slagelse royalt besøg. Og det bliver ikke bare en kort visit.

Det sker, når kronprins Christian skal aftjene sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse til februar.

Helt nøjagtigt den 3. februar, oplyser oberst Jørn Christensen til Sjællandske Nyheder.

Og det glæder obersten, at det lige netop bliver i Slagelse, at man kan byde kronprinsen velkommen.

- Som udgangspunkt betyder det jo selvfølgelig, at der er et øget fokus på regimentet og de soldater, vi producerer, og det er jo i sig selv positivt, fortæller obersten til Sjællandske Nyheder.

Kronprinsen Christian kommer til at få Antvorskov Kaserne som base i de fire måneder, værnepligten varer.

Oberst Jørn Christensen mener også, at den militære uddannelse kan være med til at klæde kronprinsen på, til når han engang skal være Danmarks kommende regent.

Under en soldateruddannelse kan nemlig opleve, at verden kan være hård og uretfærdig, hvilket kan være værdifuldt, mener obersten.

Også Slagelse Kommunes borgmester, Knud Vincents (V), fortæller til Sjællandske Nyheder, at han er begejstret for, at kronprinsen har valgt at aftjene sin værnepligt i Slagelse.

Der er tradition for, at kongefamiliens medlemmer tilbringer en periode af deres liv i Forsvaret.

Kronprinsens oldefar, Frederik 9., gik på Søværnets Kadetskole og blev senere kontreadmiral.

Og hans far, Frederik 10., fik sin militære uddannelse ved Den Kongelige Livgarde, inden han blev en del af Frømandskorpset.

Også hans onkel, prins Joachim, har gennemført en militær lederuddannelse og er i dag forsvarsattaché ved den danske ambassade i Washington.

Siden efteråret har den 19-årige tronfølger opholdt sig i Afrika.

Undervejs har det været sparsomt med informationer om rejsens indhold. Kongehuset løftede dog sløret for, at han skulle indgå i den daglige drift af to farme.

Det indebar blandt andet praktiske og administrative opgaver.

Turen skulle også give kronprinsen et indblik i lokal naturbeskyttelse.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/01/2025 - 15:36

Dato for kronprins Christians værnepligt er offentliggjort

I november kunne kronprinsen afsløre, at han til februar starter som værnepligtig. Nu er datoen ude.

Snart får Antvorskov Kaserne i Slagelse royalt besøg. Og det bliver ikke bare en kort visit.

Det sker, når kronprins Christian skal aftjene sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse til februar.

Helt nøjagtigt den 3. februar, oplyser oberst Jørn Christensen til Sjællandske Nyheder.

Og det glæder obersten, at det lige netop bliver i Slagelse, at man kan byde kronprinsen velkommen.

- Som udgangspunkt betyder det jo selvfølgelig, at der er et øget fokus på regimentet og de soldater, vi producerer, og det er jo i sig selv positivt, fortæller obersten til Sjællandske Nyheder.

Kronprinsen Christian kommer til at få Antvorskov Kaserne som base i de fire måneder, værnepligten varer.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/01/2025 - 10:00

FAKTA: Udlejer skal varsle huslejestigning

* En huslejestigning skal varsles skriftligt med minimum tre måneders varsel, medmindre der er tale om en regulering efter nettoprisindekset, som er aftalt i lejekontraktens paragraf 11.

* Udlejer kan godt hæve huslejen, hvis lejemålet bliver forbedret. Men lejeforhøjelsen er i loven begrænset til den brugsværdi, som forbedringer tilfører.

* Hvis for eksempel vinduerne bliver udskiftet, er det ikke den fulde udgift til nye vinduer, som kan retfærdiggøre en huslejestigning, men derimod kun en forholdsmæssig del, da ejendommen i forvejen har vinduer. 

Kilde: Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/01/2025 - 10:00

Så meget må huslejen stige i år

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er regler for, hvornår og hvordan en udlejer må hæve huslejen. I år ser det lysere ud for lejere sammenlignet med tidligere år, da inflationen er faldet.

De seneste år har flere lejere oplevet, at huslejen i deres private lejebolig er steget. Det er også husleje, der har været med til at bidrage til inflationen i den seneste tid, viser opgørelser fra Danmarks Statistik.

Men situationen bliver en lidt anden i år, da inflationen er faldet en hel del.

Det fortæller chefjurist i Lejernes Landsorganisation Anders Svendsen.

- Hvis udlejer vil hæve huslejen, skal de almindelige regler for huslejestigning i lejeloven være opfyldt. Det kan være, at der har været øgede omkostninger til drift, siger han.

Men det er udbredt at aftale i lejekontrakter for private lejemål, at huslejen skal reguleres årligt efter nettoprisindekset med oktober måned som reference.

- Det vil fremgå af paragraf 11 i lejekontrakten, siger han.

Til forskel fra privat udlejning må almene boliger ikke have overskud, så her er huslejen styret af omkostningerne.

I september 2022 besluttede et flertal i Folketinget, at private udlejere i to år ikke måtte hæve huslejen med mere end fire procent om året. På det tidspunkt var inflationen ti procent sammenlignet med samme periode året før.

Op mod 160.000 lejeboliger stod dengang til at blive ramt af store huslejestigninger uden loftet, vurderede Indenrigs- og Boligministeriet.

Men i år er det altså igen nettoprisindekset, der afgør, hvor meget private udlejere kan hæve huslejen, hvis det er aftalt.

- De seneste år har loftet været fire procent, og inflationen har på et tidspunkt været helt oppe på ti procent. Men det betyder ikke, at man som udlejer kan indhente det tabte ved at hæve huslejen med fire procent i år, siger Anders Svendsen.

Nettoprisindekset var 118,3 i oktober 2023, og i oktober 2024 var det 119,9. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen mellem de to tal er 1,35 procent. Så meget må huslejen altså stige i 2025, når den bliver reguleret.

Er den månedlige husleje for eksempel 8000 kroner, vil stigningen svare til 108 kroner per måned.

Hvis huslejen skal hæves yderligere, kræver det, at de 1,35 procent ikke kan dække eventuelle stigende omkostninger til drift. Parterne skal desuden have aftalt, at lejen kan reguleres efter både nettoprisindekset og lejelovens almindelige regler.

- Udlejer skal varsle en huslejestigning skriftligt med tre måneders varsel, medmindre stigningen er en regulering efter nettoprisindekset som aftalt i lejekontrakten, siger Anders Svendsen.

- Er man som lejer uenig i stigningen, kan man gøre indsigelse. Så er udlejeren nødsaget til at indbringe sagen for Huslejenævnet, der så skal tage stilling.

Fordi stigningen er mindre i år, er der formentlig udlejere, som har overvejet, om det kunne betale sig at hæve huslejen. Det vurderer direktør for Danske Udlejere Michael Preetzmann. Men hans anbefaling er altid løbende at regulere huslejen.

- Udlejer kan godt regulere huslejen senere, men ikke med tilbagevirkende kraft, siger han.

Siden 1. juli 2015 har det ikke været lovligt at regulere huslejen efter det, der hedder trappeleje, som betød, at huslejen steg årligt med et bestemt beløb på en specifik dato.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek