Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/06/2025 - 13:28

Minister om EU-formandskab: Europa skal være en global magtfaktor

Det danske formandskab lancerer sine prioriteter for en afgørende tid, når Danmark skal stå i spidsen for EU.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Om under to uger sætter Danmark sig i formandsstolen for EU, og det sker på et afgørende tidspunkt.

Det danske EU-formandskab lancerer prioriteterne "Sikkert Europa" og "Konkurrencedygtigt og grønt Europa" for det næste halve år.

Det fremgår af et pressemøde med europaminister Marie Bjerre (V) torsdag eftermiddag.

- Europa skal være en global magtfaktor, derfor skal vi have et stærkere Europa i en verden af forandring, siger hun.

Foruden forsvar og konkurrenceevne vil Danmark fokuserer på irregulær migration og den grønne omstilling.

Danmark overtager formandskabet 1. juli efter Polen, som havde fokus på sikkerhed, efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022.

Det bliver Danmarks opgave i et halvt år at sætte retning, sikre fremdrift og styrke sammenholdet i en skæbnestund for Europa. Det sker blandt andet ved at lede møderne, når medlemslandene samles.

Formandskabet udgør ifølge Udenrigsministeriet den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en mulighed for at præge EU.

Udfordringerne tårner sig op. Europa sakker bagud på konkurrenceevne, Rusland har invaderet Ukraine, klimamålene er igen til diskussion, og migration er et evigt problem.

- Det er nu vores opgave at gå forrest og skabe et markant stærkere Europa. Politisk, økonomisk og militært. For kun sådan kan Europa forsvare sig selv.

- EU er først og fremmest bygget på tanken om at fordele magt, nu er tiden til, at vi skal opbygge magt, ellers kan vi ikke spille en rolle i verden, som den ser ud i dag eller give hinanden den sikkerhed, som er forudsætningen, siger Bjerre.

Under formandskabet vil der være omfattende mødeaktiviteter på dansk jord.

Regeringen har planlagt 15 møder mellem EU-landenes ministre, som skal foregå i Aalborg, Horsens, Herning og på Frederiksberg.

Danske ministre skal lede møder mellem medlemslandene samt prioritere, hvilke sager der skal fremmes, og repræsentere landene over for de andre EU-institutioner.

Det bliver ottende gang, at Danmark har formandskabet. Sidste gang var i 2012.

/ritzau/

København, 21/06/2025 - 08:00

FAKTA: Turen går til Stokholm

* Nikolaj Stokholm blev uddannet ubefaren skibsassistent efter 10. klasse. Men han vidste allerede dengang, at han ikke ville til søs, men hellere stå på en scene, og som 17-årig begyndte det at tage fart.

* Han optrådte hvert et sted, han kunne komme i nærheden af, og det førte til, at han kom med i talentprogrammet "Comedy Fight Club" på den hedengangne kanal TV 2 Zulu.

* Siden kom han med i række andre underholdningsprogrammer og landede sit første job med en rolle i Zulu-serien "Sjit Happens".

* I 2017 lavede han sit første onemanshow. I 2020 stod han bag sit andet onemanshow, som indbragte ham titlen som Årets Komiker ved det hedengangne Zulu Comedy Galla.

* Netop nu er han ved at skabe sit fjerde onemanshow, som får premiere næste år.

Privat er han gift med influenceren Isabella Stokholm. Sammen har parret to børn.

Kilde: Ritzau.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/06/2025 - 08:00

Nikolaj Stokholm: Selvironi var min måde at overleve på i skolegården

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Komikeren ville ikke vide, hvor han skulle starte, hvis han skulle grille sig selv. - Jeg er albino, har skæve fingre, ser dårligt og går klædt som en 80-årig.

- Brilleabe? Kunne du ikke finde på noget bedre end dét?, svarede Nikolaj Stokholm tilbage, når de andre elever drillede ham i frikvartererne.

Engang var selvironien en måde at overleve i skolegården på, fortæller han.

I dag lever den 35-årige komiker af den.

Blandt andet i Prime Video-programmet "Roasted", hvor han, Linda P, Liam O'Connor, Natasha Brock, Torben Chris og Victor Lander på skift griller hinanden.

Men det er ikke som dengang i skolegården.

- Vi er professionelle drillere, kan man sige. Så vi er sindssygt gode til at drille alle andre - og hvem ville man så være, hvis man ikke også var god til at tage imod det selv?, lyder det fra Nikolaj Stokholm.

- Jeg syntes simpelthen bare, at det var så sjovt at være med! Vi er jo også nogle kæmpe egoer, så det var pragtfuldt, da det var mig, det handlede om. Og så ér det jo gode kollegaer og venner, der sjovt og kærligt driller, som man også gør det i et backstagelokale.

Det gælder også den anden vej rundt.

- Jeg har aldrig haft lyst til at lave jokes, der er morbide. Jeg er jo heller ikke sådan en grænsesøgende komiker - jeg synes, det er sjovere at udfordre andre ting i komikken. Og når alt kommer til alt, handler det jo om, at folk skal grine. Og folk griner ikke, hvis de ikke er trygge, siger han og fortsætter:

- Jeg har altid sagt, at det er publikum, der sætter grænserne. Det er ikke mig. Jeg prøver grænserne af for, hvad man kan sige og ikke må sige, og hvad jeg selv synes, er sjovt. Men det er publikum, der bestemmer.

Selv om det ifølge Nikolaj Stokholm er publikum, som sætter grænserne, har han alligevel sin egen.

- Komikeren er blevet fjernet mere fra mennesket, eftersom jeg er blevet ældre og har fået børn. Det er blevet mere en figur, end det er et menneske. Men mennesket ligger der jo hele tiden, siger den prisvindende komiker.

- Det er klart, at hvis man siger noget om mine børn eller min hustru og tager dem som gidsel i mit arbejdsliv, ville jeg synes, at vi gik over en grænse.

- De kan ikke gøre for, at jeg har valgt den her karrierevej, lyder det fra Nikolaj Stokholm, der er gift med influenceren Isabella Stokholm, som han har en søn og en datter sammen med.

Selv bruger Nikolaj Stokholm sin hustru, som blandt publikum er kendt som "mussemor", på scenen.

- Jeg gør det altid med kærlighed - jeg elsker hende og vores børn meget højt - og i min komik er det altid mig, der taber. Det er jo aldrig mig, der vinder i en joke. Så jeg er aldrig bange for at sige noget om dem.

Skulle Nikolaj Stokholm roaste sig selv, ville han ikke vide, hvor han skulle begynde, siger han.

- Jeg er albino, har skæve fingre, ser dårligt og går klædt som en 80-årig. Altså, det er jo bare at gå i gang, mener han.

Selvironien bruger han stadig. Men i dag er den et greb i hans værktøjskasse.

Da han skal grilles i "Roasted", formoder han, at de andre netop vil nævne hans udseende. Så han har fået selvbruner på, slikket håret, der normalt er redt i en sideskilning, tilbage og iført sig kakifarvet safaritøj og ikke skjorte og slips, som ellers er hans signaturlook.

- Selvironien kom mig virkelig behændig, da jeg var helt ung og optrådte, for det er, som om at når man viser noget selvironi først, har man carte blanche og lidt længere snor til at sige noget om andre bagefter. Så har du ligesom sagt til publikum: "Jeg kan godt se mig selv udefra - derfor må jeg også godt se andre udefra", siger han og fortsætter:

- Hvis du stiller dig ind på en standupscene og bare begynder at slå på alle mulige, har du ikke så lang snor. Publikum må aldrig tænke: "Hvad med dig selv?" ...

Nikolaj Stokholm nævner den klassiske klovnekunst: Den hvide klovn, der hundser rundt med klovnen med den røde næse, som konstant skvatter i bananskrællen.

Men det er altid klovnen, der klovner rundt, som vi holder med, mener Nikolaj Stokholm.

- Vi får lidt ondt af ham. Han er ligesom den lille mand i samfundet. Men det er også ham, vi griner allermest af, fordi han skal nok få oprejsning på et eller andet tidspunkt.

- Jeg ser mig selv som den klovn. Jeg hviler i det, men jeg har også erkendt min position på en scene. Min komik er til for at underholde og få folk til at grine og glemme den rædderlige verden i halvanden time.

I 2020 blev han kåret til Årets Komiker ved det hedengangne Zulu Comedy Galla.

Adspurgt, om ikke han får trang til at sige: "Se mig nu!" til alle dem, der kaldte ham for brilleabe, svarer Nikolaj Stokholm helt nøgternt.

- Ja, men det kan de jo ikke undgå ... Men jeg tænker faktisk ikke så meget over det. Jeg passer bare mit arbejde. Det er egentlig det, jeg koncentrerer mig om.

Alle afsnit af "Roasted" kan ses på Prime Video.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/06/2025 - 10:00

FAKTA: Fødevarestyrelsens kontrol

* I den seneste kontrol af madboder fik 10 procent af virksomheden en sanktion fra Fødevarestyrelsens tilsynsførende.

* Omkring halvdelen af sanktionerne var en indskærpelse af reglerne, hvilket kan sammenlignes med en løftet pegefinger.

* Den andel halvdel var mere alvorlige overtrædelser, som endte med enten en bøde eller et forbud mod at holde åbent.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/06/2025 - 10:00

Stil sulten i en madbod med styr på hygiejnen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det vrimler med madboder på sommerens markeder og festivaler. Og i langt de fleste er der godt styr på fødevaresikkerheden.

Der dufter af indiske krydderier fra den ene madbod og saftige burgere fra den anden. Så er spørgsmålet bare, hvad humøret er til. Og mindst lige så vigtigt: Hvilke af boderne der har helt styr på fødevaresikkerheden, så den velsmagende portion ikke ender med mavesmerter.

Den første del må du selv afgøre, men spørger man Fødevarestyrelsen, kan du med ro i maven besøge madboderne herhjemme.

Den seneste kontrol viser, at 9 ud af 10 af de midlertidige spisesteder ved blandt andet byfester, musikfestivaler og markeder overholder reglerne. Og det er ifølge sektionsleder Charlotte Kølln fra Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen et rigtig flot niveau.

- At kun 10 procent får en sanktion, er et godt sted at ligge - og de fleste af sanktionerne er indskærpelser, som kan sammenlignes med en løftet pegefinger. Ser man på sanktionsprocenten over en bred kam for detailvirksomheder, herunder caféer og restauranter, ligger den på omkring 20 procent.

- Så vi siger til danskerne: I kan trygt spise fra madboderne ude i det danske sommerland. Den danske standard er virkelig høj. Men man skal selvfølgelig bruge sin sunde fornuft, fortæller Charlotte Kølln.

Selv kigger hun typisk efter en kontrolrapport og en smiley, de steder hvor det er muligt, for at få en indikation af, at standarden er i orden.

Derudover har hun et par tommelfingerregler, hun har i baghovedet.

Det kan eksempelvis give udfordringer, hvis madboden er meget, meget lille, så der er meget lidt plads til at arbejde derinde.

- Har man et meget bredt menukort, kan det være svært at håndtere alle procedurerne til det, man står og laver. Det kan være en udfordring at få adskilt sine fødevarer, hvis man ikke har meget plads, forklarer sektionslederen.

Og så gælder det selvfølgelig om at have øjnene med sig. Er der noget, der virker lidt suspekt, er det nok en god idé at stille sulten et andet sted.

- Jeg kigger da selv på den generelle hygiejne. Hvis de ansatte er beskidte i tøjet, eller der er en, der tager imod penge med den ene hånd og skærer kød med den anden, så er der nogle alarmklokker, der ringer, siger Charlotte Kølln.

De typiske problemer, Fødevarestyrelsen stødte på i den seneste kontrol af madboderne, var manglende egenkontrol og håndtering af fødevarer - for eksempel at kylling blev serveret til gæsterne med den samme tang, som blev brugt til tilberedning af maden.

Derefter kom manglende rengøring samt manglende mærkning eller information til forbrugerne.

Oplever man selv, at der er problemer med hygiejnen på et madsted, kan det anmeldes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek