Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Antalya, 15/05/2025 - 09:51

USA's udenrigsminister undlader at nævne Rusland i nyt krav om fred

Krig i Ukraine kan kun sluttes gennem forhandlinger - ikke militære løsninger, siger Rubio før forhandlinger.

Umit Bektas/Reuters

Af: /ritzau/

Krigen i Ukraine skal afsluttes, og det kan kun ske gennem diplomati - ikke krig.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, på vej ind til Nato-udenrigsministermødet i Tyrkiet torsdag.

Mens mange europæiske landes udenrigsministre igen peger fingre direkte mod Rusland, som årsagen til at fredsforhandlingerne står i stampe, så siger Marco Rubio:

- Vi er et meget svært sted nu. Vi håber, at vi kan finde skridtene til at afslutte krigen og sikre, at der ikke starter en ny krig på et senere tidspunkt.

- Som alle andre er vi utålmodige, men forhåbentlig vil vi snart se fremskridt, siger Rubio.

Han undlader dermed at udstille Rusland, som både startede krigen og fortsat afviser at gå med til den våbenhvile på 30 dage, som Ukraine allerede har sagt ja til.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at USA's præsident, Donald Trump, ønsker fred, siger Rubio.

- USA's præsident har gjort det helt klart, at han ønsker krigen afsluttet. Og han er åbent for stort set alle mekanismer, der kan få os frem til en retfærdig og varig fred.

- Han ønsker at få krigen afsluttet og undgå at nye krige starter. Det er håbet for Ukraine og Rusland. Vi må se, hvad der sker de næste par dage, men vi ønsker at se fremskridt, siger Marco Rubio.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, peger til gengæld entydigt på, at det er Rusland, der blokerer for fred.

Barrot fremhæver, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødte op til fredsforhandlinger i Istanbul torsdag. Men Putin blev væk.

- Zelenskyj har holdt sit løfte, men over for ham står en tom stol.

- Ruslands præsident kom ikke, selv om USA's præsident havde erklæret sig villig til at møde op og facilitere forhandlingerne, siger Jean-Noël Barrot.

Han opfordrer nu Ukraine og dets allierede til at stå fast og undgå det, han betegner, som tre "fælder" i forhandlingerne.

De var ifølge Barrot med til at afspore de fredsforhandlinger, der ellers var i gang mellem Ukraine og Rusland efter krigens udbrud i 2022.

For det første skal der ifølge Barrot ikke forhandles, før Rusland går med til en 30 dages våbenhvile.

- Vi skal ikke holde fredsforhandlinger, mens bomberne falder i Ukraine.

- I 2022 begik Rusland Butja-massakren, mens fredsforhandlingerne var i gang. Det ledte til, at forhandlingerne slog fejl, siger Jean-Noël Barrot.

Den næste fælde vil ifølge Barrot være, at Ukraines allierede går med på Ruslands krav om at demilitarisere Ukraine, og at man undlader at give landet militære garantier.

- Ukraine bliver nødt til at kunne forsvare sig selv for at kunne få varig fred, siger Barrot.

Den sidste fælde Ukraines allierede kan gå i, er ifølge den franske udenrigsminister at løfte sanktionerne mod Rusland, før en fredsaftale er på plads.

I stedet for at sende Putin til fredsforhandlingerne i Istanbul har Rusland ifølge Barrot indtil videre kun sendt et "teknisk team".

- Det bedste, vi kan håbe på i de tekniske forhandlinger, er en omgående våbenhvile, siger Barrot.

/ritzau/

København, 19/05/2025 - 09:46

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Kronprinsens fætter grev Felix har også været omkring løjtnantsuddannelsen ved Gardehusarkasernen i Slagelse. Han valgte dog at afslutte uddannelsen, inden han var færdig på grund af private årsager.

Grev Nikolai tog ligeledes hul på en militæruddannelse i 2018 på Varde Kaserne, men han stoppede også efter kort tid.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 09:10

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 09:00

FAKTA: Forbrugerrådet Tænks undersøgelse

* Forbrugerrådet Tænk Kemi undersøgte i efteråret et udvalg af legetøj fra Amazon, Shein, Temu og Wish for en række af de mest problematiske ftalater, som både er skadelige for forplantningsevnen og virker hormonforstyrrende.

* Det gælder blandt andet ftalaterne DEHP, DBP, DIBP og BBP, som er forbudt i legetøj i EU.

* I undersøgelsen var der for høje mængder af ftalaterne i 8 af de 40 produkter.

* Det var hovedsageligt blandt plastikboldene, at der blev fundet et højt indhold af de problematiske stoffer. 6 ud af de 8 produkter med for højt indhold af ftalater var bolde.

* Det højeste indhold blev fundet i en plastikfodbold fra Amazon med knap 33 procent af ftalatet DBP.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 09:00

Bløde bolde kan boble af uønsket kemi

Elaine Thompson/Ritzau Scanpix

Blød plast kan indeholde uønskede stoffer i form af ftalater, som du risikerer at slæbe med på din strandtur.

Badebolde hører sig til på en tur til stranden eller en kølende dukkert i poolen, og en farverig fodbold er fast inventar i haven.

Men de bløde bolde er ikke bare fyldt med luft. De kan også indeholde potentielt skadelige stoffer i form af ftalater, som bliver brugt til at blødgøre plast.

Forbrugerrådet Tænk undersøgte i efteråret en række legetøjsprodukter fra de udenlandske webshops Amazon, Shein, Temu og Wish. Her skilte de bløde bolde sig negativt ud - 6 ud af 8 produkter med for højt indhold af ftalater var nemlig bolde.

- Det er ikke sådan, at ftalater kun bruges i bolde, men vi har set i den her test, at der var en relativt hyppig forekomst af ftalater i bolde. Og vi har faktisk også set det i nogle af vores tidligere test, siger Stine Müller, som er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Ftalater kan også være i andre produkter af blød plast, men bløde plastbolde er en af de produktkategorier, hvor det altså ser ud til, at der er grund til at være særligt opmærksom.

I den seneste test blev det højeste indhold af ftalater fundet i en plastikfodbold fra Amazon. Den indeholdt knap 33 procent af ftalatet DBP, som er forbudt i EU.

Ftalater er en gruppe af stoffer, hvoraf flere har vist sig at være problematiske. En række af dem skader forplantningsevnen ifølge Miljøstyrelsen.

Ftalaterne DEHP, DBP, DIBP og BBP er påvist at være hormonforstyrrende i mennesker, og DEHP er også hormonforstyrrende i miljøet, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

De er alle forbudt af EU. Udenlandske webshops som Amazon, Shein, Temu og Wish hører dog ikke under EU-lovgivningen.

Stine Müllers råd er at holde sig fra denne type af webshops, der er online markedspladser, hvor du typisk køber varerne fra sælgere uden for EU.

- Men vi har også tidligere fundet ftalater i bolde fra det danske marked, fortæller Stine Müller.

- Det kan derfor være en god idé at købe fra forhandlere, som er vant til at have med legetøj at gøre og derfor er bedre inde i reglerne, tilføjer hun.

Ftalater er ikke bundet i plasten, men bliver løbende afgivet. Det gælder ikke kun, hvis produktet er i kontakt med munden - eksempelvis små børn, der sutter på legetøj - for man kan også optage ftalater gennem huden.

- Det kan sådan set være nok, at du rører ved produktet, forklarer Stine Müller.

Bliver produktet brugt indenfor, ender ftalaterne i indemiljøet.

- Det er sådan nogle stoffer, der klistrer rigtig godt til støv. Så man kan også blive udsat for dem i indeklimaet, når de er blevet afgivet fra produkterne, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek