Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/04/2024 - 21:05

Badehotellets skabere: Derfor slutter serien sådan

Spoiler: Du skal ikke læse videre, hvis du ikke ønsker at vide, hvordan "Badehotellet" ender. Seriens skabere sætter nu ord på den store finale.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Så er det definitivt forbi.

"Badehotellet", som åbnede på TV 2 i 2013, er nu efter 64 afsnit fordelt over ti sæsoner lukket og slukket, efter at sidste episode strøg over skærmen søndag aften.

Dermed har seriens skabere, forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, sat punktum for et stykke dansk tv-historie.

- Der var ikke tårer forbundet med det. Vi er ret cool omkring det, siger Stig Thorsboe og uddyber:

- Det er os selv, der har taget beslutningen, så det ville være mærkeligt og lidt hyklerisk, hvis vi skulle begynde at græde over det. Men derfor har det stadig været et fantastisk tæt og skønt samarbejde med en masse mennesker, som nu er slut.

Da Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, som sammen også har stået bag DR-dramaet "Krøniken", bød ind med "Badehotellet", var serien tiltænkt fem sæsoner, som skulle skildre Danmark fra 1928 til 1933.

Serien fik yderligere fem sæsoner, da Hanna Lundblad og Stig Thorsboe fik idéen om at tage et spring frem til Anden Verdenskrig.

- Det er to historier, vi har fortalt - først fem sæsoner og så fem sæsoner til. Det er ikke en never-ending story, siger Hanna Lundblad.

- Da vi skrev sidste afsnit, havde vi super mange pointer og ideer, og vi vidste ikke, hvordan det skulle flette sig sammen. Der var en masse varianter af ind og ud og frem og tilbage. Det var ikke bare et puslespil med tusind brikker. Der var en milliard brikker. Så jeg tænkte: "Phew, vi gjorde det", da vi var færdige.

"Badehotellets" handling slutter i sommeren 1947.

I den periode sker et markant skift i samfundet, som gør det uforeneligt at fortsætte serien.

- Det er slut med, at de samme gæster kommer år efter år og flytter ind på de samme værelser og er der hele sommeren, forklarer Stig Thorsboe.

- Badehotellerne får en ny rolle. Der kommer skiftende gæster, og folk får egne sommerhuse - ligesom vi kender det i dag - og det er det, vi antyder i slutningen. Vi har prøvet at fortælle badehotellernes æra. Vi har fortalt den sidste del af den storhedstid. Det er derfor, vi har valgt at stoppe nu.

To af seriens centrale par - hr. og fru Weyse spillet af Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil samt hr. og fru Madsen skildret af Lars Ranthe og Anne Louise Hassing - får netop et sommerhus.

Men de kigger stadig gerne forbi Andersens Badehotel, som stuepigen Edith - portrætteret af Ulla Vejby - har overtaget sammen med sin mand, Valter, spillet af Simon Stenspil. Hotellet endte ikke med at blive amerikaniseret, som både gæster og personalet frygtede - men Valter nævner, at der kan komme lidt modernisering hen ad vejen.

Temaet for finalesæsonen har været forsoning.

Forsoning mellem en far og hans søn, der er haft vidt forskellige værdier og overbevisninger, og forsoning med fortiden for at se frem mod en ny begyndelse.

Men helt centralt står kærligheden.

Både gæster og personale har forelsket sig på kryds og tværs af skel.

- Der er jo en række kærlighedshistorier, der er blevet fortalt igennem ti sæsoner, hvor vi har været optaget af kærlighedens veje - og vildveje, siger Stig Thorsboe.

Centralt står blandt andre hotellets bestyrerinde, Amanda, spillet af Amalie Dollerup, som forelsker sig i den tyske løjtnant Uwe Kiessling, spillet af Anton Rubtsov, der ikke sympatiserer med nazismen, men nødtvunget er blevet løjtnant i værnemagten.

- Det er virkelig en historie om at gribe kærligheden, i det sekund den er der, siger Hanna Lundblad.

- Der er en meget rørende scene i ottende sæson, hvor han siger: "Er det klogt?", og Amanda svarer: "Jeg ved ikke, hvad der er klogt mere". Det er et onenightstand, hvor de får deres datter, Frida, og så er det dem for evigt bagefter.

På den anden side af spektret er Peter Hesse Overgaards bekymrede kontorchef Aurland, der har hovedet så dybt nede i dagens aviser, at han ikke ænser, at lærerinden og den tidligere stuepige Otilia - spillet af Merete Mærkedahl - i adskillige sæsoner har bejlet til ham.

De andre må sige det direkte til Aurland. Men der er det for sent. Hun er blevet gift. Men da de ringes ved i "Badehotellets" sidste afsnit, bliver der lagt på med ømhed og sagte smil.

- Det går altså ikke, at man går en hel vinter og har tænkt på, hvad der er blevet sagt, og at man nok skulle have rakt ud. Man er nødt til at tage den, når den er der, siger Stig Thorsboe.

- Det er en historie, der er meget god at blive mindet om i ny og næ. Men i virkeligheden har de måske fundet hinanden det bedste sted - intellektuelt, siger Stig Thorsboe og bliver suppleret af Hanna Lundblad:

- Vi har beskæftiget os med kærlighed hele vejen igennem. Men det er også en serie, hvor vi har beskæftiget os med håb, siger hun.

"Badehotellet" er blevet kaldt et lys i mørket, og det regner sjældent. Når det gør, klarer det hurtigt op, selv om det ulmer i horisonten.

- Der er så mange ulyksalige fremtidsprognoser og tildragelser, i den tid vi lever i lige nu, siger Hanna Lundblad.

- Derfor har vi været meget opmærksomme på: Hvad gør os glade? Hvad er det, vi nærer os ved? Hvad er det for historier, vi gerne vil fortælle? Og hvad er det, vi gerne vil dele med seerne? Der er kærlighed helt klart et spor ind til at tale om håb.

Hanna Lundblad og Stig Thorsboe plejer at sige, at håbet ligger i fællesskabet.

- Det er i hvert fald en pointe i denne her sæson, siger Stig Thorsboe.

Samtlige sæsoner af "Badehotellet" er tilgængeligt på TV 2 Play.

/ritzau/

København, 17/04/2025 - 12:31

Forfatter hædres med Karen Blixen-pris på 50.000 kroner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- En historiefortæller af højeste karat, lyder det om forfatteren Ida Jessen, der modtager Rungstedlundprisen.

Forfatteren Ida Jessen modtager Rungstedlundprisen 2025.

Det oplyser Karen Blixen Museet i Rungsted i en pressemeddelelse.

Prisen på 50.000 kroner er en anerkendelse af et "markant forfatterskab i den store nordiske fortælletradition", fremgår det af meddelelsen.

Ida Jessen debuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række børnebøger, noveller og romaner.

Gennem årene har hun modtaget adskillige priser for sine bøger.

Formand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann ser en vis lighed mellem Ida Jessen og Karen Blixen, når det gælder valget af emner:

- Karen Blixens fortællinger kredser om skæbnesvangre begivenheder og afgørende livsvalg.

- Ida Jessen er på samme måde optaget af menneskers måde at møde livets store udfordringer på.

- Hendes omfattende forfatterskab har som Blixens både dybde og bredde og vidner om en historiefortæller af højeste karat, der gør hende til en fortjent modtager af Rungstedlundprisen, lyder det i motiveringen for prisen.

Karen Blixen stiftede Rungstedlundfonden i 1958 under en radiotale til sine mange lyttere på Danmarks Radio.

Med opbakning fra sine søskende donerede hun sit barndomshjem, Rungstedlund i Nordsjælland, og forfatterrettigheder til fonden.

Rungstedlundprisen uddeles til en kulturpersonlighed, der "har ydet en speciel indsats inden for et af de felter, der interesserede Karen Blixen, eller som på anden måde har markeret sig på Blixensk vis", fremgår det af meddelelsen.

Prisen er tidligere gået til blandt andre skuespilleren Meryl Streep, der spillede rollen som Karen Blixen i dramaet "Mit Afrika" fra 1985.

Også danske forfattere som Suzanne Brøgger, Thorkild Bjørnvig og Tom Buk-Swienty er blandt modtagerne af prisen.

Selve prisuddelingen finder sted 12. september 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2025 - 11:57

Dronning Margrethe pustede 85 lys ud i fødselsdagslagkage

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongehuset deler billeder af den private fejring af dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten "Klods Hans", hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Tidligere var der tradition for store fejringer på dronningens runde og halvrunde fødselsdage.

Men onsdag var der tale om en nedtonet fejring, fortalte Thomas Larsen, der er forfatter til flere bøger om dronning Margrethe og kongehuskommentator på DR.

- Hun har overladt den store scene til kong Frederik og dronning Mary. Det er dem og deres børn, der skal have opmærksomheden, mens hendes egen rolle er som pensionist.

Dagen forinden var prinsesse Isabella blevet fejret med en festforestilling på Det Kongelige Teater med indslag fra blandt andre sangeren Medina og bandet Scarlet Pleasure.

1000 unge fra hele rigsfællesskabet deltog i fejringen, efter at de var blevet udtrukket blandt 17.685 tilmeldte.

Prinsesse Isabella, der er nummer to i arvefølgen til den danske trone, fylder 18 år mandag 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

FAKTA: Kort om kulhydrater

* Kulhydrater bliver omdannet til energi af kroppen. Ifølge De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) er anbefalingen, at 45-60 procent af energien i din mad kommer fra kulhydrater.

* Men det er værd at vide, at der er forskel på typerne af kulhydrater og den effekt, de har i og på kroppen. De kan deles op i: stivelse, sukkerarter og fibre.

* Man får kulhydrater fra blandt andet kornprodukter, mejeriprodukter, grøntsager, frugter, bær og kartofler.

* Dit valg af kulhydrater får et sundhedsboost, hvis du går efter fuldkorn.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

Mel virker på samme måde i kroppen som sukker

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ofte debatter om sukker. Men ifølge professor bliver der talt for lidt om, at kulhydrater - som i mel - lynhurtigt bliver nedbrudt til sukker.

De fleste er klar over, at man skal begrænse mængden af slik og søde sager, der ryger i munden. Et stort indtag af sukker forbindes nemlig med øget vægt, øget risikoen for hjerte-kar-sygdomme og naturligvis risiko for huller i tænder.

Men hvad der ikke fylder nok i snakken om sukker, er ifølge professor i ernæring og sundhed på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted, at stivelse - som er et kulhydrat - også nedbrydes til sukker i kroppen.

- Det er ikke kun sukker, der er problemet i vores kost. Det kan i lige så høj grad være stivelse eksempelvis fra hvidt brød og kager og den slags, for stivelsen bliver lavet om til sukker med det samme, det går lynhurtigt. Så når vi spiser en skive brød, er det sådan set omdannet til sukker på kort tid.

- Der bliver tit kun fokuseret på sukker i ernæringsdebatter, men det er, fordi folk ikke har fysiologien og biokemien i hovedet, så derfor så ser de sukker som noget andet. Men dybest set er der ikke den store forskel, siger han.

Kroppen har brug for kulhydrater, som er den vigtigste kilde til energi, men de kan ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside deles op i tre grupper: stivelse, sukkerarter og kostfibre. Stivelse og sukkerarter er fordøjelige kulhydrater, mens kostfibre er ufordøjelige kulhydrater.

De fordøjelige kulhydrater - altså stivelse og sukker - optages i maven og tyndtarmen og transporteres så rundt i blodet som blodsukker.

Derfor er der i professorens øjne ikke den store forskel på sukker og mel.

- Den eneste forskel er, at en lille smule af melet formentlig overlever gennem tarmen og ikke bliver brudt helt ned til sukker. Det vil sige, at der vil være en svag fibereffekt, siger Lars Ove Dragsted.

Med "fibereffekt" mener han, at den tredje type af kulhydrater, de ufordøjelige fibre, hjælper med at holde maven og fordøjelsen i top. Og den gavnlige effekt kan du få en knivspids af, når du indtager mel eksempelvis i form af brød eller pasta.

Vil du have mere smæk for sundhedsskillingen, skal du gå efter fuldkorn.

Ud over at fuldkorn mætter godt, er indtaget også knyttet til en lavere risiko for flere livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og nogle typer af kræft. Indtag af for mange kulhydrater i form af tilsat sukker forbindes derimod med en negativ effekt på helbredet.

- Jo mere grov maden er, jo mindre er kroppen i stand til lynhurtigt at fordøje den og smide sukkeret fra den ud i blodet - og det er det, der giver de enorme udsving i blodsukkeret, som ikke er så sunde, forklarer Lars Ove Dragsted.

De gavnlige effekter kommer ifølge professoren primært fra fibre i frugt og grønt samt fuldkorn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek