Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/11/2022 - 13:39

WHO finder ny betegnelse for abekopper efter kritik

Forskere har kritiseret betegnelsen "monkeypox" for at være stigmatiserende og diskriminerende.

Lempix. Photos / Alamy Stock Pho/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil fremover bruge betegnelsen "mpox" i stedet for "monkeypox" om infektionen, der på dansk kaldes abekopper.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der har været kritik blandt andet fra forskere af betegnelsen monkeypox for at være stigmatiserende og diskriminerende.

- WHO vil anvende udtrykket "mpox" i sin kommunikation og opfordrer andre til at følge disse anbefalinger for at minimere enhver vedvarende negativ indvirkning af det nuværende navn, skriver WHO i en udtalelse.

Tilbage i juni sendte 30 internationale forskere en fælles udtalelse til WHO.

Her efterlyste de et nyt navn til virusinfektionen, som tidligere på året blev erklæret en global sundhedskrise af WHO.

Forskerne så et "presserende behov" for at finde et nyt navn til virusset, som "hverken er diskriminerende eller stigmatiserende".

De foreslog i deres fælles udtalelse, at man i stedet kalder virussygdommen hMPXV.

Abekopper skyldes en sjælden virus, som findes i dyr i Afrika, og som også kan smitte mennesker.

Virusset smitter primært ved berøring og viser sig normalt i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, der kan give sår, når de heler.

Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år.

I maj i år begyndte sygdommen også at sprede sig i en lang række lande uden for Afrika, blandt andet USA og Europa.

Smittespredningen skete især blandt mænd, der havde haft sex med andre mænd.

I Danmark havde der frem til 22. november været påvist 191 tilfælde af abekopper.

Kun få smittede har været indlagt, og ingen er døde af sygdommen i Danmark.

Ifølge WHO har der samlet set været 81.107 bekræftede tilfælde af infektionen og 55 dødsfald som følge af sygdommen i 110 lande.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Michael Poulsen

* Født 1975 i Ringsted.

* Forsanger, guitarist og primær sangskriver for Volbeat, der har opnået enorm succes verden over.

* Volbeat udsendte deres første album i 2005. Deres efterfølgende albummer, "Rock the Rebel / Metal the Devil" fra 2007 og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood" fra 2008, gik begge direkte ind som nummer et på de danske hitlister og solgte platin.

* Bandet har i årenes løb modtaget 141 platin- og guldplader for salg af plader verden over. Det samlede albumsalg har rundet seks millioner.

* I 2013 blev Volbeat nomineret til en amerikansk grammy for sangen "Room 24", som de skrev sammen med kollega og ven King Diamond.

* I 2023 etablerede Michael Poulsen dødsmetalbandet Asinhell.

* "God of Angels Trust" udkommer 6. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek