Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/02/2024 - 08:00

Annette Heick savner fællesskabsfølelsen

I musicaludgaven af "Matador" skabes en helt særlig fællesskabsfølelse, som entertaineren Annette Heick, der i musicalen spiller Elisabeth Friis, har savnet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Entertaineren Annette Heick har brugt mange nætter i selskab med "Matadors" folkekære karakterer Katrine Larsen, Mads Skjern, Maude Varnæs og Doktor Hansen.

Begge gange hun er blevet mor, har hun haft tv-serien klar i dvd-afspilleren. Så snart hun hørte klynk fra vuggen om natten, har hun fluks indtaget sofaen og ammet de små lille til tonerne af Bent Fabricius-Bjerres ikoniske klaverspil.

"Matador" har givet hende en fællesskabsfølelse, som hun nu er med til at skabe for andre, når hun selv træder ind seriens velkendte verden som Elisabeth Friis i musicaludgaven, som får premiere 15. februar.

- Det har virkelig været underkendt i alt for lang tid, hvor virkningsfulde fællesskaber er, og hvad de betyder for os som mennesker, siger Annette Heick.

Når publikum slår sig ned i de polstrede sæder for at opleve musicalen "Matador", er det netop minderne, både publikum og skuespillerne er fælles om.

Fællesskabsfølelsen har Annette Heick selv savnet, og hun ser frem til at dele stemningen med publikum, når de sammen træder ind tidsmaskinen og skruer tiden tilbage til årene inden og efter Anden Verdenskrig.

Tv-serien "Matador", der er skabt af journalist og forfatter Lise Nørgaard, blev sendt på tv første gang i 1978. Den skildrer et stykke danmarkshistorie med politiske ideologier og klasseskel i tiden fra 1929 til 1947.

Både serien og musicalen foregår i den fiktive stationsby Korsbæk, hvor de to stridende familier, familien Varnæs og familien Skjern, konkurrerer om magten.

Ved seneste optælling var der solgt 85.000 billetter til musicalen.

Der er ikke mange platforme, der opfordrer til fællesskab længere, mener Annette Heick.

- Vi er blevet små satellitter, der lever i hver sin virkelighed og i hver sin verden uden at have det her fællesskab, der bare er helt sindssygt vigtigt. Vi burde tale meget mere om det, siger hun.

- Der er ekstremt meget splittelse i verden - mere end måske nogensinde før. Det handler nok også om, hvilke virkeligheder man præsenteres for.

Det handler om at træde ud af vores små satellitter og i stedet gøre noget sammen, mener Annette Heick.

- Der tror jeg, at kunst og kultur er den sidste bastion for fællesskaberne, siger Annette Heick.

Det er også gennem kultur og musik, at Annette Heick selv opsøger fællesskaberne. Og det gør hun mere end nogensinde.

Inden for de seneste år har hun opsøgt fællesskabet i en netværksgruppe med, hvad hun beskriver som, andre etablerede danske sangerinder.

Hun vil ikke afsløre identiteten på kvinderne. Men det er i hvert fald top-20 og en gruppe, man ikke umiddelbart kan forestille sig sammen, fortæller hun.

- Det er kvinder, som jeg før ville have set som konkurrenter, men som i virkeligheden er nogle af de fedeste kolleger.

- Det er så stort, dejligt og fedt et fællesskab, hvor jeg bare føler mig beriget, når jeg går derfra. Jeg flyver nærmest hjem på en lyserød sky, siger Annette Heick.

Manuskriptet til musicalen "Matador" er også lavet i fællesskab af de prisvindende instruktører og manuskriptforfattere Anders Thomas Jensen og Susanne Bier, der begge har modtaget en Oscar for henholdsvis kortfilmen "Valgaften" fra 1999 og filmen "Hævnen" fra 2010.

Derfor er det kompetente kræfter, der har udformet manuskriptet sammen med "Matadors" moder, Lise Nørgaard, der også var en stor del af processen, inden hun gik bort i januar 2023, 105 år gammel.

- Hun har rent faktisk været med inde over trods sin høje alder. Og hun har været meget bevidst om, at hun giver sit livsværk videre, siger Annette Heick og tilføjer, at musicalen derfor også er ret tro imod den oprindelige serie.

Når det kommer til "Matador", er fællesskabet ikke blot hængt op på de minder, publikum hver især forbinder med den ikoniske serie, men også i Lise Nørgaards tidsløse fortælling.

- Det er lige præcis der, Lise Nørgaard er allermest genial. Hun har formået at fortælle historier, som bliver ved med at have et moderne snit eller nogle problematikker, der er genkendelige, siger Annette Heick.

På rollelisten findes blandt andre også Nicolai Jørgensen, Daimi Gentle og Gordon Kennedy, der skal spille henholdsvis Mads Skjern, Fru Fernando Møhge og grisehandler Oluf Larsen i musicalen.

Selv om hendes to drenge, 19-årige Eliot og 15-årige Storm, som hun har med kokken Jesper Vollmer, ikke har fået kærligheden til "Matador" ind med modermælken, skal hendes ældste søn med til musicalens premiere.

- Jeg vil så gerne, at de ser serien og forstår den, men det kan godt være, de skal være lidt ældre. Den ældste har sagt, at han kommer til premieren, så mere skræmt fra det er han dog ikke, siger Annette Heick.

Musicalen "Matador" kan ses i Falkonersalen på Frederiksberg, på Musikteatret i Holstebro og Vejle Musikteater.

Det gibber helt i Annette Heick, når hun hører den musik, der markerer begyndelsen på den nye musical.

- Når musicalen begynder, får man en hel masse små glimt af "Matador", som vi kender den. Man bliver så rørt, det tør jeg godt sige.

- Jeg får stadig kuldegysninger og tænker: "Wow". Så det håber jeg også, at publikum gør, siger hun.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek