Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/02/2024 - 08:00

Annette Heick savner fællesskabsfølelsen

I musicaludgaven af "Matador" skabes en helt særlig fællesskabsfølelse, som entertaineren Annette Heick, der i musicalen spiller Elisabeth Friis, har savnet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Entertaineren Annette Heick har brugt mange nætter i selskab med "Matadors" folkekære karakterer Katrine Larsen, Mads Skjern, Maude Varnæs og Doktor Hansen.

Begge gange hun er blevet mor, har hun haft tv-serien klar i dvd-afspilleren. Så snart hun hørte klynk fra vuggen om natten, har hun fluks indtaget sofaen og ammet de små lille til tonerne af Bent Fabricius-Bjerres ikoniske klaverspil.

"Matador" har givet hende en fællesskabsfølelse, som hun nu er med til at skabe for andre, når hun selv træder ind seriens velkendte verden som Elisabeth Friis i musicaludgaven, som får premiere 15. februar.

- Det har virkelig været underkendt i alt for lang tid, hvor virkningsfulde fællesskaber er, og hvad de betyder for os som mennesker, siger Annette Heick.

Når publikum slår sig ned i de polstrede sæder for at opleve musicalen "Matador", er det netop minderne, både publikum og skuespillerne er fælles om.

Fællesskabsfølelsen har Annette Heick selv savnet, og hun ser frem til at dele stemningen med publikum, når de sammen træder ind tidsmaskinen og skruer tiden tilbage til årene inden og efter Anden Verdenskrig.

Tv-serien "Matador", der er skabt af journalist og forfatter Lise Nørgaard, blev sendt på tv første gang i 1978. Den skildrer et stykke danmarkshistorie med politiske ideologier og klasseskel i tiden fra 1929 til 1947.

Både serien og musicalen foregår i den fiktive stationsby Korsbæk, hvor de to stridende familier, familien Varnæs og familien Skjern, konkurrerer om magten.

Ved seneste optælling var der solgt 85.000 billetter til musicalen.

Der er ikke mange platforme, der opfordrer til fællesskab længere, mener Annette Heick.

- Vi er blevet små satellitter, der lever i hver sin virkelighed og i hver sin verden uden at have det her fællesskab, der bare er helt sindssygt vigtigt. Vi burde tale meget mere om det, siger hun.

- Der er ekstremt meget splittelse i verden - mere end måske nogensinde før. Det handler nok også om, hvilke virkeligheder man præsenteres for.

Det handler om at træde ud af vores små satellitter og i stedet gøre noget sammen, mener Annette Heick.

- Der tror jeg, at kunst og kultur er den sidste bastion for fællesskaberne, siger Annette Heick.

Det er også gennem kultur og musik, at Annette Heick selv opsøger fællesskaberne. Og det gør hun mere end nogensinde.

Inden for de seneste år har hun opsøgt fællesskabet i en netværksgruppe med, hvad hun beskriver som, andre etablerede danske sangerinder.

Hun vil ikke afsløre identiteten på kvinderne. Men det er i hvert fald top-20 og en gruppe, man ikke umiddelbart kan forestille sig sammen, fortæller hun.

- Det er kvinder, som jeg før ville have set som konkurrenter, men som i virkeligheden er nogle af de fedeste kolleger.

- Det er så stort, dejligt og fedt et fællesskab, hvor jeg bare føler mig beriget, når jeg går derfra. Jeg flyver nærmest hjem på en lyserød sky, siger Annette Heick.

Manuskriptet til musicalen "Matador" er også lavet i fællesskab af de prisvindende instruktører og manuskriptforfattere Anders Thomas Jensen og Susanne Bier, der begge har modtaget en Oscar for henholdsvis kortfilmen "Valgaften" fra 1999 og filmen "Hævnen" fra 2010.

Derfor er det kompetente kræfter, der har udformet manuskriptet sammen med "Matadors" moder, Lise Nørgaard, der også var en stor del af processen, inden hun gik bort i januar 2023, 105 år gammel.

- Hun har rent faktisk været med inde over trods sin høje alder. Og hun har været meget bevidst om, at hun giver sit livsværk videre, siger Annette Heick og tilføjer, at musicalen derfor også er ret tro imod den oprindelige serie.

Når det kommer til "Matador", er fællesskabet ikke blot hængt op på de minder, publikum hver især forbinder med den ikoniske serie, men også i Lise Nørgaards tidsløse fortælling.

- Det er lige præcis der, Lise Nørgaard er allermest genial. Hun har formået at fortælle historier, som bliver ved med at have et moderne snit eller nogle problematikker, der er genkendelige, siger Annette Heick.

På rollelisten findes blandt andre også Nicolai Jørgensen, Daimi Gentle og Gordon Kennedy, der skal spille henholdsvis Mads Skjern, Fru Fernando Møhge og grisehandler Oluf Larsen i musicalen.

Selv om hendes to drenge, 19-årige Eliot og 15-årige Storm, som hun har med kokken Jesper Vollmer, ikke har fået kærligheden til "Matador" ind med modermælken, skal hendes ældste søn med til musicalens premiere.

- Jeg vil så gerne, at de ser serien og forstår den, men det kan godt være, de skal være lidt ældre. Den ældste har sagt, at han kommer til premieren, så mere skræmt fra det er han dog ikke, siger Annette Heick.

Musicalen "Matador" kan ses i Falkonersalen på Frederiksberg, på Musikteatret i Holstebro og Vejle Musikteater.

Det gibber helt i Annette Heick, når hun hører den musik, der markerer begyndelsen på den nye musical.

- Når musicalen begynder, får man en hel masse små glimt af "Matador", som vi kender den. Man bliver så rørt, det tør jeg godt sige.

- Jeg får stadig kuldegysninger og tænker: "Wow". Så det håber jeg også, at publikum gør, siger hun.

/ritzau/

København, 23/11/2025 - 08:00

FAKTA: Skuespillerdatter har skabt sit eget navn

* 35-årige Rosalinde Mynster er autodidakt skuespiller.

* Hun har fået skuespillet ind med modermælken. Hun er datter af skuespilleret Karen-Lise Mynster og Søren Spanning.

* Rosalinde Mynster fik sin første hovedrolle i 2008 i dramaet "To verdener".

* Hun er søster til filmfotografen Jasper Spanning. Sammen stod bror og søster bag dokumentaren "Vores fars sol". Tidligere på året modtog de en Robert for filmen.

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 23/11/2025 - 08:00

Dansk skuespiller flyttede væk: Jeg har fået mere ro på nu

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Den Carmen Curlers-aktuelle skuespiller Rosalinde Mynster arbejdede så meget, at det var ved at blive for meget. Derfor tog hun en drastisk beslutning.

Det allersidste afsnit af DR-dramaet "Carmen Curlers" ruller over skærmen søndag aften.

Rosalinde Mynster har været med i seriens første afsnit, som havde premiere i 2022.

Nu er hun med til at slutte serien af.

Den har været et fast holdepunkt i hendes liv de forgangne fire-fem år, også selv om hun i en periode flyttede til Berlin, hvor hun søgte hen for at få en tiltrængt pause.

- Jeg har haft nogle år, hvor jeg har arbejdet rigtigt meget. Jeg var blevet ked af, at jeg ligesom aldrig rigtigt kunne nå at glæde mig mere, fordi optagelserne af de forskellige ting lå så tæt, fortæller hun.

- Det havde jeg brug for at lave om, og det gjorde jeg blandt andet ved at flytte til Berlin. Det er svært og nervepirrende at sige nej til arbejde som freelancer. Man har en angst for at blive glemt. Så det var også derfor, at jeg nærmest blev nødt til at flytte til en anden by.

Det hjalp, fortæller hun.

- Jeg fik lov til at få et pusterum, sætte tingene på pause og til at fokusere på noget andet. Jeg kan mærke, at jeg har fået mere ro, siger hun.

Og glemt er Rosalinde Mynster ikke blevet.

Netop nu er hun i gang med optagelserne af TV 2's kommende julekalender, "I nissernes rige", som kanalen sender næste december.

Men ud over at blive tilbudt roller insisterer hun også på at skabe sit eget.

Hun har skrevet flere bøger og teaterstykker, og så har hun sammen med sin bror, Jasper Spanning, der er filmfotograf, lavet dokumentaren "Vores fars sol", som de i år modtog en Robert for.

I dokumentaren følger søskendeparret deres far, skuespilleren Søren Spanning, efter han i 2014 blev ramt af en blodprop, der lammede ham.

- Jeg bliver nødt til at se mig selv som kunstner, og at jeg har en iboende skaberkraft, som ikke er dikteret af, om nogen ringer eller ej, for jeg synes, det ville være at gøre mig selv mindre, end jeg er.

- Så ved at være kunstner er man altid i gang, og alt det, man laver, giver et eller andet i rygsækken, netop også ved at tage til Berlin og holde en pause og få et pusterum til at udvide mig selv og blive bedre til det, jeg gør, siger hun.

Rosalinde Mynster har fået talentet ind med modermælken med Søren Spanning som sin far og teaterveteranen Karen-Lise Mynster som sin mor.

Den 35-årige autodidakte skuespiller slog i 2008 sit eget navn fast med hovedrollen i dramaet "To verdener", men det helt store gennembrud kom i TV 2's seersucces "Badehotellet".

Siden har Rosalinde Mynster medvirket i blandt andet Bille Augusts "Kysset", thrillerserien "Den som dræber - fanget af mørket" og fra 2022 således også i "Carmen Curlers".

Serien er inspireret af virkelighedens iværksætter Arne Bybjerg, som i 1960'erne udviklede den elektriske papillot, Carmen Curlers.

Med opfindelsen kunne kvinder på få minutter bobbe håret op. Den lynhurtige løsning kunne frigive mere tid til kvindernes huslige gøremål.

Smart, lød salgsargumentet.

Men den elektriske papillot gjorde meget mere end det. Den skabte en masse arbejdspladser - mange af de stillinger blev bestredet af kvinder.

Det bliver også skildret i serien.

I premieresæsonen spillede Rosalinde Mynster hustruen til Axel Byvang, som DR's udgave af Arne Bybjerg hedder.

I sæson to og tre er hun blevet til hans ekskone, fordi hun ikke kunne folde sig ud sammen med ham.

- Jeg har også en næsten konstant lyst til at finde ud af mere om mig selv og en lyst til at skabe, siger Rosalinde Mynster.

- Dengang var det en tid, hvor selvrealisering kun var noget, mænd i virkeligheden gjorde, og det ville jeg med min personlighed heller ikke kunne leve under.

Sidste afsnit af "Carmen Curlers" kan allerede nu ses på DRTV og sendes på DR1 søndag aften.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/11/2025 - 10:00

FAKTA: Forstå din forskuds- og årsopgørelse

* Forskudsopgørelsen frigives i november og er en slags budget over dine indtægter og fradrag det kommende år. 

* Den bestemmer, hvor meget skat du skal betale. Du skal justere forskudsopgørelsen løbende, hvis dine forhold omkring løn, lån eller fradrag ændrer sig. 

* Årsopgørelsen frigives i marts og er regnskabet for det foregående år. Den viser altså dine reelle indtægter og fradrag. 

* Det er her, du kan se, om du skal betale restskat eller får udbetalt overskydende skat. 

* Indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede og private ratepensioner bliver indberettet til Skat af din bank eller dit pensionsselskab. Du skal altså ikke selv skrive beløbene på din årsopgørelse.

* Hvis du er blevet beskattet af dine indbetalinger til en ratepension, vil det fremgå af årsopgørelsen. 

* Du kan vælge at overdrage pengene til en anden pensionsordning eller få det overskydende beløb udbetalt. Kontakt din bank eller dit pensionsselskab, og aftal det videre forløb.

* Både din forskud- og årsopgørelse finder du på Skat.dk. 

Kilde: Skattestyrelsen. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/11/2025 - 10:00

Få styr på din ratepension og slip for at betale skat to gange

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er en øvre grænse for, hvor meget du årligt må indbetale på en ratepension for at bevare fradraget. Sætter du flere penge ind, vil det koste ekstra i skat.

Du gør klogt i at være opmærksom på, hvor mange penge du hvert år indbetaler på din ratepension - en pensionsopsparing, der udbetales løbende, efter du er nået pensionsalderen.

Mange danskere, der sætter penge ind på en ratepension, kan risikere at betale dobbeltskat.

Knap fire ud af fem har nemlig ikke tjekket, om deres indbetalinger i år kommer til at overstige fradragsloftet.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for pensionsselskabet Sampension.

I 2025 kan du indbetale op til 65.500 kroner på en ratepension med fuldt skattefradrag.

Strømmer der flere penge ind, kommer du til at betale skat af det øvrige beløb.

Dermed betaler du både skat, når du tjener pengene, og når de udbetales som pension.

Problemet vil typisk opstå, hvis du har en ratepension i flere forskellige banker eller pensionsselskaber, fortæller chefrådgiver i Sampension Helle Dalsgaard.

- Der hvor nogle kommer i klemme, er, hvis man har skiftet pensionsselskab i løbet af året.

- Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, at man har fået en ny pensionsleverandør. I det tilfælde kan der ske en for høj indbetaling til ratepensionen, fordi man indbetaler to steder, siger Helle Dalsgaard.

Hvis du er ny kunde i et pensionsselskab og ikke overfører din opsparing fra din tidligere udbyder, har de ikke adgang til information om dine tidligere indbetalinger.

Det skyldes, at oplysninger hører under reglerne for GDPR, forklarer Helle Dalsgaard.

Og indbetaler du privat til en ratepension eller skifter du pensionsudbyder tæt på årsskiftet, bør du også have et ekstra vågent øje.

Det fortæller Louise Lebeck Lund, der er pensionsrådgiver i pensionsselskabet Danica.

- Lige nu er vi meget opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at det selskab, man flytter fra, når at overføre pengene og dermed oplysningerne om, hvor meget man har indbetalt i år, siger hun.

Seneste opgørelse fra Skattestyrelsen viser, at 28.500 danskere indbetalte mere end beløbsgrænsen for ratepension i 2023.

Danskerne gik det år glip af næsten 239 millioner kroner i fradrag, hvilket svarer til cirka 8400 kroner per borger.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du indbetaler for meget, kan du ifølge Helle Dalsgaard ringe til dit nuværende pensionsselskab.

Du kan også ofte se det under din personlige side på dit pensionsselskabs hjemmeside, fortæller Louise Lebeck Lund.

Opdager du inden årsskiftet, at beløbet er for højt, kan du bede om at få pengene omfordelt.

- Så ringer man bare til det pensionsselskab eller den bank, man indbetaler til, og så laver vi en korrektion.

- Vi flytter det, der er indbetalt for meget, over på den livslange pension, hvor der igen er fradrag, siger Louise Lebeck Lund.

På en livsvarig pension er der ingen begrænsninger på, hvor meget du må indbetale for at få fuldt skattefradrag.

Pensionsselskabet har mulighed for at korrigere indbetalinger fra 2025 helt indtil den 19. januar 2026, fremgår det af pensionsbeskatningsloven.

Årsopgørelsen, der lander til foråret, vil afsløre, hvis dine indbetalinger for året har oversteget grænsen for dobbeltbeskatning.

Louise Lebeck Lund oplever dog, at mange ikke er opmærksomme på ratepensionsloftet, når de kaster det første blik på årsopgørelsen.

- Hvis man kun fokuserer på det grønne eller røde tal, så får man måske ikke læst nede i teksten, hvor der står, at x antal kroner er blevet ekstra beskattet, siger hun.

Løbet er dog ikke kørt, hvis du ikke når at reagere inden for skæringsdatoen, men det er bedre at være på forkant, lyder det fra Helle Dalsgaard.

Ellers kræver det, at du udfylder en blanket til pensionsselskabet og Skat - og så skal der ske en rettelsesindberetning til årsopgørelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek