Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/02/2024 - 08:00

Annette Heick savner fællesskabsfølelsen

I musicaludgaven af "Matador" skabes en helt særlig fællesskabsfølelse, som entertaineren Annette Heick, der i musicalen spiller Elisabeth Friis, har savnet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Entertaineren Annette Heick har brugt mange nætter i selskab med "Matadors" folkekære karakterer Katrine Larsen, Mads Skjern, Maude Varnæs og Doktor Hansen.

Begge gange hun er blevet mor, har hun haft tv-serien klar i dvd-afspilleren. Så snart hun hørte klynk fra vuggen om natten, har hun fluks indtaget sofaen og ammet de små lille til tonerne af Bent Fabricius-Bjerres ikoniske klaverspil.

"Matador" har givet hende en fællesskabsfølelse, som hun nu er med til at skabe for andre, når hun selv træder ind seriens velkendte verden som Elisabeth Friis i musicaludgaven, som får premiere 15. februar.

- Det har virkelig været underkendt i alt for lang tid, hvor virkningsfulde fællesskaber er, og hvad de betyder for os som mennesker, siger Annette Heick.

Når publikum slår sig ned i de polstrede sæder for at opleve musicalen "Matador", er det netop minderne, både publikum og skuespillerne er fælles om.

Fællesskabsfølelsen har Annette Heick selv savnet, og hun ser frem til at dele stemningen med publikum, når de sammen træder ind tidsmaskinen og skruer tiden tilbage til årene inden og efter Anden Verdenskrig.

Tv-serien "Matador", der er skabt af journalist og forfatter Lise Nørgaard, blev sendt på tv første gang i 1978. Den skildrer et stykke danmarkshistorie med politiske ideologier og klasseskel i tiden fra 1929 til 1947.

Både serien og musicalen foregår i den fiktive stationsby Korsbæk, hvor de to stridende familier, familien Varnæs og familien Skjern, konkurrerer om magten.

Ved seneste optælling var der solgt 85.000 billetter til musicalen.

Der er ikke mange platforme, der opfordrer til fællesskab længere, mener Annette Heick.

- Vi er blevet små satellitter, der lever i hver sin virkelighed og i hver sin verden uden at have det her fællesskab, der bare er helt sindssygt vigtigt. Vi burde tale meget mere om det, siger hun.

- Der er ekstremt meget splittelse i verden - mere end måske nogensinde før. Det handler nok også om, hvilke virkeligheder man præsenteres for.

Det handler om at træde ud af vores små satellitter og i stedet gøre noget sammen, mener Annette Heick.

- Der tror jeg, at kunst og kultur er den sidste bastion for fællesskaberne, siger Annette Heick.

Det er også gennem kultur og musik, at Annette Heick selv opsøger fællesskaberne. Og det gør hun mere end nogensinde.

Inden for de seneste år har hun opsøgt fællesskabet i en netværksgruppe med, hvad hun beskriver som, andre etablerede danske sangerinder.

Hun vil ikke afsløre identiteten på kvinderne. Men det er i hvert fald top-20 og en gruppe, man ikke umiddelbart kan forestille sig sammen, fortæller hun.

- Det er kvinder, som jeg før ville have set som konkurrenter, men som i virkeligheden er nogle af de fedeste kolleger.

- Det er så stort, dejligt og fedt et fællesskab, hvor jeg bare føler mig beriget, når jeg går derfra. Jeg flyver nærmest hjem på en lyserød sky, siger Annette Heick.

Manuskriptet til musicalen "Matador" er også lavet i fællesskab af de prisvindende instruktører og manuskriptforfattere Anders Thomas Jensen og Susanne Bier, der begge har modtaget en Oscar for henholdsvis kortfilmen "Valgaften" fra 1999 og filmen "Hævnen" fra 2010.

Derfor er det kompetente kræfter, der har udformet manuskriptet sammen med "Matadors" moder, Lise Nørgaard, der også var en stor del af processen, inden hun gik bort i januar 2023, 105 år gammel.

- Hun har rent faktisk været med inde over trods sin høje alder. Og hun har været meget bevidst om, at hun giver sit livsværk videre, siger Annette Heick og tilføjer, at musicalen derfor også er ret tro imod den oprindelige serie.

Når det kommer til "Matador", er fællesskabet ikke blot hængt op på de minder, publikum hver især forbinder med den ikoniske serie, men også i Lise Nørgaards tidsløse fortælling.

- Det er lige præcis der, Lise Nørgaard er allermest genial. Hun har formået at fortælle historier, som bliver ved med at have et moderne snit eller nogle problematikker, der er genkendelige, siger Annette Heick.

På rollelisten findes blandt andre også Nicolai Jørgensen, Daimi Gentle og Gordon Kennedy, der skal spille henholdsvis Mads Skjern, Fru Fernando Møhge og grisehandler Oluf Larsen i musicalen.

Selv om hendes to drenge, 19-årige Eliot og 15-årige Storm, som hun har med kokken Jesper Vollmer, ikke har fået kærligheden til "Matador" ind med modermælken, skal hendes ældste søn med til musicalens premiere.

- Jeg vil så gerne, at de ser serien og forstår den, men det kan godt være, de skal være lidt ældre. Den ældste har sagt, at han kommer til premieren, så mere skræmt fra det er han dog ikke, siger Annette Heick.

Musicalen "Matador" kan ses i Falkonersalen på Frederiksberg, på Musikteatret i Holstebro og Vejle Musikteater.

Det gibber helt i Annette Heick, når hun hører den musik, der markerer begyndelsen på den nye musical.

- Når musicalen begynder, får man en hel masse små glimt af "Matador", som vi kender den. Man bliver så rørt, det tør jeg godt sige.

- Jeg får stadig kuldegysninger og tænker: "Wow". Så det håber jeg også, at publikum gør, siger hun.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 13:00

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Alle afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Løsningen er kommet hver gang jeg har tvivlet

Henrik Vestergaard, der spiller familiefaren Morten i "Valdes jul - vintermiraklet", har flere gange tvivlet på, om skuespillet var den rigtige levevej for ham.

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek