Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/02/2024 - 08:00

Annette Heick savner fællesskabsfølelsen

I musicaludgaven af "Matador" skabes en helt særlig fællesskabsfølelse, som entertaineren Annette Heick, der i musicalen spiller Elisabeth Friis, har savnet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Entertaineren Annette Heick har brugt mange nætter i selskab med "Matadors" folkekære karakterer Katrine Larsen, Mads Skjern, Maude Varnæs og Doktor Hansen.

Begge gange hun er blevet mor, har hun haft tv-serien klar i dvd-afspilleren. Så snart hun hørte klynk fra vuggen om natten, har hun fluks indtaget sofaen og ammet de små lille til tonerne af Bent Fabricius-Bjerres ikoniske klaverspil.

"Matador" har givet hende en fællesskabsfølelse, som hun nu er med til at skabe for andre, når hun selv træder ind seriens velkendte verden som Elisabeth Friis i musicaludgaven, som får premiere 15. februar.

- Det har virkelig været underkendt i alt for lang tid, hvor virkningsfulde fællesskaber er, og hvad de betyder for os som mennesker, siger Annette Heick.

Når publikum slår sig ned i de polstrede sæder for at opleve musicalen "Matador", er det netop minderne, både publikum og skuespillerne er fælles om.

Fællesskabsfølelsen har Annette Heick selv savnet, og hun ser frem til at dele stemningen med publikum, når de sammen træder ind tidsmaskinen og skruer tiden tilbage til årene inden og efter Anden Verdenskrig.

Tv-serien "Matador", der er skabt af journalist og forfatter Lise Nørgaard, blev sendt på tv første gang i 1978. Den skildrer et stykke danmarkshistorie med politiske ideologier og klasseskel i tiden fra 1929 til 1947.

Både serien og musicalen foregår i den fiktive stationsby Korsbæk, hvor de to stridende familier, familien Varnæs og familien Skjern, konkurrerer om magten.

Ved seneste optælling var der solgt 85.000 billetter til musicalen.

Der er ikke mange platforme, der opfordrer til fællesskab længere, mener Annette Heick.

- Vi er blevet små satellitter, der lever i hver sin virkelighed og i hver sin verden uden at have det her fællesskab, der bare er helt sindssygt vigtigt. Vi burde tale meget mere om det, siger hun.

- Der er ekstremt meget splittelse i verden - mere end måske nogensinde før. Det handler nok også om, hvilke virkeligheder man præsenteres for.

Det handler om at træde ud af vores små satellitter og i stedet gøre noget sammen, mener Annette Heick.

- Der tror jeg, at kunst og kultur er den sidste bastion for fællesskaberne, siger Annette Heick.

Det er også gennem kultur og musik, at Annette Heick selv opsøger fællesskaberne. Og det gør hun mere end nogensinde.

Inden for de seneste år har hun opsøgt fællesskabet i en netværksgruppe med, hvad hun beskriver som, andre etablerede danske sangerinder.

Hun vil ikke afsløre identiteten på kvinderne. Men det er i hvert fald top-20 og en gruppe, man ikke umiddelbart kan forestille sig sammen, fortæller hun.

- Det er kvinder, som jeg før ville have set som konkurrenter, men som i virkeligheden er nogle af de fedeste kolleger.

- Det er så stort, dejligt og fedt et fællesskab, hvor jeg bare føler mig beriget, når jeg går derfra. Jeg flyver nærmest hjem på en lyserød sky, siger Annette Heick.

Manuskriptet til musicalen "Matador" er også lavet i fællesskab af de prisvindende instruktører og manuskriptforfattere Anders Thomas Jensen og Susanne Bier, der begge har modtaget en Oscar for henholdsvis kortfilmen "Valgaften" fra 1999 og filmen "Hævnen" fra 2010.

Derfor er det kompetente kræfter, der har udformet manuskriptet sammen med "Matadors" moder, Lise Nørgaard, der også var en stor del af processen, inden hun gik bort i januar 2023, 105 år gammel.

- Hun har rent faktisk været med inde over trods sin høje alder. Og hun har været meget bevidst om, at hun giver sit livsværk videre, siger Annette Heick og tilføjer, at musicalen derfor også er ret tro imod den oprindelige serie.

Når det kommer til "Matador", er fællesskabet ikke blot hængt op på de minder, publikum hver især forbinder med den ikoniske serie, men også i Lise Nørgaards tidsløse fortælling.

- Det er lige præcis der, Lise Nørgaard er allermest genial. Hun har formået at fortælle historier, som bliver ved med at have et moderne snit eller nogle problematikker, der er genkendelige, siger Annette Heick.

På rollelisten findes blandt andre også Nicolai Jørgensen, Daimi Gentle og Gordon Kennedy, der skal spille henholdsvis Mads Skjern, Fru Fernando Møhge og grisehandler Oluf Larsen i musicalen.

Selv om hendes to drenge, 19-årige Eliot og 15-årige Storm, som hun har med kokken Jesper Vollmer, ikke har fået kærligheden til "Matador" ind med modermælken, skal hendes ældste søn med til musicalens premiere.

- Jeg vil så gerne, at de ser serien og forstår den, men det kan godt være, de skal være lidt ældre. Den ældste har sagt, at han kommer til premieren, så mere skræmt fra det er han dog ikke, siger Annette Heick.

Musicalen "Matador" kan ses i Falkonersalen på Frederiksberg, på Musikteatret i Holstebro og Vejle Musikteater.

Det gibber helt i Annette Heick, når hun hører den musik, der markerer begyndelsen på den nye musical.

- Når musicalen begynder, får man en hel masse små glimt af "Matador", som vi kender den. Man bliver så rørt, det tør jeg godt sige.

- Jeg får stadig kuldegysninger og tænker: "Wow". Så det håber jeg også, at publikum gør, siger hun.

/ritzau/

København, 30/10/2024 - 20:04

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes også Erik Clausen, som hun sender en tak til. Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Tak til vores allesammens gøgler Erik Clausen. For sin samfundskritik, sin kærlighed til de skæve eksistenser, til arbejderklassen og til Sydhavnen. Clausen er lyden af min opvækst, skriver hun.

Mette Frederiksen tilføjer, at til trods for at hende og Clausen ikke altid var enige, var hun aldrig i tvivl om det "bankende hjerte og omsorgen for de udsatte".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 17:47

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

FAKTA: Sylt patisson og butternut

* Lav nemt syltede græskar, der kan spises som tilbehør til varme retter efteråret og vinteren igennem.

* Skær for eksempel butternutsquash eller patisson-græskar ud i tynde skiver.

* Bland en tredjedel eddike, en tredjedel vand og en tredjedel sukker i en gryde, og kog det op.

* Hæld græskarstykkerne i et patentglas, og hæld syltelagen over - den må ikke være kogende. Lad det stå og trække i 14 dages tid.

* Hvis du har en vakuumpakker, kan du alternativt vakuumpakke det og have det klart samme dag.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

Kreer smagfulde efterårsretter med græskar

Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Græskarsæsonen er over os, og de kæmpestore bær gør sig godt i både det salte og søde køkken.

Runde, aflange, store og små, glatte og nubrede, orange, grønne og gule.

Efterårets græskar findes i et væld af varianter, og de er i den grad lige til at spise, lyder det fra Lasse Zacho Andersen, der er kok og køkkenchef på Restaurant Gaia på Vejrø Resort ved Lolland.

- Græskar gør sig godt i både det søde og i det salte køkken. Derudover har de utroligt flotte farver, og smagen kan både være tung og let, afhængigt af, hvilket græskar man bruger, siger han.

Samme begejstring sprudler hos Thomas Rønsch Toftdahl, der er faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Jo mere græskar, jo bedre!, siger han.

1) Tandløbende tærter.

Thomas Rønsch Toftdahl ynder at lave salte tærter af græskarsorten butternutsquash.

Placér en almindelig mørdej i en tærteform. Læg nu skiftevis et lag af tynde skiver butternutsquash og tynde skiver løg, indtil formen er fyldt op.

Toppen pensles med smeltet smør, og til sidst rives parmesanost ud over. Tærten bages nu i 20 minutters tid ved 190 grader varmluft.

- Det er helt fantastisk nemt og sundt og fuldstændig smagfuldt. Det er sådan en nøddeagtig, vintervarm og mørk ret, uden at den er tung at spise, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Lasse Zacho Andersen bager gerne en sød græskartærte. Her benytter han sig også af en mørdej, som han fylder ud med græskarpuré.

- Den er dejlig efterårsagtig med sin flotte orange farve og den lidt tunge smag, siger han.

Puréen laver han ved at skære et hokkaidogræskar ud i tern, som strøs med sukker og bages i ovnen, til de er møre.

Herefter blendes de - eventuelt med et æg - og smages til med sukker. Fordel nu puréen på mørdejen, og bag tærten i ovnen i cirka 45 minutter ved 180 grader.

Servér med lidt creme fraiche eller flødeskum til.

2) Fyldige frikadeller.

Den aflange butternutsquash kan nemt forvandles til et fad lækre frikadeller.

- De har en kødfuld konsistens, og så har de bare den der lækre smag af græskar, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Skræl butternutsquashen, og riv kødet til strimler, der blandes med en smule æg og mel, som du ville gøre, hvis det var almindelige frikadeller.

Form farsen til små runde boller, som du steger stille og roligt i lidt klaret smør på en pande.

4) Cremet kompot og praktisk puré.

I det søde hjørne fungerer græskar godt som hovedingrediens i en kompot.

- Det fungerer rigtig godt som tilbehør til ost, fortæller Lasse Zacho Andersen.

Skræl et hokkaidogræskar, og skær det ud i små stykker. Smelt 100 gram sukker i en gryde. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne, og karamellisér dem. Føj saft og skal fra en appelsin til blandingen plus en deciliter vand.

Kog græskarret, til det er mørt, og blend med en stavblender. Tilsæt de resterende græskarstykker, en stang vanilje og en stang kanel. Kog nu igen blandingen ved lav varme, til kompotten er tyknet let.

Køl ned, og servér til ostebordet.

Til varme retter kan du kaste dig ud i at lave en puré af enten butternutsquash eller pattison-squash, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Det er lækkert tilbehør til stegeretter som bøf eller en lækker lammeragout. Der er mange, der også spiser græskarpuré til fisk, fortæller han.

Du laver puréen ved at skære enten butternutsquashen eller pattison-squashen ud i tern, som du koger i mælk, til de er helt møre.

Blend dem herefter med en smule kogelage og en god klat smør, så konsistensen bliver helt glat. Krydr til sidst med lidt salt og peber.

- Du kan putte puréen i fryseren eller på patentglas i køleskabet. De holder længe, fordi der er meget sukkerstof i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek