Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kyiv, 02/06/2025 - 12:13

Rusland vil vise Ukraine omstridt dokument med fredsbetingelser

Møde i Istanbul finder sted midt i dokumentstrid og efter opsigtsvækkende ukrainsk angreb på Rusland.

Murad Sezer/Reuters

Af: /ritzau/

Både Ruslands og Ukraines forhandlingsdelegation er mandag ved middagstid ankommet til Ciragan-paladset i Istanbul.

Det oplyser et vidne fra stedet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ved mødet i det tidligere osmannerpalads, som i dag er et hotel, ventes Rusland at præsentere et dokument med de russiske betingelser for fred.

Parterne vurderes forud for mødet at være langt fra hinanden.

Samtalerne finder sted lige i kølvandet på et af krigens mest opsigtsvækkende ukrainske angreb.

Søndag angreb Ukraine strategiske bombefly på russiske luftbaser ved at gemme droner lastet med sprængstof i tagene på træskure.

En ukrainsk sikkerhedskilde har sagt til Reuters, at 41 fly blev ramt. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Samtidig har der inden mødet været strid om et russisk memorandum - en slags notat - med betingelser for fred.

Ukraine har ønsket det udleveret inden mødet. Men det har Rusland afvist.

I stedet siger Rusland, at notatet vil blive præsenteret ved mødet. Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver og russisk chefforhandler, udtalte sig søndag til russisk tv.

- Vi kommer til at fortælle i detaljer om alt i morgen, sagde han til kanalen Rossija-1.

Han har ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass også sagt, at Rusland har modtaget det ukrainske memorandum.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kom søndag på det sociale medie X med en række betingelser.

- Vi foreslår fortsat en fuld ubetinget våbenhvile, skrev Zelenskyj blandt andet.

Han ønsker også, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine, har han sagt.

Reuters har set en kopi af det ukrainske dokument. Det svarer i vidt omfang til tidligere krav. Der foreslås en 30 dages våbenhvile og et møde mellem Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Derudover ønsker Ukraine ingen begrænsninger på sin militære styrke, efter at en aftale er indgået. Ukraine vil også have, at der ikke må komme international anerkendelse af de dele af Ukraine, som Rusland har taget med magt. Ukraine ønsker også erstatning fra Rusland.

Den ukrainske delegation i forhandlingerne ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov.

Rusland og Ukraine mødtes også i maj i Tyrkiet.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved det møde, var udveksling af krigsfanger.

Det resulterede i den hidtil største udveksling af krigsfanger mellem de to lande.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Michael Poulsen

* Født 1975 i Ringsted.

* Forsanger, guitarist og primær sangskriver for Volbeat, der har opnået enorm succes verden over.

* Volbeat udsendte deres første album i 2005. Deres efterfølgende albummer, "Rock the Rebel / Metal the Devil" fra 2007 og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood" fra 2008, gik begge direkte ind som nummer et på de danske hitlister og solgte platin.

* Bandet har i årenes løb modtaget 141 platin- og guldplader for salg af plader verden over. Det samlede albumsalg har rundet seks millioner.

* I 2013 blev Volbeat nomineret til en amerikansk grammy for sangen "Room 24", som de skrev sammen med kollega og ven King Diamond.

* I 2023 etablerede Michael Poulsen dødsmetalbandet Asinhell.

* "God of Angels Trust" udkommer 6. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek