Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/06/2023 - 08:00

Helle Thorning: Jeg skruede ned for mig selv

Helle Thorning-Schmidt har taget utallige kampe med offentligheden for sin væremåde som kvinde. Og det har inspireret andre kvinder til at gøre det samme.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Laura Pretzmann, Ritzau Fokus

Helle Thorning-Schmidt tager sin telefon frem for at gå ind på de sociale medier, hvor en besked er tikket ind.

- I dag skal jeg til et vigtigt møde, så jeg tager et pink jakkesæt på. Jeg tør godt på grund af dig, har en kvinde for nylig skrevet til hende.

Kvinden er blevet inspireret af den tidligere statsminister, som flere gange har vist, at hun ikke er bleg for at trække i en farvestrålende kjole, lægge en pink neglelak og hoppe i glimmerskoene - uanset hvilket arrangement det drejer sig om - fordi det er det, hun har haft lyst til at tage på.

- Jeg får rigtig tit beskeder fra kvinder på de sociale medier. Og det viser bare, at der er mange kvinder, der går rundt og skruer ned for sig selv, fordi de gerne vil tages seriøst, fortæller Helle Thorning-Schmidt.

Hun er lige nu aktuel i Viaplay-dokumentaren "Statsministeren Helle Thorning-Schmidt". Her ser hun tilbage på den tid, hvor hun var formand for Socialdemokratiet og blev den første kvindelige statsminister i Danmark tilbage i 2011.

Man ser blandt andet, hvordan hun skruede ned for sit farvestrålende jeg for at blive taget mere seriøst af offentligheden. Men det var ikke altid nok.

Og afstanden blev større i befolkningen, som havde svært ved at relatere til hende, fordi hendes mand, den britiske politiker Stephen Kinnock, boede i udlandet.

- En kandidat som mig var så anderledes, at det overskyggede, hvem jeg var, og hvad jeg stod for.

- Og jeg skruede ned for mig selv for at passe bedre ind i det billede, folk havde af, hvordan en partiformand og en statsminister skulle være, fortæller den tidligere statsminister og tilføjer, at det er en balance, som mange kvinder skal deale med hver eneste dag.

Dokumentaren skildrer blandt andet, hvordan Helle Thorning-Schmidt mødte modstand fra pressen og endda fra sine egne partifæller.

- Hver dag fik jeg mystiske spørgsmål, som ikke havde noget med politik at gøre - eksempelvis: "Forestiller du dig virkelig, at du kan det her?", fortæller hun.

Der var især to emner, som overskyggede hendes politiske agenda: sladderen om skattesvig og sladderen om, at Stephen Kinnock var homoseksuel.

- Rygterne blev brugt til at fremstille mig og min familie, som om vi var falske, for det gav et billede af os som nogle, der ikke var ægte socialdemokrater og ikke mente det, vi sagde, siger Helle Thorning-Schmidt.

Til forskel fra de tidligere mandlige statsministre blev hun ofte kritiseret og nedgjort for sin væremåde.

Derfor er hun med i dokumentaren for at vise, hvordan hendes tid inden for politik var, så andre kvinder kan undgå at møde den samme modstand.

- Det er de dårlige gamle dage, som vi skal lære noget af, så vi ikke vender tilbage til den måde, det var på dengang.

- Og så skal vi vide, at vi har levet i et samfund, hvor der var nogle særlige barrierer for kvinder for at kunne komme ind i politik, lyder det fra den tidligere partiformand.

Dokumentaren er ikke bare en fortælling om Helle Thornings-Schmidts eget liv og egen karriere. Den har et større formål.

- Hvis det kun havde været mig, der havde været i den situation, som jeg var i, da jeg var formand for Socialdemokratiet, så havde dokumentaren været lidt ligegyldigt. Men det er det ikke, siger Helle Thorning-Schmidt.

- Det er et generelt tema i politik. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Og så er der også kvinder alle andre steder, som oplever, at de bliver behandlet anderledes, fordi de er kvinder.

Dokumentaren "Statsministeren Helle Thorning-Schmidt" kan ses på Viaplay.

/Ritzau/

FAKTA: Helle Thorning-Schmidts politiske karriere

* Helle Thorning-Schmidt har læst statskundskab på Københavns Universitet og har en kandidat i europæiske studier.

* Hendes politiske karriere begyndte, da hun i 1999 blev medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun sad til 2004.

* I 2005 blev hun valgt som formandskandidat for Socialdemokratiet.

* Og Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister i Danmark, hvilket hun var fra 2011 til 2015.

* Fra 2015 til 2016 var hun næstformand i Folketingets Præsidium.

* Derefter var hun færdig med politik, og hun begyndte i stedet at arbejde som direktør for Save the Children International med hovedsæde i London fra 2016 til 2019.

* I dag sidder Helle Thorning-Schmidt i bestyrelserne Oversight Board, Vestas og Edelman. Derudover holder hun foredrag.

* Hun har også skrevet bogen "Blondines betragtninger", som tager udgangspunkt i MeToo-debatten.

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 16:50

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Toby Melville/Reuters

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det nu borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række lande, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen. Han er efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så, som nummer otte i rækken, Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

Hvis kongehuset begynder at pille i tronfølgen, kan det puste til de republikanske bevægelser i nogle af Commonwealth-landene.

Og det ønsker kongehuset ikke.

Sådan lyder vurderingen fra Craig Prescott, der underviser i forfatningsret ved Royal Holloway University ifølge BBC.

Andrew Mountbatten Windsor er teoretisk set også fortsat counsellor of the state. Det svarer til rigsforstander - altså en af de personer, der kan træde til på kongens vegne, hvis han er i udlandet eller syg.

Men det er kun teoretisk. Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at det kun er aktivt arbejdende kongelige, som vil blive bedt om at træde til som counsellor of the state.

Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte daværende prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Han har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre, men han indgik et forlig med hende i 2022.

Kongehuset beskriver beslutningen om at fratage privilegier fra Andrew som "nødvendig" og lægger vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek