Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/06/2023 - 08:00

Helle Thorning: Jeg skruede ned for mig selv

Helle Thorning-Schmidt har taget utallige kampe med offentligheden for sin væremåde som kvinde. Og det har inspireret andre kvinder til at gøre det samme.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Laura Pretzmann, Ritzau Fokus

Helle Thorning-Schmidt tager sin telefon frem for at gå ind på de sociale medier, hvor en besked er tikket ind.

- I dag skal jeg til et vigtigt møde, så jeg tager et pink jakkesæt på. Jeg tør godt på grund af dig, har en kvinde for nylig skrevet til hende.

Kvinden er blevet inspireret af den tidligere statsminister, som flere gange har vist, at hun ikke er bleg for at trække i en farvestrålende kjole, lægge en pink neglelak og hoppe i glimmerskoene - uanset hvilket arrangement det drejer sig om - fordi det er det, hun har haft lyst til at tage på.

- Jeg får rigtig tit beskeder fra kvinder på de sociale medier. Og det viser bare, at der er mange kvinder, der går rundt og skruer ned for sig selv, fordi de gerne vil tages seriøst, fortæller Helle Thorning-Schmidt.

Hun er lige nu aktuel i Viaplay-dokumentaren "Statsministeren Helle Thorning-Schmidt". Her ser hun tilbage på den tid, hvor hun var formand for Socialdemokratiet og blev den første kvindelige statsminister i Danmark tilbage i 2011.

Man ser blandt andet, hvordan hun skruede ned for sit farvestrålende jeg for at blive taget mere seriøst af offentligheden. Men det var ikke altid nok.

Og afstanden blev større i befolkningen, som havde svært ved at relatere til hende, fordi hendes mand, den britiske politiker Stephen Kinnock, boede i udlandet.

- En kandidat som mig var så anderledes, at det overskyggede, hvem jeg var, og hvad jeg stod for.

- Og jeg skruede ned for mig selv for at passe bedre ind i det billede, folk havde af, hvordan en partiformand og en statsminister skulle være, fortæller den tidligere statsminister og tilføjer, at det er en balance, som mange kvinder skal deale med hver eneste dag.

Dokumentaren skildrer blandt andet, hvordan Helle Thorning-Schmidt mødte modstand fra pressen og endda fra sine egne partifæller.

- Hver dag fik jeg mystiske spørgsmål, som ikke havde noget med politik at gøre - eksempelvis: "Forestiller du dig virkelig, at du kan det her?", fortæller hun.

Der var især to emner, som overskyggede hendes politiske agenda: sladderen om skattesvig og sladderen om, at Stephen Kinnock var homoseksuel.

- Rygterne blev brugt til at fremstille mig og min familie, som om vi var falske, for det gav et billede af os som nogle, der ikke var ægte socialdemokrater og ikke mente det, vi sagde, siger Helle Thorning-Schmidt.

Til forskel fra de tidligere mandlige statsministre blev hun ofte kritiseret og nedgjort for sin væremåde.

Derfor er hun med i dokumentaren for at vise, hvordan hendes tid inden for politik var, så andre kvinder kan undgå at møde den samme modstand.

- Det er de dårlige gamle dage, som vi skal lære noget af, så vi ikke vender tilbage til den måde, det var på dengang.

- Og så skal vi vide, at vi har levet i et samfund, hvor der var nogle særlige barrierer for kvinder for at kunne komme ind i politik, lyder det fra den tidligere partiformand.

Dokumentaren er ikke bare en fortælling om Helle Thornings-Schmidts eget liv og egen karriere. Den har et større formål.

- Hvis det kun havde været mig, der havde været i den situation, som jeg var i, da jeg var formand for Socialdemokratiet, så havde dokumentaren været lidt ligegyldigt. Men det er det ikke, siger Helle Thorning-Schmidt.

- Det er et generelt tema i politik. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Og så er der også kvinder alle andre steder, som oplever, at de bliver behandlet anderledes, fordi de er kvinder.

Dokumentaren "Statsministeren Helle Thorning-Schmidt" kan ses på Viaplay.

/Ritzau/

FAKTA: Helle Thorning-Schmidts politiske karriere

* Helle Thorning-Schmidt har læst statskundskab på Københavns Universitet og har en kandidat i europæiske studier.

* Hendes politiske karriere begyndte, da hun i 1999 blev medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun sad til 2004.

* I 2005 blev hun valgt som formandskandidat for Socialdemokratiet.

* Og Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister i Danmark, hvilket hun var fra 2011 til 2015.

* Fra 2015 til 2016 var hun næstformand i Folketingets Præsidium.

* Derefter var hun færdig med politik, og hun begyndte i stedet at arbejde som direktør for Save the Children International med hovedsæde i London fra 2016 til 2019.

* I dag sidder Helle Thorning-Schmidt i bestyrelserne Oversight Board, Vestas og Edelman. Derudover holder hun foredrag.

* Hun har også skrevet bogen "Blondines betragtninger", som tager udgangspunkt i MeToo-debatten.

/ritzau/

København, 03/04/2025 - 10:25

Ny sæson af Korpset bliver uden Thomas Rathsack

To tidligere frømænd og to tidligere jægersoldater pisker 14 almindelige danskere igennem et benhårdt program inspireret af deres egne optagelsesprøver.

En bedemand, en støttepædagog og en socialrådgiver skal igennem en lille snas af nogle af de adskillige strabadser, som frømænd og jægersoldater har gennemgået for at blive en del af elitestyrkerne.

"Korpset" på TV 2 vender tilbage med sin ottende sæson, som denne gang dog er uden chefinstruktøren Thomas Rathsack.

- Det er en fælles beslutning, da praktikken desværre ikke kunne gå op i år, oplyser TV 2 i en mail til Ritzau og tilføjer:

- Vi er glade for de sæsoner, hvor Thomas har været en del af programmet, og han er altid velkommen tilbage.

Instruktørerne i denne sæson er de tidligere jægersoldater Rune Krogh Danielsen og Erik B. Jørgensen, som har været med i samtlige sæsoner med undtagelse af henholdsvis den tredje og femte, samt af tidligere frømand Rune Viborg, der har været med siden sæson seks.

Instruktørerne fuldendes af debutanten Bastian Riis Mortensen, som ligeledes har fortid i Frømandskorpset.

Forløbet i "Korpset" udspiller sig over otte dage, og udfordringerne er tilrettelagt af instruktørerne, som har taget afsæt i deres egne oplevelser og erfaringer.

I ottende sæson vil de 14 såkaldte aspiranter, som udover den førnævnte bedemand, støttepædagog og socialrådgiver også tæller en tømrer, en sygeplejerske og en arkitektstuderende, blive udfordret på helt nye måder, afslører TV 2.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, få strips på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse, lyder det.

Ottende sæson af "Korpset" får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/04/2025 - 08:15

Gordon Kennedy rystede da chokerende familiehemmelighed kom frem

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da den danske skuespiller Gordon Kennedy som 30-årig fandt ud af, at han ikke havde den samme far som sin bror, mærkede han fysisk chokket.

Da Gordon Kennedy var 30 år gammel, fandt han ud af, at der var noget, hans familie aldrig havde fortalt ham.

Den danske skuespiller medvirker i DR-dramaserien "Generationer". En fortælling om familiehemmeligheder, der kommer op til overfladen efter at være holdt skjult i årtier. Og fra sit eget liv kender han til følelsen af, at en fortielse efter mange år pludselig ser dagens lys.

Midt i sit voksne liv fik han at vide, at han ikke havde den samme far som sin bror.

- Jeg rystede, da jeg fik det at vide. Hele mit familiemønster blev jo bare trukket væk under mig, fortæller Gordon Kennedy nu.

Det viste sig, at hans storebrors biologiske far var en portugisisk mand, som de stadigvæk ikke har kendskab til den dag i dag.

Gordon Kennedys biologiske far besluttede sig for at adoptere storebroren, inden han blev født.

De er derfor praktisk talt vokset op med den samme far.

For Gordon Kennedy var informationen derfor også hurtigt uden den store betydning for deres indbyrdes forhold, men chokket satte sig alligevel i ham.

- Jeg var irriteret over, at man skulle holde noget så ligegyldigt hemmeligt, siger han og fortsætter:

- Det ændrede jo ikke en skid. Men jeg kan huske, at i den første uge reagerede min krop mere, end mit sind gjorde. Jeg rystede og syntes, at det var mærkeligt, at man ikke fortæller det.

Gordon Kennedys bror havde vidst det, siden han selv var 18 år gammel. Det var på den måde en hemmelighed i deres søskendeflok gennem 15 år.

- Det var jo en forløsning for ham endelig at få fortalt mig og min søster, at det var sådan, det hang sammen, fortæller Gordon Kennedy.

Broren prøver faktisk nu at opsøge sin biologiske far. De har navnet på ham, men det er et almindeligt navn i Portugal, hvor de formoder, at han befinder sig.

- Det var sådan en flirt, min mor havde, da hun var i Lissabon. Så det sker jo, siger Gordon Kennedy.

Manden har derfor heller ikke spillet nogen rolle i deres liv.

Den i dag 57-årige skuespiller og komiker har selv sit britiske navn fra sin skotske far. Selv om han blev født i Skotland, har han boet hele sit liv i Danmark.

Han er kendt for at være den ene halvdel af komedieduoen Timm og Gordon med Timm Vladimir. De var særligt populære i 1990'erne, hvor de blandt andet lavede tv-programmet "Transit" og filmen "Stjerner uden hjerner".

"Generationer" får premiere fredag 11. april på DRTV og søndag 13. april på DR1.

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

FAKTA: Det viser analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening

* De ansatte, der oplever et godt samarbejde på arbejdet, havde i 2023 7,8 sygefraværsdage i gennemsnit. For dem, der ikke har et godt samarbejde, var antallet 10 sygefraværsdage.

* 28 procent af ansatte uden gode relationer på arbejdet føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det gælder kun for 14 procent af dem, der har et godt samarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse som en del af den Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Der er 19.282 personer, som har besvaret spørgsmålene.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

Gode kolleger har betydning for din sundhed: Det kan du selv gøre

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dine relationer på arbejdet kan spille en rolle for din sundhed. Du kan selv forsøge at bidrage til et bedre arbejdsmiljø, men det kan ikke stå alene.

Når du har et godt forhold til dine kolleger, bliver arbejdsdagen ikke bare nemmere.

Gode relationer på arbejdet gavner også din sundhed, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening.

Medarbejdere, der har et godt samarbejde med deres kolleger, har i gennemsnit to færre sygedage om året end dem, der ikke har.

Og 28 procent af ansatte uden gode relationer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Til sammenligning gælder det for 14 procent af dem, der oplever et godt samarbejde, viser analysen.

Ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Ligaya Dalgaard er det velkendt, at gode relationer på arbejdspladsen er beskyttende for trivsel og stress.

- Omvendt kan konflikter, manglende social støtte og uklare roller udgøre risikofaktorer i forhold til stress og sygefravær, siger hun.

Også Janne Skakon, der er organisationspsykolog og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan genkende fordelene ved godt kollegaskab.

- Vi ved, at gode kolleger kan bidrage til at sænke stress og sygefravær. Det kaldes også for beskyttende og forebyggende faktorer, siger hun og uddyber:

- Men gode kolleger kan ikke stå alene, da blandt andet den enkeltes situation og øvrige organisatoriske forhold også har betydning.

Både Ligaya Dalgaard og Janne Skakon vurderer, at man som medarbejder selv kan gøre en indsats for at bidrage til en positiv kollegial kultur.

Men et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats, understreger Janne Skakon:

- Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, kan iglo-modellen bruges til at analysere og foreslå indsatser.

Iglo står for individ, gruppe, ledelse og organisation.

- De repræsenterer fire niveauer, som påvirker hinanden, og man kan ofte gøre en indsats på alle niveauer, siger hun.

- På individ- og gruppeniveau kan man som kollega prøve at være tilgængelig, eksempelvis hvis kolleger har brug for at sparre.

Man skal også selv turde række ud til sine kolleger, hvis man har brug for hjælp.

Den enkelte medarbejder kan desuden med fordel reflektere over sin egen rolle på arbejdspladsen, og hvordan man selv kan bidrage til, at der er gode relationer.

- Har man det svært på arbejdet, kan man overveje at tale med en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller sin leder, siger Ligaya Dalgaard og fortsætter:

- Hvis det heller ikke hjælper, og problemerne har stået på i længere tid, skal man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Man kan også huske at gøre mere lavpraktiske ting som at huske at sige godmorgen, fortæller Janne Skakon.

- Det signalerer, at man ser og værdsætter hinanden. Der er også noget overskud i det, siger hun.

- Ligesom i andre relationer er en god kollega ærlig og handler med de bedste intentioner. Det gør også, at tilliden til hinanden bliver større, og at man kan forvente både med- og modspil.

Og ifølge Ligaya Dalgaard kan gode relationer gøre en forskel, fordi kolleger så typisk holder øje med og støtter hinanden:

- Det kan dreje sig om både følelsesmæssig støtte og en hjælpende hånd med arbejdsopgaver.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek