Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/09/2024 - 07:30

Sidse Babett benovet: Exceptionelt lykkelig udfordring

Det har været en fængslende oplevelse for den erfarne skuespiller Sidse Babett Knudsen at medvirke i det nye drama "Vogter", som får flotte roser.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Justitia er retfærdighedens gudinde i den romerske mytologi.

Hun er ofte afbilledet med et sværd i den ene hånd - symbolet på magt - og en balancevægt i den anden - repræsentationen af retfærdighed.

Hun afbilledes undertiden også med bind for øjnene - alle er lige for loven, og Justitia dømmer blindt og upartisk.

Men hvad sker der, hvis man fjerner bindet og ser den dømte direkte i øjnene? Det gør fængselsbetjenten Eva i skikkelse af Sidse Babett Knudsen i dramaet "Vogter", der får dansk biografpremiere 12. september. En rolle, som instruktør Gustav Möller har skrevet til den erfarne skuespiller.

- Jeg er virkelig taknemmelig over, at sådan en ung mand med så stort et potentiale og så meget talent og musikalitet vælger, at det skal være en midaldrende kvinde, der skal spille hovedrollen i hans fængselsfilm, frem for det mere nærliggende: At en ung mand vælger nogle andre unge mænd, siger 55-årige Sidse Babett Knudsen og fortsætter:

- Jeg synes, det er virkeligt spændende, og det har inspireret mig. Det er enormt kreativt og konstruktivt. Det er en helt anden verden, en helt anden genre, end jeg har prøvet før, og det lokkede mig meget.

"Vogter" er indspillet i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund.

Selv om Sidse Babett Knudsen spiller fåmælt, forpint og fanget i de autentiske omgivelser, har Sidse Babett Knudsen følt sig fri.

- Nu er jeg ikke en, der tager specielt meget arbejde med hjem i forhold til at blive påvirket, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig får jeg en indsigt, og selvfølgelig er det med til at udvide mit univers. Men fordi det var så exceptionelt lykkeligt at lave den her film, er det mere skuespilleren Sidse, der har taget noget med derfra.

Hun beskriver arbejdet som meget, meget lykkeligt.

- Gaven er jo, at når billedet, scenografien og alt det udenom er hårdt og gråt og klaustrofobisk, skal jeg jo være det levende menneske i det, fortæller hun.

- Jeg var lige så levende, som hvis vi havde været udendørs på en eng, og jeg hoppede og dansede rundt. Det er den samme livsenergi - den har bare nogle andre farver.

Sidse Babett Knudsen er uddannet skuespiller fra Théâtre de l'Ombre i Paris i 1990.

Efter optrædener på teatret og småroller i serier som "Taxa" og "Charlot og Charlotte" spillefilmsdebuterede Sidse Babett Knudsen i Jonas Elmers "Let's Get Lost" i 1997, og den præstation indbragte hende både en Robert-pris og en Bodil-statuette.

Det helt store gennembrud kom to år efter i Susanne Biers nyklassiker "Den eneste ene".

I 2010 skete et stort skift i Sidse Babett Knudsens karriere, efter hun fik rollen som toppolitikeren Birgitte Nyborg i DR-dramaet "Borgen".

Udlandet fik for alvor øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der begår sig på både flydende fransk og flydende engelsk, og det har bragt hende over for rutinerede Hollywood-stjerner som Tom Hanks, Ed Harris og Anthony Hopkins.

Nu er hun atter tilbage på sit modersmål og står i "Vogter" over for rutinerede navne som Dar Salim, Jacob Lohmann og Marina Bouras.

Men helt centralt for filmen er det autodidakte danske skuespiltalent Sebastian Bull.

Hun havde aldrig mødt eller set ham, før de stod over for hinanden til en casting.

- Det klikkede bare. Der var bare tillid, fortæller Sidse Babett Knudsen.

- Det er noget, man ikke kan tale eller tænke sig frem til. Det var meget mere instinkter og intuition - ligesom to fangede dyr, der møder hinanden.

I filmen spiller Sebastian Bull den hårdt kriminelle Mikkel, der anbringes i det fængsel, hvor Sidse Babett Knudsens fængselsbetjent, Eva, arbejder, dømt for mordet på hendes søn.

Uden at afsløre sin sorg beder den forpinte moder om at blive overflyttet til afdelingen, hvor hendes søns morder afsoner.

Eva kæmper med Justitias sværd i den ene hånd og balancevægten i den anden.

Spørgsmålet er, om det civiliserede - rehabiliteringen - kan sameksistere med det ens egen retsfølelse - straffen.

- Vi straffer kriminelle handlinger, både for at beskytte samfundet, det civiliserede, men også fordi man som menneske instinktivt vil have, at de skal have det hårdt - "hvis der er en mand, der har voldtaget min søster, så skal han satme også lide for det bagefter", siger Sidse Babett Knudsen.

- Jeg synes, at universet i filmen tillader en undersøgelse: Vi fortæller ikke, hvem der har ret, og hvem der er forkert. Det er meget mere et spændingsforhold, som forhåbentlig gør filmen mere uforudsigelig.

"Vogter" har dansk biografpremiere 12. september.

/ritzau/

København, 10/12/2025 - 16:35

Nordisk Film køber Matador-kjole til 15.000 kroner på auktion

Kostumer fra blandt andet tv-serien "Matador" har været under hammeren. Flere er solgt til Nordisk Film.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

Kostumerne planlægger Nordisk Film at udstille i produktionsselskabets filmby i Valby, så gæster vil kunne se dem.

Det er særligt Ingeborg Skjerns kjole, som Nordisk Film glæder sig over at have købt.

Det er den orange kjole, som Ingeborg Skjern bærer i sidste afsnit af den folkelige tv-serie.

- Serien har samlet generationer siden sin premiere, og nu vender flere af kostumerne tilbage til det sted, hvor de blev skabt - og hvor vi mener de hører til, lyder det fra Frederik Hougaard Randrup.

Kjolen var vurderet til mellem 8000 og 10.000 kroner. Kjolen er dermed blevet solgt for en del mere end vurderingen med en hammerslagspris på 15.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 10/12/2025 - 16:21

Nordisk Film køber Matador-kjole til 15.000 kroner på auktion

Kostumer fra blandt andet tv-serien "Matador" har været under hammeren. Flere er solgt til Nordisk Film.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek