Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/09/2024 - 07:30

Sidse Babett benovet: Exceptionelt lykkelig udfordring

Det har været en fængslende oplevelse for den erfarne skuespiller Sidse Babett Knudsen at medvirke i det nye drama "Vogter", som får flotte roser.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Justitia er retfærdighedens gudinde i den romerske mytologi.

Hun er ofte afbilledet med et sværd i den ene hånd - symbolet på magt - og en balancevægt i den anden - repræsentationen af retfærdighed.

Hun afbilledes undertiden også med bind for øjnene - alle er lige for loven, og Justitia dømmer blindt og upartisk.

Men hvad sker der, hvis man fjerner bindet og ser den dømte direkte i øjnene? Det gør fængselsbetjenten Eva i skikkelse af Sidse Babett Knudsen i dramaet "Vogter", der får dansk biografpremiere 12. september. En rolle, som instruktør Gustav Möller har skrevet til den erfarne skuespiller.

- Jeg er virkelig taknemmelig over, at sådan en ung mand med så stort et potentiale og så meget talent og musikalitet vælger, at det skal være en midaldrende kvinde, der skal spille hovedrollen i hans fængselsfilm, frem for det mere nærliggende: At en ung mand vælger nogle andre unge mænd, siger 55-årige Sidse Babett Knudsen og fortsætter:

- Jeg synes, det er virkeligt spændende, og det har inspireret mig. Det er enormt kreativt og konstruktivt. Det er en helt anden verden, en helt anden genre, end jeg har prøvet før, og det lokkede mig meget.

"Vogter" er indspillet i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund.

Selv om Sidse Babett Knudsen spiller fåmælt, forpint og fanget i de autentiske omgivelser, har Sidse Babett Knudsen følt sig fri.

- Nu er jeg ikke en, der tager specielt meget arbejde med hjem i forhold til at blive påvirket, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig får jeg en indsigt, og selvfølgelig er det med til at udvide mit univers. Men fordi det var så exceptionelt lykkeligt at lave den her film, er det mere skuespilleren Sidse, der har taget noget med derfra.

Hun beskriver arbejdet som meget, meget lykkeligt.

- Gaven er jo, at når billedet, scenografien og alt det udenom er hårdt og gråt og klaustrofobisk, skal jeg jo være det levende menneske i det, fortæller hun.

- Jeg var lige så levende, som hvis vi havde været udendørs på en eng, og jeg hoppede og dansede rundt. Det er den samme livsenergi - den har bare nogle andre farver.

Sidse Babett Knudsen er uddannet skuespiller fra Théâtre de l'Ombre i Paris i 1990.

Efter optrædener på teatret og småroller i serier som "Taxa" og "Charlot og Charlotte" spillefilmsdebuterede Sidse Babett Knudsen i Jonas Elmers "Let's Get Lost" i 1997, og den præstation indbragte hende både en Robert-pris og en Bodil-statuette.

Det helt store gennembrud kom to år efter i Susanne Biers nyklassiker "Den eneste ene".

I 2010 skete et stort skift i Sidse Babett Knudsens karriere, efter hun fik rollen som toppolitikeren Birgitte Nyborg i DR-dramaet "Borgen".

Udlandet fik for alvor øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der begår sig på både flydende fransk og flydende engelsk, og det har bragt hende over for rutinerede Hollywood-stjerner som Tom Hanks, Ed Harris og Anthony Hopkins.

Nu er hun atter tilbage på sit modersmål og står i "Vogter" over for rutinerede navne som Dar Salim, Jacob Lohmann og Marina Bouras.

Men helt centralt for filmen er det autodidakte danske skuespiltalent Sebastian Bull.

Hun havde aldrig mødt eller set ham, før de stod over for hinanden til en casting.

- Det klikkede bare. Der var bare tillid, fortæller Sidse Babett Knudsen.

- Det er noget, man ikke kan tale eller tænke sig frem til. Det var meget mere instinkter og intuition - ligesom to fangede dyr, der møder hinanden.

I filmen spiller Sebastian Bull den hårdt kriminelle Mikkel, der anbringes i det fængsel, hvor Sidse Babett Knudsens fængselsbetjent, Eva, arbejder, dømt for mordet på hendes søn.

Uden at afsløre sin sorg beder den forpinte moder om at blive overflyttet til afdelingen, hvor hendes søns morder afsoner.

Eva kæmper med Justitias sværd i den ene hånd og balancevægten i den anden.

Spørgsmålet er, om det civiliserede - rehabiliteringen - kan sameksistere med det ens egen retsfølelse - straffen.

- Vi straffer kriminelle handlinger, både for at beskytte samfundet, det civiliserede, men også fordi man som menneske instinktivt vil have, at de skal have det hårdt - "hvis der er en mand, der har voldtaget min søster, så skal han satme også lide for det bagefter", siger Sidse Babett Knudsen.

- Jeg synes, at universet i filmen tillader en undersøgelse: Vi fortæller ikke, hvem der har ret, og hvem der er forkert. Det er meget mere et spændingsforhold, som forhåbentlig gør filmen mere uforudsigelig.

"Vogter" har dansk biografpremiere 12. september.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek