Søndag er det 80 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt, og det er blandt andet blevet markeret med en fredsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København.

Da biskop Peter Skov-Jakobsen indledte sin prædiken, spillede DR-serien "Matador", som blandt andet udspiller sig under 2. Verdenskrig, en rolle.

- Husker I scenen fra "Matador"? Det er 4. maj, Johannes G. Sørensen har lige meddelt, at Danmark er frit.

- "Væk med det, ud med det", siger Maudes mand, helt ude af sig selv af glæde, mens han hiver mørklægningsgardinerne ned, sagde biskoppen med henvisning til karaktererne bankdirektør Hans Christian Varnæs og hans hustru, Maude Varnæs.

Blandt andre kongeparret, dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen (S) var blandt deltagerne ved fredsgudstjenesten, som blev transmitteret hos både DR og TV 2.

De to kanaler dækker desuden en kransenedlæggelse i Mindelunden i Ryvangen i København, hvor modstandsfolk blev henrettet under krigen og ligger begravet.

Under højtideligheden vil statsministeren holde tale, og breve fra modstandskæmpere vil blive læst højt.

Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940.

Klokken cirka 21.30 om aftenen 4. maj 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

- Her er London, BBC sender til Danmark. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig, lød de historiske ord fra nyhedsoplæser Johannes G. Sørensen.

Kapitulationen trådte dog først egentlig i kraft lørdag 5. maj 1945 klokken 08 om morgenen.

Bornholm blev ulig resten af landet først befriet fra de tyske styrker 9. maj. Øen forblev besat af Sovjetunionen indtil 5. april 1946.

/ritzau/

I anledning af grev Henriks 16-års fødselsdag har kongehuset delt nye billeder af fødselaren.

Hans mor, prinsesse Marie, har taget billederne, der søndag er blevet delt på kongehusets hjemmeside og på Instagram.

Billederne viser greven henholdsvis alene og i selskab med sin far, prins Joachim.

Prinsesse Marie fotograferede også grev Henriks lillesøster, komtesse Athena, da hun fyldte 13 år den 25. januar.

Grev Henrik blev født på Rigshospitalet 4. maj 2009 som Joachims yngste søn og den ottende i arvefølgen til tronen efter sine halvbrødre Nikolai og Felix, som prins Joachim har fra sit første ægteskab med Alexandra Malley.

Han blev døbt Henrik Carl Joachim Alain i juli 2009 i Møgeltønder Kirke og voksede op på Schackenborg Slot i Sønderjylland, inden han og familien i 2014 flyttede til Ordrup nord for København, hvor Henrik begyndte på Sct. Joseph Søstrenes Skole.

Da familien i 2019 flyttede til Frankrig, blev Henrik sammen med sin lillesøster, Athena, optaget på privatskolen EIB Monceau, inden han kort efter blev konfirmeret i Den Danske Kirke i Paris.

Den 1. januar 2023 fik Henrik, Athena, Nikolai og Felix frataget deres kongelige titler som prinser og prinsesse, da dronning Margrethe offentliggjorde, at Joachims efterkommere fremadrettet udelukkende kunne benytte deres titler som grever og komtesse af Monpezat.

Dronningen mente, at det ville gavne børnene at forme deres egen tilværelse, uden at skulle tage hensyn til kongehusets forpligtelser.

Det var Joachim dog ikke enig i og gav udtryk for, at børnene fik frataget deres identitet, og at de følte sig udstødte fra familien.

Senere i 2023 slog familien sig ned i USA’s hovedstad, Washington D.C., da prins Joachim skulle tiltræde som forsvarsindustriattaché ved den danske ambassade. Grev Henrik går nu i skole i den amerikanske hovedstad.

I april 2024 gav prins Joachim og prinsesse Marie interview til avisen The Washington Post, hvor de fortalte om familiens nye tilværelse i USA.

- Vi har boet her i syv måneder nu, og de færreste ved, hvem vi er, bortset fra danskere, sagde prins Joachim til avisen.

Kongehuset næste fødselar er kong Frederik, der fylder 56 år den 26. maj.

/ritzau/

* Tryg tilknytning: Størstedelen har en tryg tilknytning. Man har mødt en omsorg fra sine forældre, som var forudsigelig og til at regne med. Man går derfor ud i verden med en idé om, at den vil en det godt, og man har en tiltro til, at andre vil hjælpe en.

* Den undgående/undvigende: Hvis der i barndommen ikke blev reageret, når man var bange eller sårbar, kan man blive bange for at blive afvist. Man vil forvente, at andre ikke hører eller ser en. Den undgående opsøger ikke kontakten med andre for at undgå at mærke smerten.

* Den ængstelige: Som barn kan man have udviklet en klyngende tilknytningsstil, så man bliver en pleaser - og går på kompromis med sig selv. Ængstelige kan føle, at de svømmer rundt i et hav, hvor partneren sejler forbi uden at samle dem op.

* Den desorganiserede: Opstår ofte som følge af overgreb, traumer og kaotiske forhold i opvæksten. Barnet kan ikke finde en fast strategi til at opnå omsorg og støtte. Kan beskrives som en, der leder efter en tryg person i et tomt hus - men når de endelig finder personen, løber de selv skrigende væk.

Kilder: parterapeut Jan Due og relationogtilknytning.dk.

/ritzau fokus/

Mens du lærte at kravle, gå, tale og trådte de første barnesko, fik du også lagt grundstenene til det tilknytningsmønster, som følger dig gennem livet.

Det er de briller, du ser verden igennem, forklarer Jan Due, som er parterapeut og indehaver af Due Parterapi, hvor han blandt andet beskæftiger sig med tilknytningspsykologien.

- Vores tilknytningsmønster farver den måde, vi oplever andre på. Det præger måden, vi interagerer med og nærmer os andre og knytter os til dem.

Har du en grundlæggende forventning om, at andre vil dig det godt eller skidt - om det er din partner, læge eller chefen - er det blevet grundlagt i de første leveår.

Og det kan være særligt godt at forholde dig til dit tilknytningsmønster, hvis du mærker knas i relationerne, fortæller Jan Due. Her bliver du nemlig konfronteret med din egen indre indstilling.

- Det, der tit sætter folk i gang med at interessere sig for det, er, hvis de igen og igen støder ind i de samme problemer med relationer til andre. Så begynder man at blive nysgerrig på, hvad der udspiller sig, siger Jan Due og fortsætter:

- Når noget bliver bevidst, giver det nogle nye valgmuligheder, hvor vi kan træffe bedre valg. Når vi bliver bevidste om, hvordan vi kan have det svært i relationer, kan vi sige det fra et mere sårbart sted end fra et frustreret sted. Vi kan tage ansvar for det.

I tilknytningspsykologen arbejder man med fire typer af tilknytningsmønstre: den trygge, undvigende, ængstelige og desorganiserede.

Den trygt tilknyttede er tryg i forhold til sig selv og andre. Man har en formodning om, at verden og andre vil en det godt, man har en grundlæggende bevidsthed om sit eget værd, og at man fortjener at blive behandlet ordentligt.

De primære omsorgspersoner har været nærværende, indfølende og stabile i barndommen. Man kan også til dels have udviklet den trygge tilknytning senere i livet.

De tre andre mønstre er forskellige reaktioner knyttet til en mere utrygt oplevet opvækst, hvor der måske har været usikkerhed eller uforudsigelighed. Gennem opvæksten har man ubevidst udviklet en strategi til at håndtere det.

Det kan være en undvigende tilgang til følelser eller det ængstelige/nervøse mønster, hvor man hungrer efter nærheden, men på en frustreret måde, som kan skræmme andre væk.

Og slutteligt den desorganiserede, der typisk vil være en reaktion på større svigt i barndommen, hvor man længes efter nærhed, men har tendens til at skubbe andre væk, når de så kommer tæt på.

Den mest udbredte tilknytningsform er den trygge.

- Størstedelen kommer ud af en opvækst, hvor man i samspillet med sine forældre har mødt en omsorg, som er forudselig, og forældrene var nogle, man kunne regne med. De har været en tryg havn. Når man oplever det, bliver man trygt tilknyttet.

- Når jeg i min praksis møder folk, der er trygt tilknyttede, siger jeg altid "hjerteligt tillykke, sikke en gave, du har fået med hjemmefra", siger terapeuten.

Der er masser af viden om emnet at boltre sig i på internettet, ligesom der også findes mange onlinetest, der kan pege dig i retning af dit mønster, fortæller Jan Due.

Med det i baghovedet kan du få åbnet for en ny bevidsthed om dine handlemønstre - og måden, du vil handle fremadrettet.

- Hvis man er ængstelig, kan man lægge usikkerheden frem. I stedet for at råbe højere kan man dele sin usikkerhed: "Jeg bliver usikker på, hvor jeg har dig. Jeg trænger til at vide, at vi to er et team". Jo mere, man kan sige det højt, jo nemmere er det at være sammen med, forklarer han.

/ritzau fokus/