Som den første færing i 39 år er Vónbjørt Vang årets modtager af Nordisk Råds litteraturpris.

Den færøske forfatter modtager prisen for digtsamlingen "Svørt Orkidé", oplyser Nordisk Råd i en pressemeddelelse.

Værket, hvis titel på dansk kan oversættes til "sort orkidé", udkom i efteråret 2023 og handler om relationen mellem en mor og hendes teenagesøn.

- Digtsamlingen er en rå og bevægende skildring af relationen mellem en mor og et barn, der har ondt i livet og gradvist distancerer sig, lyder det i Nordisk Råds pressemeddelelse.

Værket har ifølge juryen et "stærkt visuelt udtryk", hvor forfatteren blandt andet har lavet collager, der er sammensat af tekst og billeder fra andre værker.

Vónbjørt Vang er 51 år og hendes første digtsamling, "Millumlendingar", udkom i 2011. Hun har siden udgivet en digtsamling i 2017 og to i 2023, heriblandt "Svørt Orkidé".

Det er første gang siden 1986, at en færing modtager prisen.

Nordisk Råds litteraturpris gives til et skønlitterært værk, der er skrevet af en nulevende forfatter på et af de nordiske sprog.

Det kan både være en roman, digtsamling, novellesamling eller drama.

Formålet med prisen er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og at anerkende enestående kunstneriske indsatser, fremgår det af vedtægterne for prisen.

Hvert af de fem nordiske lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island - nominerer to værker til prisen.

Derudover kan der nomineres ét værk på grønlandsk, færøsk, samisk og ét værk fra Åland.

De danske nominerede i år var Thomas Boberg for romanen "Insula" og Madame Nielsen for dagbogsromanen "Dødebogsblade".

Med prisen følger en præmiesum på 300.000 danske kroner.

Modtageren af prisen udvælges af en komité, der består af to medlemmer fra hvert af de nordiske lande.

Hvis der nomineres værker fra Færøerne, Grønland, Åland eller det samiske sprogområde, deltager repræsentanter herfra som midlertidige medlemmer.

Modtagerne af prisen er blevet offentliggjort tirsdag sammen med de øvrige modtagere af Nordisk Råds fire øvrige priser.

Her fik svenske Sara Lundberg børne- og ungdomslitteraturprisen, mens filmprisen gik til en dansk-færøsk samproduktion.

Miljøprisen gik til det danske initiativ Grønne Nabofællesskaber, og den islandske pianist Víkingur Ólafsson modtog musikprisen.

Priserne bliver uddelt 28. oktober i forbindelse med Nordisk Råds årlige session, der afholdes i Sverige.

/ritzau/

Tirsdag er det blevet offentliggjort, at den færøske forfatter Vónbjørt Vang modtager Nordisk Råds litteraturpris.

Hun er den første færing siden 1986, der modtager prisen.

Den seneste danske modtager er Solvej Balle, der i 2022 fik prisen for tre bind i romanserien "Om udregning af rumfang".

Her er modtagerne af prisen de seneste ti år:

* 2024: Niels Fredrik Dahl (Norge) for romanen "Fars rygg".

* 2023: Joanna Rubin Dranger (Sverige) for romanen "Ihågkom oss til liv".

* 2022: Solvej Balle (Danmark) for romanserien "Om udregning af rumfang".

* 2021: Niviaq Korneliussen (Grønland) for romanen "Naasuliardarpi".

* 2020: Monika Fagerholm (Finland) for romanen "Vem dödade bambi?".

* 2019: Jonas Eika (Danmark) for novellesamlingen "Efter Solen".

* 2018: Auður Ava Ólafsdóttir (Island) for romanen "Ör".

* 2017: Kirsten Thorup (Danmark) for romanen "Erindringen om kærlighed".

* 2016: Katarina Frostenson (Sverige) for digtsamlingen "Sånger och formler".

* 2015: Jon Fosse (Norge) for trilogien "Andvake", "Olavs drømme" og "Kveldsværd".

Danske modtagere tæller - foruden Solvej Balle, Jonas Eika og Kirsten Thorup, der er nævnt ovenfor - også Kim Leine (2013), Naja Marie Aidt (2008), Henrik Nordbrandt (2000), Pia Tafdrup (1999), Dorrit Willumsen (1997), Peer Hultberg (1993), Peter Seeberg (1983), Villy Sørensen (1974), Thorkild Hansen (1971), Klaus Rifbjerg (1970) og William Heinesen (1965).

Kilder: Ritzau, Danmarks Nationalleksikon, norden.org.

/ritzau/

* En måde at få plads til nødlageret i hjemmet er ved at inkorporere det i din dagligdag.

* Det kan være ved at have en stor dunk med vand stående i køkkenet, som du bruger af løbende, og dermed også løbende fylder op. 

* Det samme kan gøres med mad ved altid at have et godt lager af for eksempel pasta og dåsetomat, som du bruger af og fylder op løbende. 

Kilde: Tue Patursson, der er teamleder for fageksperterne hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Bor du småt, så kan det være lidt af en logistisk udfordring at finde plads til et par store vanddunke og de andre fornødenheder, der skal til, for at kunne klare dig selv i tre dage.

I en ny spørgeundersøgelse, som analyseorganisationen YouGov har lavet for Videncentret Bolius, svarer 33 procent af de adspurgte danskere, at pladsmangel forhindrer dem i at følge myndighedernes prepping-anbefalinger.

Løsningen på problemet kan dog meget vel findes lige udenfor din dør, lyder det fra Tue Patursson, der er teamleder for Bolius' fageksperter.

- Der er brug for at snakke med naboerne om nogle fælles løsninger. Måske kan vi sammen sørge for at have nogle fælles ting stående i en kælder, på et loftsrum eller i et skur, så vi bruger nogle af fællesarealerne, så ikke alle skal have en nødradio, et gasblus og et nødtoilet stående, siger han.

I Bolius' undersøgelse svarer 81 procent, at de ikke har talt med deres naboer om forberedelse på krisesituationer, og det peger på et uudnyttet potentiale, mener Tue Patursson.

Den pointe bakkes op af Nina Blom Andersen, der er forskningsleder på Samfundssikkerhed-, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

- Vi har brug for en nuanceret forståelse af, at vi er afhængige af hinanden i et større netværk, når der sker hændelser som strømsvigt, eller der pludselig ikke er vand i vandhanen. I sådan nogle kriser er der noget, vi godt kan klare selv, men der er andre ting, som løses meget bedre og smidigere sammen med andre, siger hun og fortsætter:

- Vi har alle nogle kompetencer og nogle sårbarheder, så når vi løfter sammen, kan vi bedre komme i mål med tingene, og det går endnu bedre, hvis vi forbereder os.

Et sted at begynde er at sætte gang i en samtale med dine naboer om, hvordan I kan kommunikere med hinanden i tilfælde af en krise.

- Det er gratis at hjælpe hinanden med information. Det kan være nemmere at tale om end at tale om vandforsyningen for eksempel. For det er gratis at give hinanden en opdatering på, hvordan det går. Så snak med hinanden om, hvordan I kan dele information med hinanden, hvis der sker et eller andet, siger Nina Blom Andersen.

Måske er der en eller to i bolig- eller grundejerforeningen, der påtager sig ansvaret for at stå for at skaffe information, hvis nu strømmen pludselig går, og internet og telefonlinjer går ned.

Andre sørger måske for at danne sig et overblik over, om der er nogle sårbare beboere, der kan få brug for hjælp i sådan en situation, så man sikrer sig, at nogle banker på hos dem og tjekker, om alt er okay.

Nina Blom Andersen gør klart, at der er stor forskel på, hvordan fællesskabet har det der, hvor man bor. Er det helt umuligt at få dine naboer i tale, så kan du eventuelt kigge andre steder hen.

Måske kan I lave en fælles prepping-plan sammen i den lokale fodboldklub eller i den lokale afdeling af Ældre Sagen.

- Hvis du er optaget af det her, så vil jeg opfordre til, at du bruger lidt tid på at orientere dig i dit lokalområde og finde ud af, hvilken sammenhæng det giver mening at engagere dig i. Det kan være, at der er nogle frivillige organisationer, der står stærkt i netop dit område, siger hun.

/ritzau fokus/