Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/12/2024 - 11:00

Din arbejdscomputer bliver overvåget

Er du opmærksom på, hvad din arbejdsgiver kan se på din arbejdscomputer? Læs her, hvad du bør være opmærksom på, hvis du bruger den til private formål.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Mange danskere bruger i dag en computer som en naturlig del af deres arbejde.

Og det er nemt lige at tjekke private mails eller shoppe online i pausen, men det er ikke helt uden risici at bruge arbejdscomputeren til andet end arbejde.

Aktiviteten på arbejdscomputere bliver normalt overvåget - eller monitoreret, som det også kaldes. Derfor er der en risiko for, at arbejdsgiveren registrerer og kan se, hvad computeren bliver brugt til.

Men det er svært at give et entydigt svar på, hvor meget en arbejdsgiver kan følge med i, når en medarbejder bruger sin arbejdscomputer.

Det fortæller Grit Munk, som er digitaliseringspolitisk chef i fagforeningen for ingeniører, IDA.

- For det afhænger af, hvordan den enkelte computer er sat op, siger hun.

Teknisk er det muligt for en arbejdsgiver at monitorere alt på en computer.

Sådan lyder det fra Thomas Wong, som er vicepræsident for sikkerhed i it-selskabet Atea.

- Men i de fleste tilfælde er der tale om en automatisk monitorering af, om der foregår noget problematisk, siger han.

Det er altså oftest hensynet til cybersikkerhed, der vejer tungest.

- Så it-afdelingen kan reagere, hvis en medarbejder for eksempel skulle downloade et skadeligt program, siger Grit Munk.

Men situationen er en anden, når medarbejderens private brug også bliver overvåget og registreret.

Knap tre ud af ti danskere har en arbejdsgiverbetalt computer. Det viste en befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark foretog for IDA sidste år.

Over halvdelen af dem, der har en arbejdscomputer, bruger den også til private formål.

- Vi lavede sidste år en analyse, hvor vi blandt andet spurgte medarbejdere, om de på noget tidspunkt havde oplevet, at de var blevet overvåget, siger Grit Munk og uddyber:

- Et af de eksempler, der kom frem, var en medarbejder, som havde bestilt en kjole til sin datter i en frokostpause og efterfølgende fået at vide, at hun ikke skulle gøre det i arbejdstiden.

Både Grit Munk og Thomas Wong har oplevet, at der er medarbejdere, som føler sig utrygge, fordi de måske ved eller har en mistanke om, at der bliver indsamlet data fra arbejdscomputeren.

Men medarbejderne ved ikke, hvad der bliver indsamlet, og hvad det bliver brugt til.

- Derfor er det vigtigt, at man som arbejdsgiver er transparent og oplyser, hvad der bliver indsamlet og gemt af data, siger hun.

Du har faktisk krav på at få at vide, hvad din arbejdsplads har registreret om dig.

Men det bedste vil nok være, hvis du kan holde arbejde og privat adskilt, vurderer Grit Munk. Hendes anbefaling er, at du anskaffer din egen computer til privat brug.

Også Thomas Wong opfordrer til, at du undlader at bruge din arbejdscomputer til private formål.

- Som eksempel vil man nok få et forklaringsproblem som medarbejder, hvis man bruger arbejdscomputeren til at logge ind på sin private mailkonto og kommer til at klikke på et skadeligt link, siger han.

- Man skal selvfølgelig altid være opmærksom på falske mails, men sikkerheden på arbejdsmailen er mere et delt ansvar.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek