Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/12/2024 - 11:00

Din arbejdscomputer bliver overvåget

Er du opmærksom på, hvad din arbejdsgiver kan se på din arbejdscomputer? Læs her, hvad du bør være opmærksom på, hvis du bruger den til private formål.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Mange danskere bruger i dag en computer som en naturlig del af deres arbejde.

Og det er nemt lige at tjekke private mails eller shoppe online i pausen, men det er ikke helt uden risici at bruge arbejdscomputeren til andet end arbejde.

Aktiviteten på arbejdscomputere bliver normalt overvåget - eller monitoreret, som det også kaldes. Derfor er der en risiko for, at arbejdsgiveren registrerer og kan se, hvad computeren bliver brugt til.

Men det er svært at give et entydigt svar på, hvor meget en arbejdsgiver kan følge med i, når en medarbejder bruger sin arbejdscomputer.

Det fortæller Grit Munk, som er digitaliseringspolitisk chef i fagforeningen for ingeniører, IDA.

- For det afhænger af, hvordan den enkelte computer er sat op, siger hun.

Teknisk er det muligt for en arbejdsgiver at monitorere alt på en computer.

Sådan lyder det fra Thomas Wong, som er vicepræsident for sikkerhed i it-selskabet Atea.

- Men i de fleste tilfælde er der tale om en automatisk monitorering af, om der foregår noget problematisk, siger han.

Det er altså oftest hensynet til cybersikkerhed, der vejer tungest.

- Så it-afdelingen kan reagere, hvis en medarbejder for eksempel skulle downloade et skadeligt program, siger Grit Munk.

Men situationen er en anden, når medarbejderens private brug også bliver overvåget og registreret.

Knap tre ud af ti danskere har en arbejdsgiverbetalt computer. Det viste en befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark foretog for IDA sidste år.

Over halvdelen af dem, der har en arbejdscomputer, bruger den også til private formål.

- Vi lavede sidste år en analyse, hvor vi blandt andet spurgte medarbejdere, om de på noget tidspunkt havde oplevet, at de var blevet overvåget, siger Grit Munk og uddyber:

- Et af de eksempler, der kom frem, var en medarbejder, som havde bestilt en kjole til sin datter i en frokostpause og efterfølgende fået at vide, at hun ikke skulle gøre det i arbejdstiden.

Både Grit Munk og Thomas Wong har oplevet, at der er medarbejdere, som føler sig utrygge, fordi de måske ved eller har en mistanke om, at der bliver indsamlet data fra arbejdscomputeren.

Men medarbejderne ved ikke, hvad der bliver indsamlet, og hvad det bliver brugt til.

- Derfor er det vigtigt, at man som arbejdsgiver er transparent og oplyser, hvad der bliver indsamlet og gemt af data, siger hun.

Du har faktisk krav på at få at vide, hvad din arbejdsplads har registreret om dig.

Men det bedste vil nok være, hvis du kan holde arbejde og privat adskilt, vurderer Grit Munk. Hendes anbefaling er, at du anskaffer din egen computer til privat brug.

Også Thomas Wong opfordrer til, at du undlader at bruge din arbejdscomputer til private formål.

- Som eksempel vil man nok få et forklaringsproblem som medarbejder, hvis man bruger arbejdscomputeren til at logge ind på sin private mailkonto og kommer til at klikke på et skadeligt link, siger han.

- Man skal selvfølgelig altid være opmærksom på falske mails, men sikkerheden på arbejdsmailen er mere et delt ansvar.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek