* 75-årige Tommy Kenter er født og opvokset i København.

* Han blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1973, men begyndte allerede som barneskuespiller.

* Han fik sit gennembrud i Cirkusrevyen i 1979 og blev kåret til Årets Revyfund.

* I 80'erne brød han gennem skærmen i satireprogrammet "Dansk Naturgas", hvor han blev kendt for figuren fru Christoff.

* I den anden ende af spektret har Tommy Kenter især udmærket sig i dramafilmen "Lad isbjørnene danse", som i 1991 indbragte ham en Bodil-statuette og en Robert-pris.

* De Danske Filmkritikere har hædret ham med yderligere to Bodil-statuetter - i 2002 for birollen i komedien "Fukssvansen" og for birollen i "Marie Krøyer" i 2013.

Kilder: danskefilm.dk, IMDB.

/ritzau/

Tommy Kenter var bare en lille purk, da han debuterede på de skrå brædder på Det Ny Teater i København i begyndelsen af 60'erne.

Siden er det blevet til utallige optrædener. Og nu - 65 år senere - går Tommy Kenter endnu en gang på scenen der, denne gang i Det Ny Teaters opførelse af musicalklassikeren "My Fair Lady".

- Jeg har været freelancer i 50 år. Det ligger jo i nervesystemet. Det er en livsstil. Og så sætter man sig ikke hjem og kigger ud af vinduet. Så visner man jo! Jeg kan jo for fa'en heller ikke leve af folkepension, konstaterer Tommy Kenter.

- Så så længe der er nogle, der gider at se på mig - og min hjerne kan huske, og mine knæ gå rundt på scenen - så møder jeg da op. Man får jo også en saltvandsindsprøjtning af at være sammen med sine vanvittigt dejlige kolleger hver dag. Det sociale samvær er meget vigtigt, siger den kendte entertainer.

Tommy Kenter håber på langt flere udfoldelser inden et eventuelt otium.

Han har ellers for længst passeret pensionsalderen.

I foråret fyldte han 75.

- Det var ligesom at fylde 74. Det er jo bare et tal, ikk'. Det, jeg går mest op i, er mere, i hvilket tempo forfaldet sætter ind, siger han.

- Jeg tænker meget på den fysiske kondition og alt sådan noget. Hvordan den udvikler sig nedad. For det gør den jo. Det er det, man lægger mærke til ved alder. Ikke at tallet bliver 75. Men heldigvis er jeg fysisk, og jeg kan sagtens arbejde, siger han.

Tommy Kenter meldte i 2019 ud, - på 60-året for sin første teateroptræden - at han ville stoppe med de store bærende roller på de skrå brædder efter sin sidste forestilling på Det Ny Teater i opsætningen af "Spillemand på en tagryg".

Præstationen kulminerede med hædersprisen ved uddelingen af scenekunstcadeauen Reumert i 2020.

Men den store skuespiller kunne ikke slippe sin glansrolle, da stykket blev genopført, og han vendte i 2021 tilbage som mælkemanden Tevye.

I dag har han da droslet ned. I "My Fair Lady" har han to spillescener og to sange, fortæller han.

- Det skulle jeg jo for fa'en nok kunne komme igennem. Men jeg skal også steppe - det skal jeg lige have gang i, lyder det fra Tommy Kenter.

Musicalen udspringer af George Bernard Shaws klassiske skuespil "Pygmalion" og handler om blomsterpigen Eliza Doolittle, der havner i hænderne på den stivnakkede sprogprofessor Henry Higgins, som skal lære hende at begå sig på de bonede gulve.

I det skjulte vædder han med sin kollega om, at han kan løfte Eliza op til det bedre borgerskab alene ved at lære hende at tale korrekt.

Peter Plaugborg portrætterer Henry Higgins, Susse Wold spiller sprogprofessorens mor. Sofie Topp Christensen indtager titelrollen, mens Tommy Kenter skal spille Elizas far, skraldemanden Alfred Doolittle.

Fattig, frivol og uden forpligtelser, indtil han en dag pludselig selv bliver en del af det bedre borgerskab - rig, men ikke længere fri.

- Jeg har da noget til fælles med ham - jeg blev også først rigtig gift i en alder af 67. Men det var fandeme værd at vente på, kan jeg så sige! Det gælder jo også skraldemanden der. Han bliver også først gift i en meget høj alder. Han har jo indtil da levet det frie liv. Det havde jeg også, fortæller Tommy Kenter.

Det ændrede sig, da Tommy Kenter mødte sin kæreste, grafikeren Janne Hjort.

Parret blev gift i 2020, og det foregik, naturligvis får man næsten lyst til at sige, på Det Ny Teater.

Samme sted, som han lader sig smede i Hymens lænker i "My Fair Lady".

- Ellers har jeg ikke de store referencer til Alfred Doolittle, lyder det fra Tommy Kenter.

- Jeg har aldrig været så meget inde i skraldemandsmiljøet. Men jeg snakker tit med dem og giver dem bajere og sådan noget.

- Det er en skæg figur, som jeg tænker, at jeg, med de evner, jeg har, kan lave og måske spille lidt anderledes, end den er blevet gjort tidligere. Jeg tror godt, at jeg kan tilføre det lidt lune og lidt humor, siger han.

"My Fair Lady" blev opført i Danmark første gang i 1960.

Dengang spillede Osvald Helmuth - Tommy Kenters helt store helt - rollen som skraldemanden Alfred Doolittle.

En skuespiller, som mestrede den hårfine balance mellem grinet og gråden, og hvis viser Tommy Kenter tidligere har fortolket i sine egne onemanshows.

- Folk siger: "Nå, så skal du gå i Osvalds fodspor".

- Nej, svarer jeg så.

- Jeg skal prøve at lave mine egne. Jeg skal ikke traske i hans.

Selv om Tommy Kenter traskede sine barnesko på de skrå brædder, fik han sidenhen også papir på talentet, da han i 1973 blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København.

Det store gennembrud kom i Cirkusrevyen i 1979, og han blev kåret til Årets Revyfund.

I 80'erne brød han gennem tv-skærmene i satireprogrammet "Dansk Naturgas", hvor han blev kendt som fru Christoff.

En af Tommy Kenters kendte karakterer, der også tæller Alf Vælling og Rudi S. Kleutzner.

I den anden ende af spektret har Tommy Kenter især udmærket sig i dramafilmen "Lad isbjørnene danse", som i 1991 indbragte ham en Bodil-statuette og en Robert-pris. Og i de senere år i filmatiseringen af Henrik Pontoppidans roman "Lykke-Per" og i instruktøren Anders Refns trilogi, "De forbandede år", om Besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig.

Ud over dramatikken er Tommy Kenter også kendt for musikken.

Siden 80'erne har han lavet en stribe musikalske onemanshows under titlen "Kentex".

Han har også stillet op i Dansk Melodi Grand Prix. Det gjorde han i 1985 sammen med Hanne Boel og Lise Dandanell på nummeret "Piano". Et instrument, som den alsidige entertainer selv mestrer.

- I de perioder, hvor jeg ikke har fast engagement, tager jeg ud som solist ved festlige sammenkomster, runde fødselsdage, bryllupper, firmafester og sådan noget, hvor jeg spiller klaver og synger og laver nogle af mine figurer i en times tid, hvor man er et festligt indslag, fortæller han.

- Man siger gerne: "Min karriere er skrumpet ind til at være et festligt indslag mellem hovedretten og desserten". Men altså, jeg holder meget af det. Og det kan jo være en stor udfordring at finde ud af, hvad fa'en de mennesker lige synes, er morsomt, ikk'.

"My Fair Lady" får premiere 5. februar 2026 og spiller frem til og med 26. april.

/ritzau/

* Der er 250.000 svedkirtler i dine fødder. Tilsammen udskiller de op til to deciliter sved hver dag.

* Dine tånegle vokser omkring to millimeter om måneden. Det betyder, at du kan nøjes med negleklipning hver sjette til ottende uge.

* Hver fod har 26 knogler, 33 led og mere end 100 muskler, sener og ledbånd. Faktisk udgør knoglerne i vores fødder næsten 25 procent af kroppens i alt 206 knogler.

* De fleste babyer er platfodede, indtil de fylder tre år. Det er først, når de kommer ud af tumlingestadiet, at svangen og forfoden dannes.

* Er du på udkig efter sko, bør du først købe dem sidst på dagen. Det skyldes, at dine fødder vokser i løbet af dagen på grund af varme og væske. Dermed risikerer du ikke at købe for små sko.

Kilde: Danske Fodterapeuter.

/ritzau fokus/

Vintermånederne kan være en hård omgang for vores fødder.

Ofte pakker vi fusserne ind i varme sokker og tætsluttende støvler, så de kan have svært ved at ånde. I deres vinterhi bliver fødderne i stedet overophedede og mast nede i det varme fodtøj.

Og det skaber ideelle betingelser for tør hud, hælrevner og svamp. Det forklarer statsautoriseret fodterapeut Dorthe Gransøe, der har 39 års erfaring og egen klinik i Kalundborg.

- Mange gange opstår problemerne, når vi skifter fodtøj i de kolde måneder. Derfor kan en målrettet fodpleje om vinteren gøre en mærkbar forskel, siger hun.

Det kan svinge meget, alt efter om man har tendens til tørre eller fugtige fødder. Men uanset hvad er det en god idé at få skabt en rutine.

- Fødderne bliver ofte lidt overset, så det er godt med et hurtigt tjek, hvor man siger godmorgen og godnat til fødderne. Det behøver ikke at tage ret mange sekunder at se, om de trænger til lidt ekstra pleje, siger Dorthe Gransøe.

Har du tendens til tørre fødder, bør du mætte huden med creme jævnligt eller dagligt om nødvendigt. Det skal være med en fed creme, der ikke indeholder for meget vand, siger fodterapeuten.

- Du kan for eksempel smøre fødderne lige inden sengetid og lade dem lufttørre, så cremen trænger godt ind. Det nytter ikke at smøre fødderne ind og tage strømper på bagefter, så hænger det bare i strømperne, uddyber hun.

Har du meget hård hud, kan du fjerne noget af det med en almindelig grydesvamp. Brug filtsiden, når du er i bad, og skrub fødderne med let hånd, forklarer fodterapeuten.

- Du kan eventuelt også lave en lille kur ved at smøre fødderne ind i rigtig meget creme og tage en frysepose på og lade den sidde et kvarter, så cremen trænger godt ind i huden.

Du bør imidlertid aldrig smøre creme mellem tæerne. Det er guf for svampesporer, der kan give fodsvamp, understreger terapeuten.

Ifølge sundhed.dk er fodsvamp den mest almindelige type svampeinfektion i huden, og cirka ti procent af befolkningen har fodsvamp.

Har du fået fodsvamp, skal du bruge luftigt fodtøj og bomuldssokker, som bør vaskes ved 60 grader.

Hvis du har tendens til svamp mellem tæerne, så skal du gå på apoteket og rådføre dig med en fagperson, for der findes mange svampemidler, forklarer fodterapeut Dorthe Gransøe.

Når du kommer hjem efter en lang dag med fødderne i vinterstøvler, kan det være tiltrængt med et fodbad.

Det kan du også sagtens, siger hun:

- Dog højst ti minutter og ikke for varmt vand, gerne lunkent, og så er det rigeligt. Og tør fødderne grundigt efter.

Korrekt fodtøj spiller også en vigtig rolle for føddernes velvære, lyder det.

- Der skal være plads til fødderne. Jeg plejer at sige, at man jo heller ikke kører sin bil i en for lille garage. Så skoene må ikke klemme, ellers risikerer man gener som nedgroede negle og ekstra hård hud, siger Dorthe Gransøe .

/ritzau fokus/