Den danske regering er klar til at øge Natos målsætning for direkte forbrug på forsvar til 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) ved ankomsten til et topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

Her mødes stats- og regeringslederne fra de nordiske lande med lederne fra de østlige lande i Nato-alliancen. Det sker forud for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.

- Jeg håber, at vi på Nato-topmødet i Haag bliver enige om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent samt 1,5 på modstandsdygtighed, siger Mette Frederiksen.

Det er Natos generalsekretær, Mark Rutte, der har fremlagt forslaget for Nato-landene forud for Nato-topmødet i slutningen af juni.

Det er sket i et forsøg på at indfri Donald Trumps krav om, at Nato-landene fremover skal bruge fem procent af bnp på forsvar.

Det tal er dog reelt uspiseligt for en række europæiske lande - og formentlig også for USA selv, fordi Trump både ønsker at give skattelettelser og bringe den nationale gæld ned.

Derfor er Ruttes kompromisforslag, at der bruges 3,5 procent direkte på forsvar.

Det er i sig selv en stor stigning fra den nuværende Nato-målsætning på to procent af bnp.

De sidste 1,5 procent bruger mange Nato-lande formentlig allerede på en lang række andre sikkerhedsudfordringer relateret til forsvar.

Det kan ifølge Rutte være investeringer i veje og anden infrastruktur, der kan transportere tropper og tonstunge kampvogne.

Medregnes kan formentlig også investeringer i cybersikkerhed og anden bekæmpelse af hybride angreb.

Det vil sige, at det reelle tal, som landene sigter mod, er de 3,5 procent.

- Da jeg kom til som statsminister, brugte vi 1,3 procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

- Nu bruger vi mere end tre procent. Men det er ikke nok. Vi skal øge forsvarsudgifterne i de kommende år, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har med den såkaldte Accelerationsfond forsøgt at sætte turbo på forsvarsinvesteringerne.

Fonden er på i alt 50 milliarder kroner i 2025-2026.

Hvis det lykkes at bruge alle pengene på indkøb og investeringer i militære kapaciteter, ventes Danmark at nå op på at bruge 3,2 procent af bnp på forsvar.

Det vil sige, at Danmark allerede nærmer sig de 3,5 procent.

Problemet for de danske politikere bliver at finde pengene til kontinuerligt at levere 3,5 procent hvert år, når pengene i Accelerationsfonden løber ud.

Det er allerede besluttet, at en del af pengene fra fonden skal gå til fremrykkede investeringer i 1. Brigade.

Den skal ifølge Forsvarsministeriet bygges op til at indeholde kamp-, kampstøtte- og støtteenheder, der samlet gør brigaden i stand til at operere som en selvstændig troppeenhed inden for Nato.

Oprettelsen af operationsdygtige og kampklare brigader anses for afgørende for, at Nato fremover kan forsvare den østlige flanke over for Rusland.

Derudover er der blandt andet afsat 4,6 milliarder kroner fra fonden til investeringer i flåden.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, understreger ved ankomsten, at Nato-landene bliver nødt til at bruge "meget, meget mere" på forsvar.

Han ønsker dog ikke at foregribe resultatet af Nato-topmødet i Ruttes egen hjemby Haag.

- Jeg vil ikke nævne konkrete tal nu. Men jeg kan forsikre om, at den nuværende målsætning på to procent ikke er i nærheden af at være nok.

- Vi kan forsvare os mod Rusland nu, men det kan vi ikke om tre til fem år, medmindre vi investerer mere, siger Mark Rutte.

Udtalelsen bygger blandt andet på oplysninger fra Nato-landes efterretningstjenester.

De har tidligere vurderet, at Ruslands nuværende produktion og udvikling af det russiske militær vil gøre Rusland i stand til at angribe andre lande end Ukraine om få år.

/ritzau/