Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/12/2022 - 08:19

Rasted og Breinholt er tilbage: Det er verdens dårligste idé

Anders Breinholts berusende julekalender med kammesjukken Søren Rasted blænder op igen. Det er befriende ærligt tv, lyder det fra d'herrer.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

For femte år i streg skåler tv-vært Anders Breinholt og musiker Søren Rasted julen ind flankeret af ølekspert Carsten Berthelsen, når de smager sig gennem 24 øl.

En for hver dag op til juleaften - og så lige en snaps hver advent. Alt sammen optaget i et hug.

- Da jeg stoppede på "Natholdet", lå det også lidt i kortene, at "Natholdets julekalender" skulle stoppe. Men folk har efterspurgt den, siger Anders Breinholt og fortsætter:

- Med fare for at det bliver ananas-i-egen-juice, er det blevet en tradition. Og så blev vi simpelthen enige om at gøre det igen, siger den 50-årige tv-vært.

De har været mange overvejelser igennem, tilføjer Søren Rasted:

- Efter vi lavede den første julekalender, tænkte vi: "Vi kan godt lige gøre det én gang til". Men da vi lavede den tredje, tænkte jeg, at det vist også var ved at være dét for mit vedkommende. For det er jo verdens dårligste idé. Sådan helt grundlæggende, siger den 53-årige Aqua-stjerne og griner.

- Men vi blev ved og ved med at snakke om det, og så besluttede vi at prøve en gang til. For det er jo vildt sjovt at lave. Og en fed tradition.

Julekalenderen har fået nyt navn og udkommer på en ny kanal.

"Breinholts julekalender" er rykket over på streamingtjenesten Viaplay efter de fire første sæsoner på TV 2 som en spinoff på "Natholdet", som Anders Breinholt frem til julen 2021 var vært på.

Derfor var det under alle omstændigheder slut med "Natholdets julekalender".

- Når nu julekalenderen skulle prøve noget nyt, var det måske også meget godt at rykke den et nyt sted hen. Det er ene og alene derfor, siger Anders Breinholt og fortsætter:

- Det gav os også lidt ny kolorit at lave den med nogle nye mennesker og udvide, hvad der sker i studiet.

I år smager både lyd- og kameramanden med.

Det samme gør Dak Wichangoen, tidligere køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin, der undervejs kokkerer retter til holdet med sin bror, Ksuan, som assistent.

Undervejs overrasker en række kendte ansigter - herunder Robinson-værten Jakob Kjeldbjerg, P3-profilen Maria Fantino og kagekendissen Rosa Kildahl - Anders Breinholt og Søren Rasted i studiet.

Et par velkendte ansigter vender dog også retur. Sidste sæsons husorkester spiller endnu en gang op og smager med på de samme øl og snapse, Anders Breinholt og Søren Rasted får serveret.

- Vi går ind i studiet med mange gode intentioner - i hvert fald de otte første udsendelser, siger Søren Rasted og skraldgriner.

- Jeg synes, det er angstprovokerende at se udsendelserne. Da vi fik programmerne til gennemsyn det allerførste år, vi lavede det, havde jeg skrevet næsten en A4-side med rettelser til de første otte afsnit, jeg gerne ville have ud, fortæller Søren Rasted.

- Så ringede jeg og Anders sammen, og Anders siger bare: "Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte... Jeg tænker bare: Skal vi ikke bare køre, som det er?". Så åd jeg lige 12-13 kameler og svarede: "Jo, så gør vi det".

- Der er mange virkelig dumme bemærkninger, jeg kan ærgre mig over. Men sådan er det i festligt lag, og vores børn synes da også, det er meget sjovt, siger Søren Rasted og griner.

Som regel er tv planlagt ned i de mindste detaljer. Men i "Breinholts julekalender" kan alt ske.

- Jeg tror også, det er det, julekalenderen kan, funderer Anders Breinholt.

- Den er befriende ærlig, forstået på den måde at meget af det, du ellers ser i fjernsynet, er fintpoleret og korrekt. Nogle gange skal man jo tænke, før man taler. Det gør man ikke nødvendigvis den 18. december. Men det hele kommer fra et godt sted.

Selv om Søren Rasted beskriver det som "verdens dårligste idé", har konceptet spredt sig til andre lande.

Norge har lavet en udgave af julekalenderen, og under optagelserne i år så et hollandsk produktionshold med for at fornemme konceptet.

Uden at forstå en bjælde dansk morede de sig kosteligt over eskapaderne. De endte endda på bar sammen efter optagelserne.

- Jeg kender ikke nogen andre idéer, som ligner denne. Det er så dumt, at det er sjovt. Det er virkelig originalt, siger Søren Rasted og bliver suppleret af Anders Breinholt:

- Folk har virkelig forstået vores motiver. Vi er bare nogle voksne mænd, som står helt barnligt glade i et studie og smager nogle øl og har en fed stemning, siger han og fortsætter:

- Det er den præmis, folk køber ind i, og den tror jeg simpelthen ikke dør. Alt kommer fra et oprigtigt, glædeligt sted. Vi er ikke provokerende eller ondskabsfulde - så skulle det lige være over for Carsten – og hans kone, kære Susanne – men det er en del af jargonen, siger han og får Søren Rasted til at sprutte af grin.

Om traditionen fortsætter næste år, må være op til egen lyst og andres efterspørgsel, lyder svaret kryptisk.

- Jeg synes i hvert fald, vi har lavet en skidegod julekalender i år. Der er utroligt godt humør og god energi fra start til slut, siger Søren Rasted med et smil.

"Breinholts julekalender" kan ses fra 1. december til 24. december på Viaplay.

/ritzau/

København, 18/09/2025 - 16:42

Dansk musiker udgiver ny bog: Det er et smertefuldt skrig fra et barn

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Thomas Buttenschøn beskriver sin nye bog som et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene som brun, hiv-positiv og forældreløs i en lille jysk by.

Musikeren Thomas Buttenschøn har skrevet en bog til sit eget otteårige jeg, "Nu skriger jeg i stilhed", som udkommer 22. september.

Det oplyser Forlaget 28B i en pressemeddelelse og kalder bogen for et opgør med barndommens tavshed og tabuer.

- Thomas Buttenschøns nye bog er ikke et glat selvportræt. Det er et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene - som brun, hiv-positiv, forældreløs i en lille jysk provinsby. Et barn, der lærte at smile, mens det råbte indeni.

Ifølge forlaget har Thomas Buttenschøn skrevet bogen for alle de børn og voksne, der står udenfor - de oversete, de tavse, de forkerte.

- Det er en bog, der nægter at pakke noget ind eller lægge fingre imellem. En bog, der kræver retten til at være vred, til at fylde, til at eksistere på egne vilkår, skriver forlaget.

40-årige Thomas Buttenschøn kom til verden i Zambia som søn af en zambisk mor og en dansk far.

Da han var spæd, flyttede familien til Danmark nær Gylling ved Odder.

Han er født hiv-positiv og mistede begge sine forældre til aids, da han var barn.

Efter sine biologiske forældres død boede han ved en plejefamilie.

De oplevelser har han delt i bogen "I begyndelsen var døden", som udkom i 2019. I bogen reflekterer han over livets skrøbelighed og styrken i at overkomme modgang.

Thomas Buttenschøn har været en del af musikscenen i snart 20 år.

I 2006 fik han sit store gennembrud med nummeret "Fantastiske mandag" fra albummet af samme navn.

Siden er det blevet til et hav af plader og hits som "Smukkere end smuk".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2025 - 16:19

TV 2-vært mistede sin mand: Han nåede at sætte mig fri

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Peter Christensen vidste, at han skulle dø af kræft, og insisterede på, at familien skal leve videre, fortæller hans hustru, Josefine Kofoed, i Alt for damerne.

Efter fire års sygdom døde den tidligere forsvars- og skatteminister Peter Christensen af kræft i februar og efterlod sig sin hustru, TV 2-vært Josefine Kofoed, parrets søn og hans to døtre fra sit første ægteskab.

I et stort interview med Alt for damerne sætter Josefine Kofoed ord på tabet af sin mand, som hun blev gift med i 2016.

Her fortæller hun, at Peter Christensen inden sin død gjorde det klart for hende, at hun skulle huske at leve sit liv.

- Det var vigtigt for Peter, at jeg kunne give plads til, at der kunne komme kærlighed ind i mit liv igen. Og at Niels Bjørn fik en faderfigur, siger hun til Alt for damerne og fortsætter:

- På den måde nåede han at sætte mig fri, og det var enormt vigtigt, at han gjorde det, for ellers tror jeg godt, at jeg kunne være blevet enken med stort E. Som ville være bange for at ødelægge mindet om Peter, siger hun til magasinet.

Peter Christensen fortalte i 2011 til DR, at han som ung var tæt på at miste livet, da han som 16-årig fik konstateret kræft.

Ifølge Politiken fik han konstateret sygdommen igen for fire år siden.

Han blev 49 år gammel.

Peter Christensen var folketingsmedlem for Venstre fra 2001 frem til 2015, hvor han ikke genvandt sit mandat i Sønderjylland ved folketingsvalget samme år.

Efter tre måneder væk fra dansk politik blev han igen minister, da han afløste Carl Holst som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Det skete i september 2015 og varede frem til november året efter.

Inden tiden i Folketinget var Peter Christensen landsformand for Venstres Ungdom fra 1999 til 2001.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

FAKTA: KRAM spiller en vigtig rolle

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

Omfavn kropslige forandringer og pust nyt liv i træningen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motivationen og træningsglæden kan genfindes, hvis du lærer at rumme frustrationen og justerer dine forventninger, siger en sportspsykolog og en fysioterapeut.

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek