Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/12/2022 - 08:19

Rasted og Breinholt er tilbage: Det er verdens dårligste idé

Anders Breinholts berusende julekalender med kammesjukken Søren Rasted blænder op igen. Det er befriende ærligt tv, lyder det fra d'herrer.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

For femte år i streg skåler tv-vært Anders Breinholt og musiker Søren Rasted julen ind flankeret af ølekspert Carsten Berthelsen, når de smager sig gennem 24 øl.

En for hver dag op til juleaften - og så lige en snaps hver advent. Alt sammen optaget i et hug.

- Da jeg stoppede på "Natholdet", lå det også lidt i kortene, at "Natholdets julekalender" skulle stoppe. Men folk har efterspurgt den, siger Anders Breinholt og fortsætter:

- Med fare for at det bliver ananas-i-egen-juice, er det blevet en tradition. Og så blev vi simpelthen enige om at gøre det igen, siger den 50-årige tv-vært.

De har været mange overvejelser igennem, tilføjer Søren Rasted:

- Efter vi lavede den første julekalender, tænkte vi: "Vi kan godt lige gøre det én gang til". Men da vi lavede den tredje, tænkte jeg, at det vist også var ved at være dét for mit vedkommende. For det er jo verdens dårligste idé. Sådan helt grundlæggende, siger den 53-årige Aqua-stjerne og griner.

- Men vi blev ved og ved med at snakke om det, og så besluttede vi at prøve en gang til. For det er jo vildt sjovt at lave. Og en fed tradition.

Julekalenderen har fået nyt navn og udkommer på en ny kanal.

"Breinholts julekalender" er rykket over på streamingtjenesten Viaplay efter de fire første sæsoner på TV 2 som en spinoff på "Natholdet", som Anders Breinholt frem til julen 2021 var vært på.

Derfor var det under alle omstændigheder slut med "Natholdets julekalender".

- Når nu julekalenderen skulle prøve noget nyt, var det måske også meget godt at rykke den et nyt sted hen. Det er ene og alene derfor, siger Anders Breinholt og fortsætter:

- Det gav os også lidt ny kolorit at lave den med nogle nye mennesker og udvide, hvad der sker i studiet.

I år smager både lyd- og kameramanden med.

Det samme gør Dak Wichangoen, tidligere køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin, der undervejs kokkerer retter til holdet med sin bror, Ksuan, som assistent.

Undervejs overrasker en række kendte ansigter - herunder Robinson-værten Jakob Kjeldbjerg, P3-profilen Maria Fantino og kagekendissen Rosa Kildahl - Anders Breinholt og Søren Rasted i studiet.

Et par velkendte ansigter vender dog også retur. Sidste sæsons husorkester spiller endnu en gang op og smager med på de samme øl og snapse, Anders Breinholt og Søren Rasted får serveret.

- Vi går ind i studiet med mange gode intentioner - i hvert fald de otte første udsendelser, siger Søren Rasted og skraldgriner.

- Jeg synes, det er angstprovokerende at se udsendelserne. Da vi fik programmerne til gennemsyn det allerførste år, vi lavede det, havde jeg skrevet næsten en A4-side med rettelser til de første otte afsnit, jeg gerne ville have ud, fortæller Søren Rasted.

- Så ringede jeg og Anders sammen, og Anders siger bare: "Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte... Jeg tænker bare: Skal vi ikke bare køre, som det er?". Så åd jeg lige 12-13 kameler og svarede: "Jo, så gør vi det".

- Der er mange virkelig dumme bemærkninger, jeg kan ærgre mig over. Men sådan er det i festligt lag, og vores børn synes da også, det er meget sjovt, siger Søren Rasted og griner.

Som regel er tv planlagt ned i de mindste detaljer. Men i "Breinholts julekalender" kan alt ske.

- Jeg tror også, det er det, julekalenderen kan, funderer Anders Breinholt.

- Den er befriende ærlig, forstået på den måde at meget af det, du ellers ser i fjernsynet, er fintpoleret og korrekt. Nogle gange skal man jo tænke, før man taler. Det gør man ikke nødvendigvis den 18. december. Men det hele kommer fra et godt sted.

Selv om Søren Rasted beskriver det som "verdens dårligste idé", har konceptet spredt sig til andre lande.

Norge har lavet en udgave af julekalenderen, og under optagelserne i år så et hollandsk produktionshold med for at fornemme konceptet.

Uden at forstå en bjælde dansk morede de sig kosteligt over eskapaderne. De endte endda på bar sammen efter optagelserne.

- Jeg kender ikke nogen andre idéer, som ligner denne. Det er så dumt, at det er sjovt. Det er virkelig originalt, siger Søren Rasted og bliver suppleret af Anders Breinholt:

- Folk har virkelig forstået vores motiver. Vi er bare nogle voksne mænd, som står helt barnligt glade i et studie og smager nogle øl og har en fed stemning, siger han og fortsætter:

- Det er den præmis, folk køber ind i, og den tror jeg simpelthen ikke dør. Alt kommer fra et oprigtigt, glædeligt sted. Vi er ikke provokerende eller ondskabsfulde - så skulle det lige være over for Carsten – og hans kone, kære Susanne – men det er en del af jargonen, siger han og får Søren Rasted til at sprutte af grin.

Om traditionen fortsætter næste år, må være op til egen lyst og andres efterspørgsel, lyder svaret kryptisk.

- Jeg synes i hvert fald, vi har lavet en skidegod julekalender i år. Der er utroligt godt humør og god energi fra start til slut, siger Søren Rasted med et smil.

"Breinholts julekalender" kan ses fra 1. december til 24. december på Viaplay.

/ritzau/

København, 01/11/2025 - 08:00

FAKTA: Tommy Kenters blå bog

* 75-årige Tommy Kenter er født og opvokset i København.

* Han blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1973, men begyndte allerede som barneskuespiller.

* Han fik sit gennembrud i Cirkusrevyen i 1979 og blev kåret til Årets Revyfund.

* I 80'erne brød han gennem skærmen i satireprogrammet "Dansk Naturgas", hvor han blev kendt for figuren fru Christoff.

* I den anden ende af spektret har Tommy Kenter især udmærket sig i dramafilmen "Lad isbjørnene danse", som i 1991 indbragte ham en Bodil-statuette og en Robert-pris.

* De Danske Filmkritikere har hædret ham med yderligere to Bodil-statuetter - i 2002 for birollen i komedien "Fukssvansen" og for birollen i "Marie Krøyer" i 2013.

Kilder: danskefilm.dk, IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/11/2025 - 08:00

Tommy Kenter nægter at visne

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det er ikke bare et job. Det er en livsstil at være skuespiller, konstaterer Tommy Kenter. Men han kan for fa'en heller ikke leve af folkepensionen alene.

Tommy Kenter var bare en lille purk, da han debuterede på de skrå brædder på Det Ny Teater i København i begyndelsen af 60'erne.

Siden er det blevet til utallige optrædener. Og nu - 65 år senere - går Tommy Kenter endnu en gang på scenen der, denne gang i Det Ny Teaters opførelse af musicalklassikeren "My Fair Lady".

- Jeg har været freelancer i 50 år. Det ligger jo i nervesystemet. Det er en livsstil. Og så sætter man sig ikke hjem og kigger ud af vinduet. Så visner man jo! Jeg kan jo for fa'en heller ikke leve af folkepension, konstaterer Tommy Kenter.

- Så så længe der er nogle, der gider at se på mig - og min hjerne kan huske, og mine knæ gå rundt på scenen - så møder jeg da op. Man får jo også en saltvandsindsprøjtning af at være sammen med sine vanvittigt dejlige kolleger hver dag. Det sociale samvær er meget vigtigt, siger den kendte entertainer.

Tommy Kenter håber på langt flere udfoldelser inden et eventuelt otium.

Han har ellers for længst passeret pensionsalderen.

I foråret fyldte han 75.

- Det var ligesom at fylde 74. Det er jo bare et tal, ikk'. Det, jeg går mest op i, er mere, i hvilket tempo forfaldet sætter ind, siger han.

- Jeg tænker meget på den fysiske kondition og alt sådan noget. Hvordan den udvikler sig nedad. For det gør den jo. Det er det, man lægger mærke til ved alder. Ikke at tallet bliver 75. Men heldigvis er jeg fysisk, og jeg kan sagtens arbejde, siger han.

Tommy Kenter meldte i 2019 ud, - på 60-året for sin første teateroptræden - at han ville stoppe med de store bærende roller på de skrå brædder efter sin sidste forestilling på Det Ny Teater i opsætningen af "Spillemand på en tagryg".

Præstationen kulminerede med hædersprisen ved uddelingen af scenekunstcadeauen Reumert i 2020.

Men den store skuespiller kunne ikke slippe sin glansrolle, da stykket blev genopført, og han vendte i 2021 tilbage som mælkemanden Tevye.

I dag har han da droslet ned. I "My Fair Lady" har han to spillescener og to sange, fortæller han.

- Det skulle jeg jo for fa'en nok kunne komme igennem. Men jeg skal også steppe - det skal jeg lige have gang i, lyder det fra Tommy Kenter.

Musicalen udspringer af George Bernard Shaws klassiske skuespil "Pygmalion" og handler om blomsterpigen Eliza Doolittle, der havner i hænderne på den stivnakkede sprogprofessor Henry Higgins, som skal lære hende at begå sig på de bonede gulve.

I det skjulte vædder han med sin kollega om, at han kan løfte Eliza op til det bedre borgerskab alene ved at lære hende at tale korrekt.

Peter Plaugborg portrætterer Henry Higgins, Susse Wold spiller sprogprofessorens mor. Sofie Topp Christensen indtager titelrollen, mens Tommy Kenter skal spille Elizas far, skraldemanden Alfred Doolittle.

Fattig, frivol og uden forpligtelser, indtil han en dag pludselig selv bliver en del af det bedre borgerskab - rig, men ikke længere fri.

- Jeg har da noget til fælles med ham - jeg blev også først rigtig gift i en alder af 67. Men det var fandeme værd at vente på, kan jeg så sige! Det gælder jo også skraldemanden der. Han bliver også først gift i en meget høj alder. Han har jo indtil da levet det frie liv. Det havde jeg også, fortæller Tommy Kenter.

Det ændrede sig, da Tommy Kenter mødte sin kæreste, grafikeren Janne Hjort.

Parret blev gift i 2020, og det foregik, naturligvis får man næsten lyst til at sige, på Det Ny Teater.

Samme sted, som han lader sig smede i Hymens lænker i "My Fair Lady".

- Ellers har jeg ikke de store referencer til Alfred Doolittle, lyder det fra Tommy Kenter.

- Jeg har aldrig været så meget inde i skraldemandsmiljøet. Men jeg snakker tit med dem og giver dem bajere og sådan noget.

- Det er en skæg figur, som jeg tænker, at jeg, med de evner, jeg har, kan lave og måske spille lidt anderledes, end den er blevet gjort tidligere. Jeg tror godt, at jeg kan tilføre det lidt lune og lidt humor, siger han.

"My Fair Lady" blev opført i Danmark første gang i 1960.

Dengang spillede Osvald Helmuth - Tommy Kenters helt store helt - rollen som skraldemanden Alfred Doolittle.

En skuespiller, som mestrede den hårfine balance mellem grinet og gråden, og hvis viser Tommy Kenter tidligere har fortolket i sine egne onemanshows.

- Folk siger: "Nå, så skal du gå i Osvalds fodspor".

- Nej, svarer jeg så.

- Jeg skal prøve at lave mine egne. Jeg skal ikke traske i hans.

Selv om Tommy Kenter traskede sine barnesko på de skrå brædder, fik han sidenhen også papir på talentet, da han i 1973 blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København.

Det store gennembrud kom i Cirkusrevyen i 1979, og han blev kåret til Årets Revyfund.

I 80'erne brød han gennem tv-skærmene i satireprogrammet "Dansk Naturgas", hvor han blev kendt som fru Christoff.

En af Tommy Kenters kendte karakterer, der også tæller Alf Vælling og Rudi S. Kleutzner.

I den anden ende af spektret har Tommy Kenter især udmærket sig i dramafilmen "Lad isbjørnene danse", som i 1991 indbragte ham en Bodil-statuette og en Robert-pris. Og i de senere år i filmatiseringen af Henrik Pontoppidans roman "Lykke-Per" og i instruktøren Anders Refns trilogi, "De forbandede år", om Besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig.

Ud over dramatikken er Tommy Kenter også kendt for musikken.

Siden 80'erne har han lavet en stribe musikalske onemanshows under titlen "Kentex".

Han har også stillet op i Dansk Melodi Grand Prix. Det gjorde han i 1985 sammen med Hanne Boel og Lise Dandanell på nummeret "Piano". Et instrument, som den alsidige entertainer selv mestrer.

- I de perioder, hvor jeg ikke har fast engagement, tager jeg ud som solist ved festlige sammenkomster, runde fødselsdage, bryllupper, firmafester og sådan noget, hvor jeg spiller klaver og synger og laver nogle af mine figurer i en times tid, hvor man er et festligt indslag, fortæller han.

- Man siger gerne: "Min karriere er skrumpet ind til at være et festligt indslag mellem hovedretten og desserten". Men altså, jeg holder meget af det. Og det kan jo være en stor udfordring at finde ud af, hvad fa'en de mennesker lige synes, er morsomt, ikk'.

"My Fair Lady" får premiere 5. februar 2026 og spiller frem til og med 26. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek