Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/12/2022 - 08:19

Rasted og Breinholt er tilbage: Det er verdens dårligste idé

Anders Breinholts berusende julekalender med kammesjukken Søren Rasted blænder op igen. Det er befriende ærligt tv, lyder det fra d'herrer.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

For femte år i streg skåler tv-vært Anders Breinholt og musiker Søren Rasted julen ind flankeret af ølekspert Carsten Berthelsen, når de smager sig gennem 24 øl.

En for hver dag op til juleaften - og så lige en snaps hver advent. Alt sammen optaget i et hug.

- Da jeg stoppede på "Natholdet", lå det også lidt i kortene, at "Natholdets julekalender" skulle stoppe. Men folk har efterspurgt den, siger Anders Breinholt og fortsætter:

- Med fare for at det bliver ananas-i-egen-juice, er det blevet en tradition. Og så blev vi simpelthen enige om at gøre det igen, siger den 50-årige tv-vært.

De har været mange overvejelser igennem, tilføjer Søren Rasted:

- Efter vi lavede den første julekalender, tænkte vi: "Vi kan godt lige gøre det én gang til". Men da vi lavede den tredje, tænkte jeg, at det vist også var ved at være dét for mit vedkommende. For det er jo verdens dårligste idé. Sådan helt grundlæggende, siger den 53-årige Aqua-stjerne og griner.

- Men vi blev ved og ved med at snakke om det, og så besluttede vi at prøve en gang til. For det er jo vildt sjovt at lave. Og en fed tradition.

Julekalenderen har fået nyt navn og udkommer på en ny kanal.

"Breinholts julekalender" er rykket over på streamingtjenesten Viaplay efter de fire første sæsoner på TV 2 som en spinoff på "Natholdet", som Anders Breinholt frem til julen 2021 var vært på.

Derfor var det under alle omstændigheder slut med "Natholdets julekalender".

- Når nu julekalenderen skulle prøve noget nyt, var det måske også meget godt at rykke den et nyt sted hen. Det er ene og alene derfor, siger Anders Breinholt og fortsætter:

- Det gav os også lidt ny kolorit at lave den med nogle nye mennesker og udvide, hvad der sker i studiet.

I år smager både lyd- og kameramanden med.

Det samme gør Dak Wichangoen, tidligere køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin, der undervejs kokkerer retter til holdet med sin bror, Ksuan, som assistent.

Undervejs overrasker en række kendte ansigter - herunder Robinson-værten Jakob Kjeldbjerg, P3-profilen Maria Fantino og kagekendissen Rosa Kildahl - Anders Breinholt og Søren Rasted i studiet.

Et par velkendte ansigter vender dog også retur. Sidste sæsons husorkester spiller endnu en gang op og smager med på de samme øl og snapse, Anders Breinholt og Søren Rasted får serveret.

- Vi går ind i studiet med mange gode intentioner - i hvert fald de otte første udsendelser, siger Søren Rasted og skraldgriner.

- Jeg synes, det er angstprovokerende at se udsendelserne. Da vi fik programmerne til gennemsyn det allerførste år, vi lavede det, havde jeg skrevet næsten en A4-side med rettelser til de første otte afsnit, jeg gerne ville have ud, fortæller Søren Rasted.

- Så ringede jeg og Anders sammen, og Anders siger bare: "Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte... Jeg tænker bare: Skal vi ikke bare køre, som det er?". Så åd jeg lige 12-13 kameler og svarede: "Jo, så gør vi det".

- Der er mange virkelig dumme bemærkninger, jeg kan ærgre mig over. Men sådan er det i festligt lag, og vores børn synes da også, det er meget sjovt, siger Søren Rasted og griner.

Som regel er tv planlagt ned i de mindste detaljer. Men i "Breinholts julekalender" kan alt ske.

- Jeg tror også, det er det, julekalenderen kan, funderer Anders Breinholt.

- Den er befriende ærlig, forstået på den måde at meget af det, du ellers ser i fjernsynet, er fintpoleret og korrekt. Nogle gange skal man jo tænke, før man taler. Det gør man ikke nødvendigvis den 18. december. Men det hele kommer fra et godt sted.

Selv om Søren Rasted beskriver det som "verdens dårligste idé", har konceptet spredt sig til andre lande.

Norge har lavet en udgave af julekalenderen, og under optagelserne i år så et hollandsk produktionshold med for at fornemme konceptet.

Uden at forstå en bjælde dansk morede de sig kosteligt over eskapaderne. De endte endda på bar sammen efter optagelserne.

- Jeg kender ikke nogen andre idéer, som ligner denne. Det er så dumt, at det er sjovt. Det er virkelig originalt, siger Søren Rasted og bliver suppleret af Anders Breinholt:

- Folk har virkelig forstået vores motiver. Vi er bare nogle voksne mænd, som står helt barnligt glade i et studie og smager nogle øl og har en fed stemning, siger han og fortsætter:

- Det er den præmis, folk køber ind i, og den tror jeg simpelthen ikke dør. Alt kommer fra et oprigtigt, glædeligt sted. Vi er ikke provokerende eller ondskabsfulde - så skulle det lige være over for Carsten – og hans kone, kære Susanne – men det er en del af jargonen, siger han og får Søren Rasted til at sprutte af grin.

Om traditionen fortsætter næste år, må være op til egen lyst og andres efterspørgsel, lyder svaret kryptisk.

- Jeg synes i hvert fald, vi har lavet en skidegod julekalender i år. Der er utroligt godt humør og god energi fra start til slut, siger Søren Rasted med et smil.

"Breinholts julekalender" kan ses fra 1. december til 24. december på Viaplay.

/ritzau/

Lima, 03/07/2025 - 05:00

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal

Mpi04/Ritzau Scanpix

Mavesygdom førte i februar til, at Shakira måtte aflyse koncert på turné. Popstjernen måtte dengang indlægges.

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

"Las mujeres ya no Lloran" er Shakiras første verdensturné i syv år. Turnéen er fortsat i gang og deler navn med hendes seneste album, der udkom i 2024.

Albummet handler blandt andet Shakiras meget omdiskuterede brud med den spanske fodboldspiller Gerard Piqué i 2022.

Shakiras karriere startede, da hun var 13 år. Her udkom hun med albummet "Magia. I 2001 fik hun sit internationale gennembrud med albummet "Laundry Service".

Siden er det blevet til en række hits for den colombianske sanger, der blandt andet står bag numre som "Hips Don't Lie", "Whenever, Wherever" og "Waka Waka".

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Lima, 03/07/2025 - 04:34

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal

Mpi04/Ritzau Scanpix

Mavesygdom førte i februar til, at Shakira måtte aflyse koncert på turné. Popstjernen måtte dengang indlægges.

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

FAKTA: Træn fødderne

* Du kan ikke træne udtalte knyster væk. Men det kan generelt være en god idé at træne fødderne, ligesom man træner resten af kroppen, for at holde dem sunde og raske.

* Lav kortfodsøvelser, hvor du for eksempel samler ting op fra gulvet med fødderne. Gå på hæle og på tæer.

* Gør det eksempelvis til en vane at stå på tæer, mens du børster tænder.

* Prøv også at sprede tæerne.

Kilde: fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

Overvej nøje om knysten skal opereres væk

Elisabeth Rahe/Ritzau Scanpix

Op mod en tredjedel af den voksne befolkning har knyster. Det er dog langtfra alle, der vil blive rådet til en operation.

Omkring en fjerdedel af den voksne befolknings fodtøj gemmer på en eller flere knyster. Oftest ved storetåens grundled.

For nogle kan en knyst være generende hver eneste dag, andre glemmer, at den overhovedet er der. Fælles for dem er dog, at knysten ikke forsvinder af sig selv og ikke kan trænes væk. Overvejer du, om operation kunne være noget for dig, er der en række faktorer, du bør have med i ligningen.

Det fortæller Jens Kurt Johansen, som er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital.

- Man skal gøre fordele og ulemper op ved operation. Hvad er funktionstabet, hvad er generne, hvad er smerterne, hvor meget fylder det i dagligdagen, og hvad kan man forvente af en operation, nævner overlægen som eksempler på det, de tager stilling til.

Før man tyer til operation, er anbefalingen at forsøge sig med ikke-operative tiltag. Kan man mindske generne uden operation, er det klart at foretrække.

- Det kan være bredere sko, knystbeskytter eller smertestillende medicin. Det kan også være, man kan ændre sit aktivitetsniveau, så man for eksempel går 10 kilometer om dagen i stedet for 15, siger Jens Kurt Johansen.

Ved alle operationer er der en risiko.

Og ved operation for knyst kan der ifølge fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen efterfølgende opstå smerter, føleforstyrrelser, følelsesløshed eller mindre bevægelsesfrihed - om ikke andet så i en periode.

- Det drejer sig om at finde ud af, hvad der er rigtigt for lige præcis den patient. Som hovedregel skal det ved operation være en knyst, som giver anledning til så store gener, at man er villig til at acceptere, at der kan være nogle andre gener bagefter, forklarer hun.

- Kirurgi er det, man vælger, når der ikke er andet, der virker. Ingen er lovet, at man kommer igennem uden problemer. Her deler man knoglen og forskyder den, og der er risiko for, at den ikke vokser sammen. Ofte holder vi den med en skrue, som kan komme til at genere.

Ud over risikoen for komplikationer er en operation for knyst heller ikke en garanti for, at problemerne forsvinder for altid, forklarer overlæge Jens Kurt Johansen.

- Cirka 85 procent opnår et godt resultat og vil sige, at de ville gøre det igen.

- De sidste 15 procent kan principielt deles op i en gruppe, hvor forventningerne var for høje, og en anden gruppe, der oplever genkomst af skævhed, genkomst af knyst, smerter med mere, siger han.

Derfor handler en stor del af forarbejdet om at forventningsafstemme med patienten, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag og undgå at blive skuffet over resultatet.

I mange tilfælde vil operation slet ikke komme på tale. For knyster er i sig selv ikke problematiske.

- Man må gerne have en stor knyst uden at skulle opereres, siger overlæge Jens Kurt Johansen.

- Så det vigtigste budskab er, at en knyst, der ikke generer, den skal bare have lov at være i fred. Hvis ikke det driller på nogen måde, så er det principielt et kosmetisk problem, og det skal man ikke opereres for.

Selv om knysten ikke i sig selv giver smerter, kan det dog på sigt give problemer, hvis den er meget stor. Det kan blive svært at få fodtøj på, man kan få sår ved knysten, tæerne kan komme til at ligge oven på hinanden, eller der kan være belastning på foden, så det giver smerter andre steder.

Derfor er det altid en konkret vurdering, om operation vil være den bedste løsning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek