Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

01/06/2024 - 10:00

Vokset ud af bogreolen? Sådan sorterer du ud i samlingen

Det kan være følelsesmæssigt slidsomt at sortere ud i de skattede bøger. Men nogle få overvejelser kan være en hjælp til at få hul på processen.

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Læderindbundne bind og smukt dekorerede forsider i bogreolen kan gemme på nogle af de største litterære oplevelser og minder fra et liv med læsning.

Og den følelsesmæssige tilknytning kan gøre det til en næsten umulig opgave at skille sig af med nogen af eksemplarerne i den bugnende bogreol.

Men du kan gøre processen lidt mindre udmattende og mere overskuelig.

- Når man står og kigger på bøgerne, kan man huske oplevelserne, brudstykker derfra og nogle følelser. Sådan er det med alle de ting, vi har nogle følelser med, siger Lena Bentsen, som er oprydningsekspert under navnet Farvelrod og forfatter til blandt andet "Farvel rod - hej frihed"

- Betragt det som at have set en film i biografen. Det var en god oplevelse. Dvd'er har mange af os nok også kæmpet med at skille os af med, for nu har man trods alt givet 125 kroner for den. Men du har jo haft oplevelsen, som oprydningseksperten pointerer.

Lena Bentsen opfordrer til at tænke sorteringen i nogle grove kategorier.

Nogle bøger er "på relikvieniveau", og dem behøver du ikke at sortere ud i. De har en særlig betydning - måske er det arvede - og pynter på boghylden.

Dem, du ikke gider læse mere, skal ud af vagten. Hvis du spørger dig selv, om du kan undvære bogen, og svaret er ja, så skal de bare videre eksempelvis til genbrug.

Det svære opstår i mellemgruppen. For det kunne jo være, at du en dag ville samle bogen op igen, ikke? Her råder hun til at spørge dig selv, hvor stor sandsynligheden i virkeligheden er for, at du gør det.

- Har du været begyndt på den og er ikke kommet videre end 67 sider, så er det videre med den. Har den ikke fanget dig, så er det ud, lyder hendes kontante råd.

Med "ud" mener hun ud af hjemmet, men det behøver ikke at være en direkte vej til skraldespanden. Det kan være til genbrug eller venner eller bekendte.

En særlig kategori er fagbøger. Måske har du en særlig hylde reserveret til studiebøgerne, der har formet dig som menneske.

- Det rummer en del af vores udviklingshistorie, og det kan være svært at sige farvel til. Det er også rigtigt og hyggeligt og trygt. Men det er ikke det samme, som at vi skal gemme dem, siger Lena Bentsen.

- Så er der nogle, der indvender, at de jo kunne få brug for at slå noget op. Men der har vi typisk andre muligheder for at slå det op, tilføjer hun.

For at binde en fin sløjfe kan man sige tak for den tid, man har haft med bogen.

- Vær taknemmelig. Det er meget nemmere at skille sig af med noget på den måde. Det behøver ikke at være en stor ceremoni. Men sig tak, for det, du har lært mig, det, du har gjort for mig, eller den oplevelse, du har givet mig. og erkend, at det er slut, siger Lena Bentsen.

Har du nye bøger, der står urørte i reolen, kan du ifølge oprydningseksperten godt beholde dem. For "det kan være meget godt at have noget på lager".

Hendes råd er at dedikere en særlig hylde til dem eller markere dem eksempelvis med et stykke farvet garn, så de kalder på at blive læst næste gang.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek