Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

01/06/2024 - 10:00

Vokset ud af bogreolen? Sådan sorterer du ud i samlingen

Det kan være følelsesmæssigt slidsomt at sortere ud i de skattede bøger. Men nogle få overvejelser kan være en hjælp til at få hul på processen.

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Læderindbundne bind og smukt dekorerede forsider i bogreolen kan gemme på nogle af de største litterære oplevelser og minder fra et liv med læsning.

Og den følelsesmæssige tilknytning kan gøre det til en næsten umulig opgave at skille sig af med nogen af eksemplarerne i den bugnende bogreol.

Men du kan gøre processen lidt mindre udmattende og mere overskuelig.

- Når man står og kigger på bøgerne, kan man huske oplevelserne, brudstykker derfra og nogle følelser. Sådan er det med alle de ting, vi har nogle følelser med, siger Lena Bentsen, som er oprydningsekspert under navnet Farvelrod og forfatter til blandt andet "Farvel rod - hej frihed"

- Betragt det som at have set en film i biografen. Det var en god oplevelse. Dvd'er har mange af os nok også kæmpet med at skille os af med, for nu har man trods alt givet 125 kroner for den. Men du har jo haft oplevelsen, som oprydningseksperten pointerer.

Lena Bentsen opfordrer til at tænke sorteringen i nogle grove kategorier.

Nogle bøger er "på relikvieniveau", og dem behøver du ikke at sortere ud i. De har en særlig betydning - måske er det arvede - og pynter på boghylden.

Dem, du ikke gider læse mere, skal ud af vagten. Hvis du spørger dig selv, om du kan undvære bogen, og svaret er ja, så skal de bare videre eksempelvis til genbrug.

Det svære opstår i mellemgruppen. For det kunne jo være, at du en dag ville samle bogen op igen, ikke? Her råder hun til at spørge dig selv, hvor stor sandsynligheden i virkeligheden er for, at du gør det.

- Har du været begyndt på den og er ikke kommet videre end 67 sider, så er det videre med den. Har den ikke fanget dig, så er det ud, lyder hendes kontante råd.

Med "ud" mener hun ud af hjemmet, men det behøver ikke at være en direkte vej til skraldespanden. Det kan være til genbrug eller venner eller bekendte.

En særlig kategori er fagbøger. Måske har du en særlig hylde reserveret til studiebøgerne, der har formet dig som menneske.

- Det rummer en del af vores udviklingshistorie, og det kan være svært at sige farvel til. Det er også rigtigt og hyggeligt og trygt. Men det er ikke det samme, som at vi skal gemme dem, siger Lena Bentsen.

- Så er der nogle, der indvender, at de jo kunne få brug for at slå noget op. Men der har vi typisk andre muligheder for at slå det op, tilføjer hun.

For at binde en fin sløjfe kan man sige tak for den tid, man har haft med bogen.

- Vær taknemmelig. Det er meget nemmere at skille sig af med noget på den måde. Det behøver ikke at være en stor ceremoni. Men sig tak, for det, du har lært mig, det, du har gjort for mig, eller den oplevelse, du har givet mig. og erkend, at det er slut, siger Lena Bentsen.

Har du nye bøger, der står urørte i reolen, kan du ifølge oprydningseksperten godt beholde dem. For "det kan være meget godt at have noget på lager".

Hendes råd er at dedikere en særlig hylde til dem eller markere dem eksempelvis med et stykke farvet garn, så de kalder på at blive læst næste gang.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek