Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/11/2022 - 08:00

Østre Gasværk Teater skal opsætte ikonisk Pink Floyd-album

Østre Gasværk bliver verdens første teater til at opsætte Pink Floyds "The Wall" som et musikteaterstykke.

Andreas Solaro/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det ikoniske Pink Floyd-album "The Wall" skal opføres som musikteater på Østre Gasværk Teater til efteråret næste år.

Teateret, der ligger på Østerbro i København, har som det første i verden sikret sig eksklusive rettigheder til stykket, der har titlen "Another Brick in The Wall, Part 5".

Det oplyser Østre Gasværk i en pressemeddelelse onsdag.

Rettighederne indebærer, at Østre Gasværk bliver det første teater i verden, som professionelt får lov til at opsætte albummet til teaterformatet.

Som der lægges op til i stykkets titel, vil historien være en fortsættelse på part 1, 2 og 3 fra albummet samt part 4, som blev opført som en opera i Montreal tilbage i 2017.

- Jeg er helt vildt stolt over, at vi på Østre Gasværk Teater, som de første i verden, har fået rettighederne til at realisere dette ikoniske album som teater. Et album, hvis tematikker desværre stadig gør sig gældende den dag i dag, udtaler Søren Møller, teaterchef på Østre Gasværk.

Han fremhævet tematikker som menneskelig isolation, undertrykkelse og det moderne samfunds skyggesider.

Tematikker, der gør værket lige så aktuelt i nutidens samfund, som det viste sig at være ved murens fald i Berlin i 1989, påpeger teatret.

Det bliver forsanger i det danske band Magtens Korridorer Johan Olsen, som skal spille hovedrollen som den imaginære karakter Pink.

- The Wall var det første album, jeg selv købte. Det er uden tvivl det album, som har betydet allermest for mig, og det er en kæmpe ære at skulle være med første gang, det bliver opført i en teaterversion, udtaler Johan Olsen i pressemeddelelsen.

Søren Møller fortæller, at publikum kan forvente en spektakulær oplevelse ud over det sædvanlige.

- Vi arbejder i øjeblikket med noget sceneteknologi, som gør at gasværket kommer til at tage sig ud på en helt ny måde, der kommer til at egne sig vildt godt til det her værk, siger han til Ritzau.

Stykket får premiere 22. september 2023. Det skal derefter opføres 5. januar 2024 i Musikhuset i Aarhus.

Pink Floyds "The Wall" udkom i 1979.

/ritzau/

London, 09/09/2024 - 18:04

Prinsesse Kate er færdig med kemoterapi

Frank Augstein/Ritzau Scanpix

Prinsesse Kate har fokus på at "forblive kræftfri", men det vil tage tid for hende at komme sig helt.

Den britiske prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi og siger, at hun har fokus på at "forblive kræftfri".

Det siger prinsessen selv i en video på den sociale platform Instagram, hvor man kan se hende i skoven med sine børn og sin mand, tronarvingen prins William.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i videoen.

Det var i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Udmeldingen kom efter, at hun havde gennemgået en operation i maveregionen tilbage i januar.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret. Det har det britiske kongehus ifølge Sky News heller ikke planer om at gøre nu.

- Det er nu mit fokus at gøre, hvad jeg kan, for at forblive kræftfri, siger hun og tilføjer, at det vil tage lang tid for hende at komme sig helt.

I videoen kan man blandt andet se den kongelige familie sidde på et tæppe i skoven spise frokost og kramme og grine.

Kræftdiagnosen og -behandlingen har betydet, at prinsessen har taget en længere pause fra de offentlige pligter, der følger med den kongelige titel.

Fra januar og frem til juni havde prinsessen ikke vist sig i forbindelse med en offentlig optræden i kongeligt regi.

Den 15. juni i år tog hun lige så stille hul på pligterne igen. Det var i forbindelse med kong Charles' fødselsdagsparade, hvor hun deltog.

Det britiske kongehus gjorde det dog klart på det tidspunkt, at begivenheden ikke skulle ses, som at prinsessen vendte retur til de offentlige pligter på daværende tidspunkt.

Prinsesse Kate tilføjer i videoen på Instagram mandag, at hun ser frem til at komme tilbage til arbejdet og påtage sig flere offentlige pligter i de kommende måneder, når hun kan.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 09/09/2024 - 17:44

Prinsesse Kate er færdig med kemoterapi

Prinsesse Kate har fokus på at "forblive kræftfri", men det vil tage tid for hende at komme sig helt.

Den britiske prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi og siger, at hun har fokus på at "forblive kræftfri".

Det skriver Sky News mandag.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i en meddelelse.

Det var i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret. Det har det britiske kongehus ifølge Sky heller ikke planer om at gøre nu.

- Det er nu mit fokus at gøre, hvad jeg kan, for at forblive kræftfri, siger hun og tilføjer, at det vil tage lang tid for hende at komme sig helt.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/09/2024 - 09:00

Prøv brandøvelsen

* Har du svært ved at udvælge, hvad du vil beholde, og hvad du kan rydde ud i, kan du prøve at lave brandøvelsen.

* Kig dig omkring, og beslut så, hvilke tre ting du ville redde, hvis der var brand.

* For Abelone Glahn var det tre møbler i form af arvestykker, der ikke kunne genanskaffes.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 09/09/2024 - 09:00

Lav en flyttebog

* Har dine voksne børn tilbudt deres hjælp, så lav nogle konkrete aftaler - og overhold dem.

* Det kan være en god idé at lave en flyttebog med datoer for, hvornår nogle bestemte rum skal være gennemgået, inden familien eksempelvis har afsat en weekend til at hjælpe med at køre ting på genbrugsstationen.

* De voksne børn skal dog også prøve at forstå, at det ofte er en sorgproces og nostalgisk at tage stilling til ting fra et helt liv. Det tager derfor ofte længere tid, end man tror.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek