Når en række unge mennesker tjekker ind på det luksuriøse "Paradise Hotel" i Mexico, handler det om at finde en partner, så man kan fortsætte i kampen om pengepræmien på 500.000 kroner.

Ud over spillet havde programmerne gennem mange år garanti for store dramaer, vilde fester og ikke mindst Rikke Gøransson som vært.

Fra hun var blot 20 år gammel, styrede hun showet de følgende 15 år, indtil Viaplay i 2022 foretog nogle drastiske ændringer.

- Jeg blev nærmest taget af, fordi de skulle til at lave en woke udgave. Det skulle jeg ikke være en del af, fortæller Rikke Gøransson i dag.

Realityprogrammet blev omdøbt fra "Paradise Hotel" til slet og ret "Paradise", som ifølge Viaplay skulle være mere tidssvarende.

De indførte kønsneutralitet, enkeltsenge og nye temauger, som skulle behandle emner og dilemmaer, der tydeligere afspejler nutiden, lød det.

Værterne blev i stedet Olivia Salo og Emil Olsen, og Rikke Gøransson tjekkede så at sige ud.

- Jeg vil ikke sige, at det var en fælles beslutning. Det var mere den ene part end den anden. Men nu er jeg ret glad for, at jeg ikke lavede det, siger den 39-årige vært i dag og fortsætter:

- Det havde også været lidt underligt, når det koncept, jeg havde været en del af i så mange år, lige pludselig forandrede sig så drastisk.

Der blev kun lavet to sæsoner af "Paradise", før Viaplay i 2023 selv mente, at de havde "dummet sig".

Det nye format levede ikke op til seernes forventninger, lød det.

For Rikke Gøransson betød det, at hun fik muligheden for at vende tilbage som vært.

- Det var jo overhovedet ikke meningen, at jeg skulle lave det igen. Jeg var færdig med det. Jeg tænkte, at jeg skulle lave alt muligt andet, fortæller Rikke Gøransson.

Sideløbende med værtsjobbet uddannede Rikke Gøransson sig til psykoterapeut. Men selv om hun i en periode ikke var vært på "Paradise Hotel", forblev hun på Viaplay. Her lavede hun dokumentarserien "Hvorfor skal Rikke være smuk?", som satte fokus på skønhedsidealer.

Hun vil gerne lave flere lignende dokumentariske programmer i fremtiden.

- Jeg skal forhåbentlig ikke kun lave "Paradise Hotel" i min karriere, siger Rikke Gøransson.

Lige nu er det dog netop i realityprogrammet i Mexico, at Rikke Gøransson lægger sit fokus.

Selv om den erfarne vært var tilbage igen fra sæson 19, holdt man i starten fast i nogle af de tiltag, der i højere grad skulle afspejle tiden. Som at man for eksempel fortsat kunne danne par med deltagere af samme køn.

- Det var svært for mig, lige da jeg kom tilbage, at der ikke skulle være fokus på køn, siger Rikke Gøransson om de første sæsoner tilbage i værtsrollen.

- Det er jo lige så meget også et datingshow, synes jeg. Det er jo spændingen mellem en dreng og en pige, og det er sådan, at hele matrixen er bygget op.

- Det var svært at tage noget, som var bygget til én ting, og prøve at omdanne det til noget andet. Det spænd gik ikke så godt, mener hun.

I sæson 21 fik man så de kønnede konkurrencer om Mr. og Miss Paradise tilbage, ligesom at deltagerne igen skulle danne par med en af modsatte køn.

Rikke Gøransson ser dog alligevel, at programmet har udviklet sig i takt med tiden og samfundets kultur.

- Jeg tror også, at programmet ligesom vores samfund har haft brug for at stramme op. At få tydeliggjort nogle grænser i vores adfærd, siger Rikke Gøransson og understreger:

- Jeg synes, at det er godt, at programmet gennemgik den udvikling, men jeg er bare glad for, at det ikke døde helt, siger Rikke Gøransson.

I dag lægger man også meget vægt på at fremlægge retningslinjer for deltagernes opførsel.

- Jeg tror slet ikke, at folk er klar over, hvor meget arbejde der bliver lagt i at passe på de her unge mennesker. Det vigtigste er, at de har det godt, siger Rikke Gøransson og uddyber:

- Det er jo ikke bare for at lave godt tv. Vi kan jo godt lide de mennesker, der er med.

- Generelt set opfører deltagerne sig meget pænere over for hinanden, end de gjorde, da jeg var vært i starten, fortæller hun.

Optagelserne af den 22. sæson har været helt anderledes end alle de andre, Rikke Gøransson har stået i spidsen for.

Hun har nemlig både sin lille datter, Rio, og sin forlovede, Bruno, med sig over Atlanten.

Den i dag 39-årige tv-vært ved endnu ikke, hvor længe hun vil blive ved med at lave programmet, som har været en del af hendes liv, siden hun selv var med som deltager i tredje sæson, som blev sendt i 2007.

- Jeg troede, at det var slut. Og nu er jeg på vej igen. Jeg har altid sagt: "Så længe det er sjovt at lave, og så længe folk vil have mig". Det er jo også det, det handler om, siger Rikke Gøransson.

/ritzau/

Loretta Swit, som i over et årti spillede militærsygeplejersken "Hot Lips" - også kendt som major Margaret Houlihan - i den populære amerikanske tv-serie "M*A*S*H", er fredag død i en alder af 87 år.

Swit døde i sit hjem i New York City.

Hun formodes at være død af naturlige årsager, oplyser hendes presseagent, Harlan Boll.

Loretta Swit var en af hovedkræfterne i komedieserien om de amerikanske soldater i Korea-krigen, som blev en af de mest succesfulde og roste serier i amerikansk tv-historie.

Den rullede over skærmen fra 1972 til 1983.

Swit modtog to Emmy-priser for bedste kvindelige birolle og ti nomineringer for sin rolle som "Hot Lips" - en passioneret og hårdfør men også sårbar og patriotisk sygeplejerske med en karriere i hæren.

Hun medvirkede i næsten alle seriens mere end 250 afsnit, herunder også det sidste afsnit, der ved seriens afslutning i 1983 blev det mest sete afsnit i tv-historien.

Serien var baseret på virkelige oplevelser fra en hærkirurg, som skrev bogen "MASH: A Novel About Three Army Doctors" i 1968, samt Robert Altmans sorte komediefilm fra 1970 med samme navn.

Foruden Loretta Swit spillede skuespillere som Alan Alda og Mike Farrell nogle af seriens hovedkarakterer.

- Allerede mens vi optog, vidste vi, at det var noget helt særligt, sagde Swit i et interview med Fox News i 2017.

- Symbiosen, kammeratskabet, kærligheden og respekten vi havde for hinanden.

Ud over at være skuespiller var Loretta Swit også kendt som vegetar og dyreværnsaktivist.

Hun etablerede sin egen organisation, der arbejdede for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

/ritzau/Reuters

Følg disse fire råd for ikke at blive syg af maden, når du er på festival:

* Læg maden i en køletaske – eventuelt med køleelementer. Pålæg, sandwich og andet mad bør holdes køligt, så maden ikke udvikler sig til en bakteriebombe.

* Medbring eventuelt mad, som ikke skal på køl.

* Vask hænder efter toiletbesøg, og inden du spiser. Hvis det ikke er muligt, så brug håndsprit.

* Undgå at spise sandwich, pålæg og andet mad, der har ligget og lumret for længe i varmen.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

På sommerens festivaler er der utallige, indbydende muligheder, når sulten trænger sig på. Men det kan hurtigt blive dyrt, hvis du skal købe tre-fire færdige måltider om dagen.

Men det kan også blive lidt kedeligt at spise 21 omgange lunkent rugbrød med dåsetun i træk, så kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang inspirerer dig her til en dag med lidt mere spændende festivalmad.

- Du kommer langt med en god køletaske, hvis du smider en pose med isterninger i en gang i døgnet, siger hun.

Det åbner mulighederne lidt. Køletasken bør stå uden for teltet, da selv mange ikke-køleprodukter bliver dårlige, hvis de står under en varm teltdug.

- Morgenmad er et af de nemmere måltider. Især hvis du er til klassisk morgenmad. Du kan også bruge smøreost, der ikke skal på køl, til at smøre på nogle skorper eller knækbrød.

- Men de fleste morgenmadsprodukter, som man spiser med mælk på, er meget festivalagtige, uanset om det er havregryn eller cornflakes.

- I stedet for almindelig mælk, kan du bruge havredrik, som holder sig længere, så længe den er uåbnet, siger Louisa Lorang.

Så den kan man med fordel deles om, så hele havredrikken bliver brugt.

Frokosten kræver lidt mere arbejde.

- Dåsefisk kan man også blive glad for. Du kan købe nogle gode dåser med ansjoser, sardiner eller tun, et glas mayonnaise og nogle citroner, du kan sprøjte på.

- Det ville jeg så putte på noget surdejsbrød, der godt kan holde sig et par dage, siger Louisa Lorang.

Og til dagens sidste måltid, som skal sørge for at holde dig frisk hele natten, kommer de populære tortillas i spil.

- Jeg ville købe nogle store hvedetortillas, og så ville jeg købe en kålblanding. Kål mætter mere end en salat, der hurtigt falder sammen.

Du kan købe en chilisovs eller en chilimayo til for at give smag og til sidst noget tørret skinke som parma eller serrano.

- Det har en længere holdbarhed end kogt skinke og føles lidt mere luksusagtigt, siger kogebogsforfatteren.

Skal det være lidt mere simpelt, kan du bruge smøreost til tortillaen.

Og hvis du vil have "lidt mere overlevelse i kroppen", foreslår Louisa Lorang, at du pakker en lille spejderkniv og nogle grove grøntsager. De er ikke så vandholdige som andre grøntsager og holder sig derfor lidt længere.

Louisa Lorang fortæller, at du kommer rigtig langt med et spidskål, glaskål, blomkål, broccoli eller nogle gulerødder.

- Et tip er også at tage en proptrækker med, da sådan en ofte har en lille kniv på siden, siger kokken.

Hun fremhæver også, at flere tørre spegepølser og kakaomælk ikke er kølevarer, i modsætning til hvad mange måske tror.

Kan du undvære kødet, har Lotte Juul, der er klinisk diætist hos Hjerteforeningen, nogle anbefalinger til din hjemmelavede festivalmad. Hun synes, det er oplagt at tage fat i dåsemad.

- Du kan lave nogle salater med kikærter, bønner og linser. Du kan tage en dåse kikærter, en dåse majs og et glas oliven og blande det sammen. Så har du noget, der minder om en pastasalat, der er baseret på kikærter, siger hun.

Derfor ville det være en god idé at tage en blandingsskål med.

Dåsemaden er også omdrejningspunktet i hendes bud på en tortilla.

- Her kan du tage en dåse kidneybønner, en dåse majs og en avocado og putte det i en tortilla. Så står du med noget, der minder om et mexicansk måltid, siger diætisten.

Hvis du gerne vil køre de helt klassiske rugbrødsmadder med makrel, tun eller dåselaks, anbefaler Lotte Juul, at du fryser dit skiveskårede brød ned i forvejen. På den måde forlænges holdbarheden.

/ritzau fokus/