København, 16/05/2025 - 15:23
Landsret kan blive næste stop for sag om koranloven
På Folkemødet i Allinge sidste år overtrådte Rasmus Paludan og hans bekendte ifølge byret ny lov.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Rasmus Paludan vil anke den dom, som han fredag er blevet idømt i den første straffesag om utilbørlig behandling af et religiøst skrift.
Det skriver han på det sociale medie X.
I sagen er han og en bekendt hver idømt ti dagbøder à 1000 kroner - hvilket præcist rimer med ønsket fra anklagemyndigheden.
Da der er tale om en bøde på under 20.000 kroner, kræver en anke til Østre Landsret dog en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
På Folkemødet i Allinge i juni sidste år håndterede stifteren af Stram Kurs og en bekendt en engelsk udgave af koranen, "The Holy Qur'an".
I et telt diskuterede de to mænd lovændringen. Til at begynde med blev bogen lagt oven på en engangsgrill.
Inde i teltet var der omkring otte mennesker, og udenfor stod cirka 20 andre. Optrinnet, der varede i 47 minutter, blev streamet på partiets åbne profil på Facebook.
Undervejs rev den 37-årige kammerat nogle sider ud af bogen, og han lod den også til sidst falde ned i en vandpyt.
Ifølge dommen fra Retten på Bornholm handlede de to i forening, og den 43-årige Paludan opildnede den anden.
Stifteren af Stram Kurs fastholdt i et retsmøde 9. maj, at han under seancen advarede den anden mod at overtræde loven.
Begge mænd krævede at blive frifundet, og deres forsvarer, advokat Jens Hedegaard, pegede blandt andet på, at der skal være højt til loftet under en politisk debat.
Det har også betydning, at Paludan var til stede som formand for et politisk parti, påpegede forsvareren.
Men i Rønne er den juridiske dommer og de to lægdommere nået frem til, at de tiltaltes ytringsfrihed i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke krænkes ved en dom.
De nævner blandt andet praksis fra domstolen i Strasbourg, som har til opgave at vurdere staters eventuelle overtrædelser af menneskerettighederne.
Domstolen har sagt, at der kan straffes for ytringer, der kan karakteriseres som blasfemiske eller unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning.
Koranloven kom til verden efter en et stort antal koranafbrændinger.
I en udtalelse noterede regeringen i juli 2023, at 15 lande havde fordømt Danmark på grund af en stribe afbrændinger. Det var nødvendigt at kunne gribe ind over for forhånelser i særlige situationer, lød det, og så kom lovændringen om utilbørlig behandling af religiøse skrifter.
Debatten om indgrebet i ytringsfriheden var intens. For nylig sagde Anders Fogh Rasmussen, den tidligere statsminister for Venstre, at loven er et "knæfald for teologiske autokrater".
/ritzau/