København, 08/12/2025 - 20:46
Professor: Udtrædelse af bestemt konvention løser kun dilemma halvt
Venstre vil melde Danmark ud af konvention, hvis der ikke opnås ændringer inden næste valg.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Hvis Danmark ender med at træde ud af statsborgerretskonventionen, løser det ikke endegyldigt problemet med at udsende kriminelle med dobbelt statsborgerskab.
Det siger juraprofessor på Københavns Universitet Jens Elo Rytter i kølvandet på Venstres udmelding om udmeldelse, hvis ikke det lykkes at ændre konventionen inden næste valg.
- Når du står med en person, der er dansk statsborger, som har begået kriminalitet, og du ønsker at udvise personen, så er der to forhindringer for at gøre det, siger han.
Venstre har i Berlingske foreslået at ændre konventionen eller at udtræde, hvilket Danmark i praksis kan gøre uden videre.
Juraprofessoren forklarer, at der grundlæggende er to trin i at udvise folk, der har begået kriminalitet. Den første hindring er statsborgerretskonventionen, og det andet er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK.
- Hvis man vil udtræde af statsborgerretskonventionen, vil man kunne fjerne den første hindring, da man vil få større frihed til at fratage folk deres statsborgerskab. Men man skal stadig forholde sig til vedkommendes menneskerettigheder, selv om vedkommende ikke længere er statsborger, siger han.
Han fremhæver, at man ikke kan udvise folk, der har boet i Danmark hele deres liv for banal kriminalitet.
Dermed kan man lidt forsimplet sige, at det kun er halvdelen af vejen, hvis man træder ud af statsborgerretskonventionen.
- Det ville jeg ikke skrive i en juridisk artikel. Men det kan du godt sige rent journalistisk, at ja, det er det, siger Jens Elo Rytter.
Han forklarer, at det i bund og grund er politisk nemmere at melde sig ud af statsborgerretskonventionen, som er langt mindre omfangsrig end andre konventioner.
Eksempelvis er EMRK fundamentet under Europarådet og adgangen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Derfor er der meget stor forskel på de to konventioner ifølge professoren.
- Menneskerettighedskonventionen er en helt central konvention i forhold til det europæiske samarbejde. Derimod er der centrale lande, der står uden for statsborgerretskonventionen, som ikke nyder samme tilslutning, siger han.
Han oplister lande som Italien, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Belgien.
Statsborgerskabet kan ifølge statsborgerretskonventionen kun fratages, hvis kriminaliteten er til alvorlig skade for statens vitale interesser.
- Det er en høj tærskel, og det er det, der skaber en politisk utilfredshed med, at så bliver det meget, meget svært at fratage statsborgerskabet, siger Jens Elo Rytter.
Det fremgår af et folketingssvar fra juni, at af de 27.028 personer, som var blevet tildelt dansk statsborgerskab i perioden fra 2017 til 2024, var 17 personer blevet idømt en ubetinget fængselsstraf. Det svarer til 0,06 procent.
- Det lave tal tyder på, at det problem, man vil løse ved at udtræde af statsborgerretskonventionen, er forsvindende lille, siger Jens Elo Rytter.
Mens blå blok er for forslaget, er rød blok og regeringspartnerne Socialdemokratiet og Moderaterne uenige i forslaget.
/ritzau/
