28/05/2024 - 12:30
Hver anden solcreme får forbrugernes vagthund til at knurre
Over halvdelen af solcremerne i Forbrugerrådet Tænks nye test indeholder enten allergifremkaldende eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
Sommeren er over os, og dermed er det også sæson for solbeskyttelse.
Men solcreme er også kemi, og derfor kan der være god grund til at holde et vågent øje med, hvad du smører dig selv og ungerne ind i. Sådan lyder budskabet fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, der igen i år har undersøgt et bredt udvalg af markedet.
Ud af de 52 undersøgte produkter indeholder over halvdelen af dem allergifremkaldende eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
- Det er et område, hvor det er fornuftigt at være opmærksom. En del af produkterne indeholder problematiske stoffer. Og selv om de alle er lovlige, opfordrer vi forbrugerne til at være opmærksomme og undgå de problematiske stoffer, hvor de kan, siger Stine Müller, som er testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.
- Og man kan sagtens finde solcreme uden, bemærker hun og påpeger, at blandt produkterne, der har fået den bedste bedømmelse, A-kolbe, er en del almindeligt udbredte, lette at finde og adskiller sig ikke prismæssigt.
22 produkter bedømmes med A-kolbe, 10 produkter får B-kolbe, mens 20 produkter får testens dårligste bedømmelse, C-kolbe.
B-kolbe gives til produkter, der indeholder parfume, som kan være allergifremkaldende eller belaste miljøet.
C-kolbe gives til produkter, der indeholder et eller flere mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Som noget nyt er der i år også medtaget nogle sololier i undersøgelsen. Det gælder otte produkter, og halvdelen af dem får den dårligste bedømmelse, C-kolbe.
- Der er tale om et mindre antal produkter, så det er svært at sige, at flere klarer sig dårligt, selv om der ser ud til at være en lille tendens til det, siger Stine Müller.
Hvis du står i butikken og selv vil tjekke, om dit udsete produkt indeholder nogle af de potentielt problematiske stoffer, er der flere måder at gribe det an.
Den ene måde er at gå efter det nordiske Svanemærke.
- Svanemærket er udbredt på solcremer. Det er et godt pejlemærke, for det tillader ikke mistænkt hormonforstyrrende stoffer i produktet, forklarer Stine Müller.
Du kan også bruge en app som Forbrugerrådet Tænks Kemiluppen, hvor du skanner produktet.
Vil man selv have luppen frem, er det disse UV-filtre, der har udløst den dårligste bedømmelse i forbrugerrådets test: octocrylene, homosalate, ethylhexyl methoxycinnamate, ethylhexyl salicylate, benzophenone-3 og isoamyl p-methoxycinnamate.
Et stof, der ikke blev fundet i testen, men også er værd at være opmærksom på, er UV-filteret 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC), som i 2022 blev indført på kosmetikforordningens liste over stoffer, der er forbudte at tilsætte til kosmetiske produkter. Det skriver Miljøstyrelsen.
Et stof forsvinder dog ikke samme dag, som det får det røde stempel. For at producenterne kan følge med, er der en forsinkelse indlagt i processen.
For dette UV-filter betyder det, at nye kosmetiske produkter med indhold af 4-MBC ikke må sættes på EU-markedet fra 1. maj næste år. Fra 1. maj 2026 må ingen kosmetiske produkter på EU-markedet indeholde 4-MBC.
- Hvis du er gravid eller ammer, anbefaler Miljøstyrelsen, at du undgår solprodukter med UV-filteret 4-MBC, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Vælger du et produkt med Svanemærket, må filteret ikke indgå i produktet, oplyser Miljøstyrelsen yderligere.
/ritzau fokus/
