Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/09/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Jeg er så sindssygt glad for at leve

Skuespilleren Jesper Ole Feit Andersen har altid været taknemmelig. Men taknemmeligheden er blevet forstærket i takt med alderen.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Skuespilleren Jesper Ole Feit Andersen fyldte 40 år i slutningen af august.

Nogle betragter det som en milepæl. Men for Jesper Ole Feit Andersen er hver dag faktisk en milepæl.

- Jeg er så sindssygt glad for at leve, og jeg er så glad for at få lov til at være her så lang tid som overhovedet muligt. Jeg er bare dybt taknemmelig for at være i eksistens, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, verden er sindssygt spændende, og jeg kan virkelig godt lide mennesker. Så er jeg så glad for, at jeg er født som menneske, og at jeg får lov til at interagere med så mange søde mennesker.

Jesper Ole Feit Andersen har altid været taknemmelig. Men taknemmeligheden er blevet forstærket, jo ældre han er blevet.

- Det er helt klart også respekten for, at jeg kan se, at vi er finitte, konstaterer han.

- Vi er her ikke for evigt, så den tid, vi er her i, må vi på en eller anden måde få så meget ud af som overhovedet muligt. Nogle gange må vi også godt kede os, men jeg synes, at den menneskelige eksistens er for sindssyg! Den er så vidunderlig - om det så er at dufte til en blomst, være på tur og se ting, have en god interaktion med folk i supermarkedet eller bare at sidde og stene.

Selv om man har den indstilling og overbevisning, er det ikke ensbetydende med, at man er en jubelidiot.

- Vi må have en aktiv bevidsthed om de kriser, menneskeheden står overfor. Men vi bliver også nødt til at bevare en optimisme og det gode naboskab og ikke bare forgå i en eller anden form for apati eller negativitet, for det er en spiral, der ikke skaber noget, siger Jesper Ole Feit Andersen.

- Jeg tænker, jeg kan gøre en stor forskel lige der, hvor jeg er, over for det menneske, jeg er sammen med. Og det er der, jeg starter: Hvordan kan jeg skabe noget, der måske i et lille bitte splitsekund kan gøre en positiv forandring.

Jesper Ole Feit Andersen er tilbage i syvende sæson af TV 2 Charlie-serien "Sygeplejeskolen", som udspiller sig på det fiktive hospital Fredenslund i 50'ernes Danmark og centrerer sig om patienterne og personalet.

Han håber, at han derigennem kan skabe underholdning hjemme i stuerne.

- Det her arbejde er jo også for mig en måde at give noget videre på, siger han.

Jesper Ole Feit Andersen er faktisk oprindeligt uddannet skolelærer. Men i 2021 stoppede han helt med at undervise, da skuespillet tog fart.

Han har medvirket i "Hvidstengruppen II", Netflix-thrillerserien "Kastanjemanden" og Søren Kragh Jacobsens komediedrama "Lille sommerfugl" for bare at nævne et udpluk. Og så har han meget apropos spillet skolelærer i Ramasjang-serien "Klassen" på DR og i genindspilningen af "Krummerne" fra 2022.

Ud over skuespillet er han også begyndt at lave musik i eget navn.

- Mit liv er et kludetæppe af alle mulige ting. Når jeg kigger på det, er jeg taknemmelig over at få lov til at lave det, jeg gør. Det kan godt virke lidt usikkert nogle gange rent arbejdsmæssigt. Men jeg har det sådan, at vi lever en gang. Lad os bare fyre den af.

Han understreger, at han også virkelig godt kunne lide at være skolelærer.

- Det at undervise er jo en kæmpe glæde, siger han.

- Jeg synes, at alle mennesker skal ud og undervise på et eller andet tidspunkt og sætte sig i de sko. At være noget for nogen. Det er en god måde at tage folks liv i ens egne hænder på, synes jeg, og på en måde stå for en dannelse. Det er rigtig vigtigt.

Han har forsøgt at balancere skuespillet med at være skolelærer samtidig.

- Men der kunne jeg godt mærke på et tidspunkt, at der var noget spidsbelastning, siger han.

- Det blev lige lidt for meget at være på set hele dagen og så have en vagt på en efterskole til klokken 23 om aftenen og så op klokken 06 næste morgen og lære replikker.

Efter spidsbelastningsperioden blev tingene sat på spidsen, og sat over for hinanden vandt skuespillet over lærergerningen.

- Det er jo det her, jeg vil, lyder det fra Jesper Ole Feit Andersen.

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 16:50

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Toby Melville/Reuters

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det nu borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række lande, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen. Han er efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så, som nummer otte i rækken, Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

Hvis kongehuset begynder at pille i tronfølgen, kan det puste til de republikanske bevægelser i nogle af Commonwealth-landene.

Og det ønsker kongehuset ikke.

Sådan lyder vurderingen fra Craig Prescott, der underviser i forfatningsret ved Royal Holloway University ifølge BBC.

Andrew Mountbatten Windsor er teoretisk set også fortsat counsellor of the state. Det svarer til rigsforstander - altså en af de personer, der kan træde til på kongens vegne, hvis han er i udlandet eller syg.

Men det er kun teoretisk. Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at det kun er aktivt arbejdende kongelige, som vil blive bedt om at træde til som counsellor of the state.

Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte daværende prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Han har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre, men han indgik et forlig med hende i 2022.

Kongehuset beskriver beslutningen om at fratage privilegier fra Andrew som "nødvendig" og lægger vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek