Alle otte byer, som i år er vært for Grøn, melder udsolgt til årets koncerter.

Det oplyser Tuborg og Muskelsvindfonden, som arrangerer koncerterne, i en pressemeddelelse.

Billetterne blev i år udsolgt på rekordtid, oplyser arrangørerne yderligere.

199.000 gæster har købt billet til årets koncerter. Det er 4000 mere end ved Grøn 2024.

Simon Toftgaard Jespersen, forperson for Muskelsvindfonden, glæder sig i pressemeddelelsen over den store interesse i årets festival.

- Vi lever lige nu i en verden, hvor der i den grad er behov for at skabe plads til mangfoldighed, og det er netop det, vi forsøger at gøre med Grøn.

- Vi sælger meget mere end musikoplevelser. Vi skaber plads til forskelle og håb for mennesker med muskelsvind.

Overskuddet fra Grøn går til Muskelsvindfondens arbejde med forskning og rådgivning, samt sommerlejre og netværk for muskelsvindramte børn.

Det er tredje år i træk, at alle billetter til alle værtsbyer er udsolgt.

I år vil man blandt andet kunne opleve Medina, Gilli og Suspekt samt en række andre kunstnere.

Årets festival har i alt slået tre af sine egne rekorder. Det drejer sig om historisk tidligt udsolgte koncerter, en publikumsrekord på 199.000 gæster samt en ny rekord for billetsalg i første døgn, hvor der blev afsat 175.050 billetter.

Årets koncerter finder sted i perioden fra 17. juli til 27. juli.

De otte værtsbyer er Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby.

Hvis man alligevel stadig ønsker at deltage i en af årets koncerter, opfordrer Tuborg og Muskelsvindfonden potentielle gæster at benytte den officielle platform for videresalg af billetter på Grøns hjemmeside.

Den første officielle Grøn blev afholdt i 1983 af Muskelsvindfonden og Tuborg.

/ritzau/

Engang udspillede Eurovision sig udelukkende på scenen. Men de seneste år er de sociale medier virkelig kommet i spil for at skabe opmærksomhed omkring artisterne.

Det har DR nu også for alvor skruet op for i år, fortæller grandprixboss Erik Struve Hansen.

- Vi har ikke gjort nok de andre år, så det har været et indsatsområde, som vi kommer til at arbejde videre med næste år, uanset om vi går videre til Eurovision-finalen eller ej, fordi det har vist sig at være enormt effektivt, synes jeg.

- Men det kræver jo også den rigtige hovedperson, som har det i sig og er dygtig til det, og det er Sissal. Hun har funny bones og er sjov, siger Erik Struve Hansen om årets danske Eurovision-håb.

Sissal deler både backstagebilleder, interaktioner med de andre deltagere og smagsprøver fra sin Eurovision-sang, "Hallucination".

DR har været med til at guide Sissal. Men det kommer simpelthen så naturligt til hende, indskyder Erik Struve Hansen.

- Hun kan slet ikke lade være, siger han.

Det samme istemmer hovedpersonen selv.

- Det har ikke været presset på den måde, at jeg føler, at jeg skal. Men jeg føler, at det er nødvendigt, siger Sissal og fortsætter:

- Det ved jeg, at det er, fordi jeg kender de sociale medier, og fordi jeg har fulgt med i Eurovision, inden jeg selv kom med i det.

Det er tydeligt, at de lande, der er favoritter i konkurrencen, får mere omtale, bemærker hun, og derfor må hun gøre sig selv bemærket.

- Jeg har fokuseret meget på de sociale medier og har været på overarbejde af samme årsag. Men det er også en stor del af, at jeg er blevet en stor fanfavorit, siger den færøskfødte sanger.

Hvis man skal sammenligne indsatsen med en valgkamp, kører Sissal en god en, lyder vurderingen fra journalist Ole Tøpholm, der i mange år har kommenteret Eurovision for DR.

- Hun er meget likeable hos de andre deltagere. Og det er jo ikke en valgkamp, som hr. og fru Georgien bemærker, når de skal stemme. Men det er bare et godt udgangspunkt, siger Ole Tøpholm og uddyber:

- Det giver bare lige det ekstra skud energi og selvtillid, når deltagerne føler sig hjemme, trygge og elskede. Så det giver ikke i sig selv ekstra point. Men når man lægger alting sammen, skulle det gerne give et eller andet.

37 lande stiller op i årets internationale melodigrandprix, så finalefeltet findes over to semifinaler.

Her er det udelukkende seerne, som bestemmer, hvem der går videre til den grande finale lørdag, og hvem der må forlade Basel i Schweiz uden muligheden for en sejr.

I den endelige finale har fagjuryen dog halvdelen at skulle have sagt i bedømmelsen.

/ritzau/

* Meldug er yderst vækstspecifik. Det vil sige, at det er en særlig form for meldug, der rammer æbletræer, og en anden form, der rammer for eksempel roser.

* Æblemeldug kan derfor ikke sprede sig til roser, og rosenmeldug kan ikke sprede sig til æbletræer.

* Meldug er kun i stand til at leve på levende planter og kan ikke som andre svampe vokse på eksempelvis dødt plantevæv.

* Varmt og tørt vejr stimulerer svampens dannelse af sporer og spredningen af dem. Der skal dog en høj luftfugtighed til, før sporerne er i stand til at spire.

Kilde: Magnus Gammelgaard Nielsen, der er gartner og under navnet Plantedoktoren formidler viden om havens skadedyr og plantesygdomme.

/ritzau fokus/

Forårets tørre vejr gør det svært for svampesygdommene at trives i haven, men du kan godt støde på dem alligevel. Særligt, hvis du har æbletræer.

Det fortæller Magnus Gammelgaard Nielsen, der er gartner og under navnet Plantedoktoren formidler viden om havens skadedyr og plantesygdomme.

- Meldug er en svamp, der overvintrer i grene og knopper, og de kan nu ses på æbletræernes skud som nogle små hvide spidser, siger han og råder til, at du finder havesaksen frem, hvis du spotter den mælkehvide svamp.

- Klip de ramte skud af. På den måde undgår du, at svampesporerne fra meldugsvampen spreder sig. Frugtavlerne går i øjeblikket rundt og laver netop disse beskæringer.

Hvis melduggen får frit spil til at udvikle sig, vil du senere på sommeren se mange flere blade og skud med hvide belægninger.

Sygdommen hæmmer væksten i æbletræet, og de frugter, der gror frem, udvikler en ru overflade, der kaldes for skrub.

- Når meldugsvampesporerne lander og spirer på æblerne, ødelægger de overhuden på æblerne, forklarer Magnus Gammelgaard Nielsen.

Et andet sted i haven, hvor svampesygdommene har det med at slå ned, er i rosenbedet. Roserne kan som æbletræerne blive ramt af meldug, men også sygdommen stråleplet er udbredt.

Stråleplet viser sig som sorte pletter på bladene. Og her gælder samme råd som med æbletræerne: Fjern de ramte blade, så svampen ikke smitter videre.

Ifølge Magnus Gammelgaard Nielsen tegner det dog ikke til at blive et slemt år for roserne, fordi foråret indtil videre har været meget tørt.

Han understreger samtidig, at den bedste måde at undgå svampebefængte roser er ved at udvælge nogle sorter, der er modstandsdygtige over for sygdommene.

Derudover spiller det en væsentlig rolle, hvor rosenbedene er placeret i haven.

- Roser skal stå i fuld sol. På den måde bliver bladene tørret hurtigt, når det har regnet, og det gør det sværere for svampesygdomme at etablere sig i planterne, fordi svampesporerne trives i et fugtigt miljø, fortæller Magnus Gammelgaard Nielsen.

/ritzau fokus/