Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/12/2023 - 11:00

Dine handsker kan være klammere end et toiletbræt

Der kan ophobe sig store bakteriemængder i dine handsker, men du behøver ikke nødvendigvis at være nervøs, lyder det fra ekspert.

Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Dine luffer og vanter, som holder hænderne varme i det kolde vejr, kan være propfyldte med bakterier.

Det viser en undersøgelse som hygiejnevirksomheden Initial har lavet på en række handsker fra Storbritannien.

Virksomheden har undersøgt handsker med en såkaldt ATP-test, der måler antallet af mikroorganismer på en overflade.

- Handskerne i testen var meget uhygiejniske. Og det er nok ikke alle, der tænker på, at man har bakterierne på sine fingre, når man tager handskerne på, siger Maria Brix Balle, der er biolog hos Initial.

I undersøgelsen betegnes en overflade som ren, hvis antallet af enheder er mindre end 200. Er antallet mellem 200 og 500, er renheden middelmådig, mens den kategoriseres som beskidt, hvis antallet af enheder er over 500.

Resultaterne viser, at de testede handsker har et niveau på 1040 enheder, mens et toiletbræt typisk har 200 enheder.

Infektioner spredes typisk via hænderne, og derfor er rene hænder det vigtigste værktøj til at undgå forkølelse og sygdom særligt i de kolde måneder, påpeger biolog Maria Brix Balle.

- Du kan både gøre dig selv syg, når du gnider hænderne i øjnene eller rører dig andre steder i ansigtet, men du kan også overføre smitte til andre ved at sætte bakterier på eksempelvis håndtag, siger hun.

Derfor lyder opfordringen fra biologen, at du husker at vaske hænder jævnligt og smider handskerne i vaskemaskinen en gang i mellem, hvis de kan tåle det.

Men blot fordi der kan ophobe sig mange bakterier i handsker, skal du ikke nødvendigvis være nervøs, lyder det fra en bakterieekspert.

- Vi har så mange bakterier på vores hænder og på huden. Nogle bakterier er gode, mens andre er mindre gode, forklarer Thomas Bjarnsholt, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

- Eksempelvis har vi en bakterie, som blandt andet skal være på huden for at opretholde et godt miljø på vores hud, tilføjer han.

Professoren peger på, at hvis der virkelig er ved at gro noget farligt i dine vanter, så vil de højst sandsynligt begynde at lugte.

- Jeg vil dog sige, at hvis du eksempelvis arbejder som slagter eller sygehusansat og har rørt ved noget, der er kontamineret, skal du måske ikke lige stikke hænderne ned i vanterne, siger Thomas Bjarnsholt.

Det er ikke kun i dine vanter, at der kan være grobund for bakterier.

En undersøgelse fra den amerikanske hygiejneorganisation NSF International kortlagde i 2011, hvor der er flest bakterier i det private hjem.

Her testede man blandt andet flere hjem for colibakterier, som kan stamme fra afføring.

Undersøgelsen viste, at mere end 75 procent af de testede grydesvampe indeholdt bakterietypen, mens det samme gjorde sig gældende for næsten halvdelen af køkkenvaskene.

Det står dermed værre til end på badeværelset, hvor de steder, man fandt flest colibakterier, var i 27 procent af tandbørsteholderne og 9 procent af vandhanehåndtagene.

Derudover var hundens madskål også en bakteriebombe, mens der også var bakterieophobninger i kaffemaskinen.

/ritzau fokus

Oslo, 18/09/2025 - 21:12

Durek Verrett uddyber racismekommentar om det norske kongehus

Albert Nieboer/Ritzau Scanpix

I en ny Netflix-dokumentar fortæller Durek Verrett om et vanskeligt forhold til sin kongelige svigerfamilie.

Den selverklærede shaman Durek Verrett fortæller i en video på Instagram, at han ikke ser sig selv som et offer i kølvandet på en dokumentar, som Netflix i denne uge har udgivet om ham og den norske prinsesse Märtha Louise.

De to blev gift i august sidste år, og dokumentaren handler om tiden op til brylluppet og parrets forhold.

Den har fået titlen "Rebel Royals: An Unlikely Love Story".

I dokumentaren fortæller Verrett om et vanskeligt forhold til sin kongelige svigerfamilie.

- Da jeg kom ind i hendes familie, vidste hendes far, mor og bror ikke engang, hvad racisme var. Det var vanskeligt, for de så på mig, som om jeg var gal, da jeg sagde, at racisme fandtes, siger han i dokumentaren.

Og netop den udtalelse kommenterer Verrett nu i et opslag på Instagram torsdag.

- Jeg vil gerne sige det her. Jeg tror ikke, at de ikke vidste, at racisme fandtes, men jeg tror ikke, at de forstod, hvordan det påvirker mig, siger han.

Efter udgivelsen af dokumentaren har det norske kongehus gjort opmærksom på, at dokumentaren bryder med parrets aftaler med resten af det norske kongehus.

- Alle mennesker bør have ret til at fortælle deres egen historie. Det gælder også for prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett. Samtidig ønsker kongehuset et tydeligere skel mellem prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts virksomhed og kongehuset, lyder det.

Dokumentaren er lavet af instruktøren bag "Tiger King"-dokumentarserien fra 2020.

"Rebel Royals"-dokumentaren filmer blandt andet ved Märtha Louise og Durek Verretts bryllup.

Her havde den øvrige norske kongefamilie frabedt sig at blive filmet af dokumentarholdet.

Alligevel indgik der optagelser af kronprins Haakon fra brylluppet få dage før udgivelsen.

Dem har Netflix nu fjernet, efter at det norske kongehus henvendte sig, skriver NRK.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2025 - 16:42

Dansk musiker udgiver ny bog: Det er et smertefuldt skrig fra et barn

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Thomas Buttenschøn beskriver sin nye bog som et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene som brun, hiv-positiv og forældreløs i en lille jysk by.

Musikeren Thomas Buttenschøn har skrevet en bog til sit eget otteårige jeg, "Nu skriger jeg i stilhed", som udkommer 22. september.

Det oplyser Forlaget 28B i en pressemeddelelse og kalder bogen for et opgør med barndommens tavshed og tabuer.

- Thomas Buttenschøns nye bog er ikke et glat selvportræt. Det er et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene - som brun, hiv-positiv, forældreløs i en lille jysk provinsby. Et barn, der lærte at smile, mens det råbte indeni.

Ifølge forlaget har Thomas Buttenschøn skrevet bogen for alle de børn og voksne, der står udenfor - de oversete, de tavse, de forkerte.

- Det er en bog, der nægter at pakke noget ind eller lægge fingre imellem. En bog, der kræver retten til at være vred, til at fylde, til at eksistere på egne vilkår, skriver forlaget.

40-årige Thomas Buttenschøn kom til verden i Zambia som søn af en zambisk mor og en dansk far.

Da han var spæd, flyttede familien til Danmark nær Gylling ved Odder.

Han er født hiv-positiv og mistede begge sine forældre til aids, da han var barn.

Efter sine biologiske forældres død boede han ved en plejefamilie.

De oplevelser har han delt i bogen "I begyndelsen var døden", som udkom i 2019. I bogen reflekterer han over livets skrøbelighed og styrken i at overkomme modgang.

Thomas Buttenschøn har været en del af musikscenen i snart 20 år.

I 2006 fik han sit store gennembrud med nummeret "Fantastiske mandag" fra albummet af samme navn.

Siden er det blevet til et hav af plader og hits som "Smukkere end smuk".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

FAKTA: KRAM spiller en vigtig rolle

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

Omfavn kropslige forandringer og pust nyt liv i træningen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motivationen og træningsglæden kan genfindes, hvis du lærer at rumme frustrationen og justerer dine forventninger, siger en sportspsykolog og en fysioterapeut.

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek