Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

02/07/2024 - 08:00

FAKTA: Kvinder og mænd opnår samme resultater

Af: Af Silja Petri, Ritzau Fokus

* I alt har 23 personer med et højt aktivitetsniveau i alderen 25 til 30 år deltaget i studiet.

* Kønsfordelingen er nogenlunde lige med 11 kvinder og 12 mænd.

* Studiet er et af de eneste projekter om kosttilskud i idræt med en lige fordeling af kvinder og mænd. Omkring 90 procent af de øvrige studier om emnet er udelukkende lavet med mandlige forsøgspersoner.

* Der var ikke nogen kønsmæssig forskel på resultaterne.

* Ved at indtage koffein blev forsøgspersonernes udholdenhed i gennemsnit forbedret med 4 procent. Kreatin forbedrede sprint med 5 procent.

Kilder: Lektor Morten Hostrup og studiet fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

/ritzau fokus/

Roskilde, 04/07/2024 - 05:20

Doja Cat leverede energisk og sjofel koncert ifølge anmeldere

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Doja Cat leverede onsdag en "hæsblæsende og underholdende" koncert på Orange Scene, skriver Ekstra Bladet.

Den amerikanske sanger og rapper Doja Cat indtog sent onsdag aften Roskilde Festivals Orange Scene med energi og attitude.

Sådan lyder det fra B.T.'s anmelder, der giver den 28-årige fire ud af seks mulige stjerner for sin optræden.

- Særligt den første del af koncerten føltes som at få voksenskæld ud. Hendes mimik og aggressive rapflow var en hæsblæsende - men ikke mindst dybt fascinerende - omgang, lyder det.

I Ekstra Bladet får Doja Cat fire stjerner ud af seks mulige for at have leveret et "hæsblæsende og underholdende sæt på 79 minutter".

- Entertaineren spyttede sine nederdrægtige sjofelheder ud med intensitet, timing og en ufravigelig vilje til at overvinde publikum. Det lykkedes. Sådan da, lyder det fra anmelderen.

I Gaffa får Doja Cat, hvis borgerlige navn er Amala Ratna Zandile Dlamini, fem ud af seks mulige stjerner.

- Der var så meget sex, sjæl og oprigtighed i Dojas imponerende rap og vokalpræstation til aftenens Orange-koncert, lyder det i Gaffa.

Det var den danske rapper Lamin, der onsdag aften åbnede Orange Scene.

Årets Roskilde Festival er nummer 52 i rækken, og den blev officielt udsolgt i maj.

Festivalen er Nordens største festival og samler omkring 130.000 mennesker. Det gør Roskilde til Danmarks fjerdestørste by i perioden på antal indbyggere.

Jyllands-Postens anmelder giver Doja Cat tre ud af seks stjerner med den begrundelse, at der undervejs gik "tomgang i showet".

- Hun mistede noget troværdighed undervejs. Ærgerligt, for Doja Cat kunne - på papiret - have givet en af årets største koncertoplevelser, lyder det.

/ritzau/

Læs Mere >>

Roskilde, 04/07/2024 - 02:18

Doja Cat leverede energisk og sjofel koncert ifølge anmeldere

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Doja Cat leverede onsdag en "hæsblæsende og underholdende" koncert på Orange Scene, skriver Ekstra Bladet.

Den amerikanske sanger og rapper Doja Cat indtog sent onsdag aften Roskilde Festivals Orange Scene med energi og attitude.

Sådan lyder det fra B.T.'s anmelder, der giver den 28-årige fire ud af seks mulige stjerner for sin optræden.

- Særligt den første del af koncerten føltes som at få voksenskæld ud. Hendes mimik og aggressive rapflow var en hæsblæsende - men ikke mindst dybt fascinerende - omgang, lyder det.

I Ekstra Bladet får Doja Cat fire stjerner ud af seks mulige for at have leveret et "hæsblæsende og underholdende sæt på 79 minutter".

- Entertaineren spyttede sine nederdrægtige sjofelheder ud med intensitet, timing og en ufravigelig vilje til at overvinde publikum. Det lykkedes. Sådan da, lyder det fra anmelderen.

I Gaffa får Doja Cat, hvis borgerlige navn er Amala Ratna Zandile Dlamini, fem ud af seks mulige stjerner.

- Der var så meget sex, sjæl og oprigtighed i Dojas imponerende rap og vokalpræstation til aftenens Orange-koncert, lyder det i Gaffa.

Det var den danske rapper Lamin, der onsdag aften åbnede Orange Scene.

Årets Roskilde Festival er nummer 52 i rækken, og den blev officielt udsolgt i maj.

Festivalen er Nordens største festival og samler omkring 130.000 mennesker. Det gør Roskilde til Danmarks fjerdestørste by i perioden på antal indbyggere.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/07/2024 - 08:00

FAKTA: Pift osten op med rysteribs

* En klassiker, du kan lave med ribs, er rysteribs.

* Dem laver du ved først at skylle ribsene i vand og herefter blande dem med sukker. Du kan justere op og ned på sukkermængden, men en god huskeregel er at benytte, hvad der svarer til en tredjedel af ribsene - så til for eksempel 300 gram ribs bruger du 100 gram sukker. 

* Efter du har blandet de to ingredienser, ryster du blandingen i en bøtte eller et glas, indtil nogle af bærrene er begyndt at smatte en smule ud.

* Efter at have ladet ribsene stå i en time er de klar til spisning.

* Du kan for eksempel putte ribsene i en kagedej, bruge dem som tilbehør til brændende kærlighed, is eller ost samt drysse dem oven på yoghurten. 

Kilde: Britta Surland, leder af Arlas inspirationskøkken.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/07/2024 - 08:00

Fra saft til sorbet: Få det maksimale ud af sommerens ribs

Martin Gerten/Ritzau Scanpix

Hvad end du mangler en ret til dessertbordet eller topping til morgengrøden, er ribsene en oplagt ingrediens. Få bud på opskrifter her.

De røde ribs er endnu en gang i sæson, og det giver et væld af muligheder for at slå sig løs i køkkenet.

Det fortæller Søren Birch, der er køkkenchef på Restaurant Alimentum i Aalborg.

- Ribs er et syrligt bær, så uanset om man bruger det i det salte eller det søde køkken, kan det lidt af det hele, siger han.

Her får du forslag til, hvad du kan lave med sommerens ribs, fra Søren Birch og leder af Arlas inspirationskøkken Britta Surland.

1) Forkæl dig selv med en sorbet.

Vil du give dig i kast med en af Søren Birchs go to-opskrifter, kan du lave ribssorbet.

- Den smager hjernedødt godt, fordi der er en supergod balance mellem sødme og syre, siger køkkenchefen.

For at lave sorbeten skal du blot have et kilo skyllede ribs og 250 gram sukker.

Læg ud med at blende de to ingredienser, og sigt så blandingen.

Den skal køre rundt i en ismaskine i cirka en time, og herefter er den klar til at blive spist.

Er du ikke indehaver af en ismaskine, kan du - efter at have sigtet blandingen - fryse den, indtil den er hård, forklarer Søren Birch.

Og så har du en lækker granité - en slags halvfrossen, krystalliseret is - som du kan spise for sig selv eller bruge som tilbehør til desserter. Granitéen får du ud af beholderen ved at skrabe den ud med en ske.

2) Krydr drinken med ribssirup.

Uanset om du har brug for en ingrediens til en dessert eller morgenmaden, er det oplagt at lave sirup med ribsene.

- Man kan bruge den i for eksempel is, drinks og oven på yoghurt og chiagrød, siger lederen af Arlas inspirationskøkken, Britta Surland.

Til omkring to til tre deciliter skal du bruge et kilo skyllede ribs, 250 gram sukker, en deciliter vand og kornene fra en vaniljestang.

Kom alle ingredienserne i en gryde, og kog blandingen i fem minutter - indtil bærrene er smattet ud. Herefter sigtes blandingen.

Til slut koger du blandingen ind, indtil den begynder at tykne, og der kommer små bobler i overfladen.

3) Nyd en hjemmelavet saft.

En klassiker er at lave de syrlige bær til saft, som du både kan nyde i løbet af sommeren og fryse til senere brug.

Ud over ribs skal du blot bruge vand og sukker, forklarer Britta Surland. Til cirka tre liter bruger du omkring 1,5 kilo skyllede ribs, to liter vand og 250 gram sukker. Du kan også tilføje vanilje og citron.

Du laver saften ved at hælde ingredienserne op i en gryde, hvor blandingen skal koge i cirka 15 minutter. Herefter lader du saften stå i en halv time, hvorefter den sigtes.

- Så har man en dejlig saft, som man kan tynde op med lidt danskvand eller vand, hvis man synes, den er kraftig, siger Britta Surland.

4) Hengem bærrene til senere.

Vil du hive bærrene frem til senere brug, kan du konservere dem i en saltlage, foreslår køkkenchef Søren Birch.

Til et kilo skyllede ribs skal du bruge 200 gram salt og en liter vand.

Blandingen koges op i ti minutter ved svag varme, hvorefter den skal køle af.

Herefter hældes blandingen op i et opbevaringsglas, som sættes på køl.

- Så har man letsaltede ribs, som holder konsistensen og formen, som var det friske ribs, siger Søren Birch.

Han anbefaler at bruge dem sammen med for eksempel skaldyr og i en salat.

Ribsene skal stå i mindst to måneder, før de opnår en god konsistens. De kan holde sig i omkring et år, så længe de er på køl, og hygiejnen er i orden, forklarer køkkenchefen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek